fra Biblica1Jerusalems unge piger: „Du smukkeste blandt kvinder, sig os, hvor din elskede er gået hen, så vi kan hjælpe dig med at finde ham!” Den unge pige:2„Min elskede er gået ned i sin have til bedene med krydderurter. Der græsser han sin flok og plukker liljer.
Femte sang: De nygiftes glæde over hinanden
3Min elskede er min, og jeg er hans. Han græsser sin flok mellem liljerne.” Den unge mand:4„Min elskede, du er yndig som kongebyen Tirtza, bedårende som Jerusalem, ærefrygtindgydende som en række bannere.[1]5Se ikke så direkte på mig, for dine øjnes skønhed overvælder mig. Dit hår bølger nedad som en flok sorte geder på en bakkeskråning i Gilead.6Dine tænder er hvide som en nyvasket fåreflok; hver har sin tvilling, ingen står alene.7Dine kinder bag sløret er røde som to halve granatæbler.8Om jeg så havde tres dronninger og firs medhustruer foruden utallige tjenestepiger,9ville du overgå dem alle i skønhed, min due— du er fuldkommen! Du er din mors eneste datter, du er hendes yndling, og hun har kun godt at sige om dig. Byens piger priser din skønhed, når de ser dig, dronninger og medhustruer lovpriser din charme og ynde.10‚Hvem er skøn som morgenrøden,’ spørger de, ‚smuk som månen, strålende som solen, og ærefrygtindgydende som en række bannere?’[2]11Jeg gik ned gennem nøddehegnet for at finde blomster i dalen, for at se, om der var nye skud på vinrankerne og blomsterknopper på granatæbletræerne.12Jeg var ude af mig selv af kærlighed. Giv mig dér din dejlige ‚myrra’, du fyrstedatter.”[3]
Højsangen 6
Lutherbibel 2017
fra Deutsche Bibelgesellschaft1»Wo ist denn dein Freund hingegangen, o du Schönste unter den Frauen? Wo hat sich dein Freund hingewandt? So wollen wir ihn mit dir suchen.«2Mein Freund ist hinabgegangen in seinen Garten, zu den Balsambeeten, dass er weide in den Gärten und Lotosblüten pflücke.3Mein Freund ist mein und ich bin sein, der unter Lotosblüten weidet.4Du bist schön, meine Freundin, wie Tirza, lieblich wie Jerusalem, überwältigend wie die Bilder am Himmel.5Wende deine Augen von mir; denn sie verwirren mich. Deine Haare sind wie eine Herde Ziegen, die herabsteigen vom Gebirge Gilead.6Deine Zähne sind wie eine Herde Schafe, die aus der Schwemme kommen; alle haben sie Zwillinge, und es fehlt keiner unter ihnen.7Deine Schläfen sind hinter deinem Schleier wie eine Scheibe vom Granatapfel.8Sechzig Königinnen sind es und achtzig Nebenfrauen und Jungfrauen ohne Zahl.9Aber eine ist meine Taube, meine Makellose; die Einzige ist sie für ihre Mutter, das Liebste für die, die sie geboren hat. Als die Töchter sie sahen, priesen sie sie glücklich; die Königinnen und Nebenfrauen rühmten sie.10Wer ist sie, die hervorbricht wie die Morgenröte, schön wie der Mond, klar wie die Sonne, überwältigend wie die Bilder am Himmel?11Ich bin hinabgegangen in den Nussgarten, zu schauen die Knospen im Tal, zu schauen, ob der Weinstock sprosst, ob die Granatbäume blühen.12Mein Verlangen zog mich, ich wusste nicht wie, zu den Wagen Ammi-Nadibs.