Job 12 | Bibelen på hverdagsdansk

Bibelen på hverdagsdansk

Jobs fjerde tale: Et svar til Zofar

1 Hertil svarede Job: 2 „I er så kloge og har svar på alt! Hvor trist, at visdommen skal uddø med jer! 3 Men jeg er nu heller ikke uden forstand, jeg står ikke tilbage for jer i noget. Der er jo intet nyt i det, I har sagt. 4 Jeg er en retskaffen og retsindig mand. Når jeg beder til Gud, svarer han mig. Alligevel håner mine venner mig. 5 Det er nemt nok at foragte dem, der har problemer, når man ikke selv har nogen. Hvorfor sparker I til en mand, der ligger ned? 6 Røvere lever i fred, de, der trodser Gud, er i sikkerhed. De tror kun på sig selv og deres egen styrke. 7 Du kan lære noget af dyrene! Fuglene kan fortælle dig det, 8 krybdyrene på landjorden ved det, fiskene i havet kan forklare det for dig. 9 De ved alle som en, at Herren har skabt det hele. 10 Han holder enhver skabning i sin hule hånd, et menneskes liv afhænger af ham. 11 Man må vurdere alt, hvad man hører, ligesom man smager på maden, før man spiser den. 12 Visdom søger man hos de ældre, for livserfaring kommer med årene. 13 Gud er kilden til al visdom og magt, hos ham får man indsigt og gode råd. 14 Hvad han bryder ned, kan ikke bygges op. Hvad han lukker i, kan ingen lukke op. 15 Holder han regnen tilbage, bliver jorden til ørken. Slipper han uvejret løs, bliver der oversvømmelse. 16 Visdom og styrke finder du hos ham. Både bedrageren og den bedragne er i hans magt. 17 Han kan sætte samfundets ledere fra magten og fratage dommere deres ret til at dømme. 18 Han kan fjerne konger fra tronen og gøre dem til slaver i stedet. 19 Han kan fratage præster deres tjeneste og sætte mægtige mænd fra magten. 20 Han kan gøre de bedste rådgivere målløse og fratage de kloge deres tænkeevne. 21 Han kan ydmyge de stolte fyrster og afvæbne de stærke krigere. 22 Han kan bringe lys ind i de mørkeste afkroge og afsløre de dybeste hemmeligheder. 23 Han kan gøre nationer stærke, men også opløse dem igen. Han kan udvide et lands grænser, men også sprede befolkningen for alle vinde. 24 Han kan berøve regenter deres sunde fornuft og lade dem vakle rundt i en vejløs ørken, 25 så de famler sig frem i mørket uden lys, raver omkring som berusede.

Lutherbibel 2017

fra Deutsche Bibelgesellschaft

Hiobs erste Antwort an Zofar

1 Da antwortete Hiob und sprach: 2 Ja, ihr seid die Richtigen, mit euch wird die Weisheit sterben! 3 Ich hab ebenso Verstand wie ihr und bin nicht geringer als ihr; wer wüsste das nicht? 4 Ich muss von meinem Nächsten verlacht sein, der ich Gott anrief und den er erhörte. Der Gerechte und Fromme muss verlacht sein. 5 Dem Unglück gebührt Verachtung, so meint der Sichere; ein Stoß denen, deren Fuß schon wankt! 6 Die Hütten der Verwüster stehen ganz sicher, und Ruhe haben, die wider Gott toben, die Gott in ihrer Faust führen. (Hab 1,11) 7 Frage doch das Vieh, das wird dich’s lehren, und die Vögel unter dem Himmel, die werden dir’s sagen, 8 oder die Sträucher der Erde, die werden dich’s lehren, und die Fische im Meer werden dir’s erzählen. 9 Wer erkennte nicht an dem allen, dass des HERRN Hand das gemacht hat, 10 dass in seiner Hand ist die Seele von allem, was lebt, in seiner Hand auch der Geist im Leib eines jeden Menschen? (4.Mos 16,22; Ap G 17,28) 11 Prüft nicht das Ohr die Rede, wie der Mund die Speise schmeckt? 12 Bei den Großvätern nur soll Weisheit sein und Verstand nur bei den Alten? (Job 8,8) 13 Bei Gott ist Weisheit und Gewalt, sein ist Rat und Verstand. 14 Siehe, wenn er zerbricht, so hilft kein Bauen; wenn er jemand einschließt, kann niemand aufmachen. (Åb 3,7) 15 Siehe, wenn er die Wasser zurückhält, so wird alles dürr, und wenn er sie loslässt, verwüsten sie das Land. (1.Mos 7,19; 1.Kong 17,1; 1.Kong 17,7) 16 Bei ihm ist Kraft und Einsicht. Sein ist, der da irrt und der irreführt. (1.Kong 12,28; 2.Kong 19,10) 17 Er lässt die Ratsherren barfuß gehen und macht die Richter zu Toren. 18 Er macht frei von den Banden der Könige und umgürtet ihre Lenden mit einem Gurt. 19 Er führt die Priester barfuß davon und bringt zu Fall die alten Geschlechter. (1.Sam 2,30; 1.Sam 22,18) 20 Er entzieht die Sprache den Verlässlichen und nimmt weg den Verstand der Alten. 21 Er schüttet Verachtung auf die Fürsten und zieht den Gewaltigen die Rüstung aus. (1.Sam 17,5; 1.Sam 31,9; 2.Kong 19,37; Dan 4,29)

1.Sam 17,51.Sam 31,92.Kong 19,37Dan 4,29

22 Er öffnet die finstern Schluchten und bringt heraus das Dunkel ans Licht. 23 Er macht Völker groß und bringt sie wieder um; er breitet ein Volk aus und treibt’s wieder weg. 24 Er nimmt den Häuptern des Volks im Lande den Mut und führt sie irre in wegloser Wüste, 25 dass sie in der Finsternis tappen ohne Licht. Er führt sie irre wie die Trunkenen.