Højsangen 5 | Bibelen på hverdagsdansk

Bibelen på hverdagsdansk

Fjerde sang: Frygten for at miste sin elskede

1 Den unge mand: „Jeg er kommet til min have, min elskede, min brud. Jeg nyder din myrra og balsam, jeg spiser din honning og nektar, jeg drikker vin og mælk fra din mund.” Jerusalems unge piger: „Ja, I der elsker hinanden, spis og drik så meget kærlighed, I vil.” Den unge pige: 2 „En nat jeg lå og sov, havde jeg en drøm. Jeg hørte min elskede banke på døren. ‚Luk op, min elskede, min skat, min due!’ hviskede han. ‚Mit hår og ansigt er vådt af nattens fugtighed.’ 3 Men jeg svarede: ‚Jeg har allerede taget tøjet af. Skal jeg nu tage det på igen? Jeg har vasket mine fødder. Skal jeg snavse dem til igen?’ 4 Min elskede stak hånden ind ad hullet i døren og forsøgte at låse den op. Mit hjerte bankede af længsel, 5 og jeg sprang op for at åbne døren for ham. Mine hænder dryppede af myrra, da jeg rørte ved håndtaget. 6 Jeg åbnede for min elskede— men han var der ikke! Jeg var ude af mig selv, fordi han var forsvundet. Jeg løb ud for at lede efter ham, men fandt ham ikke. Jeg kaldte på ham, men der var intet svar. 7 Vægterne fandt mig i den forfatning på deres runde i byen. De slog mig og rev kappen af mig.”^[1] 8 „Jerusalems unge piger, lov mig, at hvis I ser min elskede, så fortæl ham, at jeg er syg af kærlighed!” Jerusalems unge piger: 9 „Du smukkeste af alle kvinder, sig os, hvad fortrin har din elskede frem for andre mænd? Hvad er der særligt ved ham, siden du beder os fortælle ham om din kærlighed?” Den unge pige: 10 „Min elskede er rødmosset og har en stærkere udstråling end tusind andre mænd! 11 Hans ansigt stråler som det pureste guld, hans hårlokker er sorte som ravnen. 12 Hans øjne er som duer, der bader i en sø af mælk, omkranset af juveler. 13 Hans kinder er som bede med aromatiske planter. Hans læber er som liljer, der drypper af myrra. 14 Hans arme er som guldstænger, oversået med rubiner. Hans overkrop er som skinnende elfenben, besat med safirer. 15 Hans ben er som marmorsøjler med fødder af guld. Hans fremtoning er majestætisk som Libanons bjerge, fyrstelig som et cedertræ. 16 Hans mund er fuld af sødme, han er helt igennem vidunderlig. Sådan er min ven, min elskede.”

Lutherbibel 2017

fra Deutsche Bibelgesellschaft

1 Ich bin gekommen, meine Schwester, liebe Braut, in meinen Garten. Ich habe meine Myrrhe samt meinen Gewürzen gepflückt; ich habe meine Wabe samt meinem Honig gegessen; ich habe meinen Wein samt meiner Milch getrunken. Esst, meine Freunde, und trinkt und werdet trunken von Liebe! 2 Ich schlief, aber mein Herz war wach. Horch, mein Freund klopft an: »Tu mir auf, meine Schwester, meine Freundin, meine Taube, du Makellose! Mein Haupt ist voll Tau und meine Locken voll Tropfen der Nacht.« 3 »Ich habe mein Kleid ausgezogen – wie soll ich es wieder anziehen? Ich habe meine Füße gewaschen – wie soll ich sie wieder schmutzig machen?« 4 Mein Freund steckte seine Hand durchs Riegelloch, und mein Leib bebte ihm entgegen. 5 Da stand ich auf, dass ich meinem Freunde auftäte; meine Hände troffen von Myrrhe und meine Finger von fließender Myrrhe an den Griffen des Riegels. 6 Aber als ich meinem Freund aufgetan hatte, war er weg und fortgegangen. Meine Seele war außer sich, dass er sich abgewandt hatte. Ich suchte ihn, aber ich fand ihn nicht; ich rief, aber er antwortete mir nicht. 7 Es fanden mich die Wächter, die in der Stadt umhergehen; die schlugen mich wund. Die Wächter auf der Mauer nahmen mir meinen Schleier. 8 Ich beschwöre euch, ihr Töchter Jerusalems, wenn ihr meinen Freund findet, was sollt ihr ihm sagen? Dass ich krank bin vor Liebe. 9 Was hat dein Freund andern Freunden voraus, o du Schönste unter den Frauen? Was hat dein Freund andern Freunden voraus, dass du uns so beschwörst? 10 Mein Freund ist weiß und rot, auserkoren unter vielen Tausenden. 11 Sein Haupt ist das feinste Gold. Seine Locken sind Rispen, schwarz wie ein Rabe. 12 Seine Augen sind wie Tauben an den Wasserbächen, sie baden in Milch und sitzen an reichen Wassern. 13 Seine Wangen sind wie Balsambeete, in denen Gewürzkräuter wachsen. Seine Lippen sind wie Lotosblüten, die von fließender Myrrhe triefen. 14 Seine Arme sind wie goldene Stäbe, voller Türkise. Sein Leib ist wie aus Elfenbein, mit Saphiren geschmückt. 15 Seine Beine sind wie Marmorsäulen, gegründet auf goldenen Füßen. Seine Gestalt ist wie der Libanon, auserwählt wie Zedern. 16 Sein Mund ist voll Süße und alles an ihm ist lieblich. – So ist mein Freund, so ist mein Geliebter, ihr Töchter Jerusalems!