Job 27

Bibelen på hverdagsdansk

fra Biblica
1 Job fortsatte:2 „Jeg sværger ved den levende, almægtige Gud, som har gjort mig uret og forbitret mit liv,3 at så længe jeg lever her på jorden, så længe jeg endnu trækker vejret,4 skal intet ondt ord komme over mine læber, ingen løgn skal udgå fra min mund!5 Jeg vil aldrig give jer ret i jeres beskyldninger, til min dødsdag vil jeg hævde min uskyld.6 Jeg er uden skyld, og det holder jeg fast ved. Min samvittighed er ren, og det har den altid været.7 Må mine fjender blive straffet som de gudløse, de er, mine modstandere dele skæbne med de onde.8 Hvad håb er der for de onde, når Gud gør ende på deres liv?9 Mon Gud hører deres skrig, når de råber om hjælp?10 De oplever ikke glæden ved at kende den Almægtige, de kommer ikke dagligt til ham i bøn.11 Lad mig fortælle jer om Guds kraft og indvi jer i den Almægtiges tanker.12 Ja, egentlig burde I vide det i forvejen, men hvorfor kommer I så med jeres tomme ord?13 Hør her hvilken skæbne, der venter de onde, hvilken straf de får fra den Almægtige:14 Uanset hvor mange børn, de har, vil de fleste dø i krig eller sulte ihjel.15 De overlevende bliver bragt i graven af sygdom, end ikke deres enker vil begræde dem.16 Selv om de gudløse kan have penge som skidt og kostbare klæder i kassevis,17 bliver det de retskafne, som overtager rigdommen, de retsindige, som går rundt i de kostbare klæder.18 De gudløses huse er som skrøbelige spindelvæv, som læskure, en hyrde har flikket sammen på marken.19 De kan være stenrige, når de går i seng om aftenen, og vågne ludfattige om morgenen.20 Pludselig rammes de af forfærdelige rædsler, ulykken kommer over dem som en hvirvelvind.21 De mister alt, hvad de ejer, som havde en storm blæst dem ud i ørkenen.22 Ulykken jager dem som en orkan, mens de kæmper for ikke at blive knust.23 Den slår kløerne i dem og blæser dem langt bort fra deres hjem.

Job 27

Lutherbibel 2017

fra Deutsche Bibelgesellschaft
1 Und Hiob fuhr fort mit seinem Spruch und sprach:2 So wahr Gott lebt, der mir mein Recht verweigert, und der Allmächtige, der meine Seele betrübt –3 solange noch mein Odem in mir ist und der Hauch von Gott in meiner Nase –:4 Meine Lippen reden nichts Unrechtes, und meine Zunge sagt keinen Betrug. (Salm 34,14)5 Das sei ferne von mir, dass ich euch recht gebe; bis ich sterbe, will ich von meiner Unschuld nicht lassen.6 An meiner Gerechtigkeit halte ich fest und lasse sie nicht; mein Gewissen beißt mich nicht wegen eines meiner Tage. (Ap G 24,16; 1.Kor 4,4)7 Meinem Feind soll es gehen wie dem Frevler und dem, der sich gegen mich auflehnt, wie dem Ungerechten.8 Denn was ist die Hoffnung des Ruchlosen, wenn Gott mit ihm ein Ende macht und sein Leben von ihm fordert? (Luk 12,20)9 Meinst du, dass Gott sein Schreien hören wird, wenn die Angst über ihn kommt?10 Oder kann er an dem Allmächtigen seine Lust haben und Gott allezeit anrufen?11 Ich will euch über Gottes Tun belehren, und wie der Allmächtige gesinnt ist, will ich nicht verhehlen.12 Siehe, ihr habt es alle gesehen; warum bringt ihr dann so unnütze Dinge vor?13 Das ist der Lohn eines Frevlers bei Gott und das Erbe der Tyrannen, das sie vom Allmächtigen bekommen: (Ord 13,22; Præd 2,26)14 Wird er viele Kinder haben, so werden sie eine Beute des Schwerts; und seine Nachkommen werden an Brot nicht satt. (Job 21,19)15 Die ihm übrig bleiben, wird die Seuche ins Grab bringen, und seine Witwen werden nicht weinen.16 Wenn er Geld zusammenbringt wie Staub und schafft Kleider an, wie man Lehm aufhäuft,17 so wird er’s zwar anschaffen, aber der Gerechte wird’s anziehen, und dem Unschuldigen wird das Geld zuteil.18 Er baut sein Haus wie eine Spinne und wie ein Wächter eine Hütte macht.19 Reich legt er sich nieder, aber wird’s nicht noch einmal tun können; tut er seine Augen auf, dann ist nichts mehr da.20 Es wird ihn Schrecken überfallen wie Wasserfluten; des Nachts nimmt ihn der Sturmwind fort.21 Der Ostwind wird ihn wegführen, dass er dahinfährt, und wird ihn von seinem Ort hinwegfegen.22 Er wirft sich auf ihn ohne Mitleid; vor solcher Gewalt flieht er eilends.23 Man wird über ihn mit den Händen klatschen und über ihn zischen, wo er gewesen ist.