Job 13 | Bibelen på hverdagsdansk

Bibelen på hverdagsdansk

1 Jeg kender det alt sammen, jeg har hørt det før og forstår det udmærket. 2 Jeg ved det samme, som I ved, jeg står ikke tilbage for jer i visdom. 3 Men det er den Almægtige, jeg vil tale med! Det er ham, jeg ønsker at høre fra. 4 I er kvaksalvere og bruger tomme ord som salve til mine sår i sjælen. 5 Bare I dog ville holde mund, det er det klogeste, I kan gøre. 6 Hør dog, hvad det er, jeg siger, så I kan forstå, hvorfor jeg klager. 7 Tror I, Gud har brug for, at I forsvarer ham? Så burde I i det mindste sige sandheden. 8 Hvorfor vil I føre sagen for ham? Tror I, han har brug for jeres hjælp? 9 Mon ikke han kender jeres motiver? Eller tror I, at I kan føre Gud bag lyset? 10 Gud selv vil gå i rette med jer, fordi I bevidst fordrejer hele sagen. 11 Har I slet ingen ærefrygt for ham? Skælver I ikke for hans majestætiske storhed? 12 Jeres hule fraser er blot tomme ord, jeres forsvar falder som et korthus. 13 Ti stille, så jeg kan bringe min klage til Gud, og så må jeg selv tage følgerne. 14 Jeg er parat til at vove skindet og sætte livet på spil. 15 Jeg vil lægge min sag frem for ham. Måske slår han mig ihjel, men han er mit eneste håb. 16 Jeg tror dog snarere, at han vil frikende mig, for hvis jeg var skyldig, turde jeg ikke træde frem for ham. 17 Hør nu efter, hvad jeg siger. Læg godt mærke til mine ord. 18 Jeg er parat til at fremlægge min sag for Gud, for jeg ved, at jeg har retten på min side. 19 Hvis nogen kan bevise det modsatte, tier jeg stille og tager imod min straf.

Job taler til Gud

20 Jeg beder dig om at gøre to ting for mig, Gud, derefter vil jeg ikke mere løbe fra dig. 21 Først må du fjerne mine lidelser og derefter holde op med at skræmme mig. 22 Hvis du vil være den første til at fremføre anklage, så vil jeg forsvare mig. Hvis du lader mig tale først, så forventer jeg, at du svarer mig. 23 Hvad er det egentlig, jeg har gjort forkert? Forklar mig min overtrædelse og min synd. 24 Hvorfor har du vendt mig ryggen? Hvorfor ser du på mig som en fjende? 25 Hvorfor sparker du til et nedfaldent blad? Hvorfor jagter du et udtørret halmstrå? 26 Du dømmer mig alt for hårdt, Gud, min ungdoms dumheder trækker du frem. 27 Du har lagt mine fødder i lænker, du følger alle mine bevægelser og undersøger mine fodspor. 28 Mennesker smuldrer som råddent træ, som et stykke tøj, der ædes op af møl.

Lutherbibel 2017

fra Deutsche Bibelgesellschaft

1 Siehe, das hat alles mein Auge gesehen und mein Ohr gehört, und ich hab’s verstanden. 2 Was ihr wisst, das weiß ich auch, und ich bin nicht geringer als ihr. 3 Doch ich wollte gern zu dem Allmächtigen reden und wollte rechten mit Gott. 4 Aber ihr seid Lügentüncher und seid alle unnütze Ärzte. 5 Wollte Gott, dass ihr geschwiegen hättet, so wäret ihr weise geblieben. (Ord 17,28) 6 Hört doch, wie ich mich verantworte, und merkt auf die Streitsache, von der ich rede! 7 Wollt ihr Gott verteidigen mit Unrecht und Trug für ihn reden? 8 Wollt ihr für ihn Partei ergreifen? Wollt ihr Gottes Sache vertreten? 9 Wird’s euch auch wohlgehen, wenn er euch verhören wird? Meint ihr, dass ihr ihn täuschen werdet, wie man einen Menschen täuscht? 10 Er wird euch hart zurechtweisen, wenn ihr heimlich Partei ergreift. 11 Werdet ihr euch nicht entsetzen, wenn er sich erhebt, und wird sein Schrecken nicht über euch fallen? 12 Was ihr zu bedenken gebt, sind Sprüche aus Asche; eure Bollwerke werden zu Lehmhaufen. 13 Schweigt still und lasst mich reden; es komme über mich, was da will. 14 Was soll ich mein Fleisch mit meinen Zähnen festhalten und mein Leben aufs Spiel setzen? 15 Siehe, auch wenn er mich umbringt, warte ich auf ihn; fürwahr, ich will meine Wege vor ihm verantworten. 16 Auch das muss mir zum Heil sein; denn es kommt kein Ruchloser vor ihn. 17 Hört meine Rede und was ich darlege, mit euren Ohren! 18 Siehe, ich bin zum Rechtsstreit gerüstet; ich weiß, dass ich recht behalten werde. 19 Wer ist, der mit mir rechten könnte? Denn dann wollte ich schweigen und zugrunde gehen. 20 Nur zweierlei tu mir nicht, so will ich mich vor dir nicht verbergen: 21 Lass deine Hand fern von mir sein, und dein Schrecken erschrecke mich nicht; (Job 9,34) 22 dann rufe, ich will dir antworten, oder ich will reden, dann antworte du mir! 23 Wie groß ist meine Schuld und Sünde? Lass mich wissen meine Übertretung und Sünde. 24 Warum verbirgst du dein Antlitz und hältst mich für deinen Feind? (Job 19,11) 25 Willst du ein verwehendes Blatt schrecken und einen dürren Halm verfolgen, 26 dass du so Bitteres über mich verhängst und über mich bringst die Sünden meiner Jugend? (Salm 25,7) 27 Du hast meinen Fuß in den Block gelegt und hast acht auf alle meine Pfade und zeichnest meine Fußstapfen nach, 28 der ich doch wie Moder vergehe und wie ein Kleid, das die Motten fressen.