Højsangen 2

Bibelen på hverdagsdansk

fra Biblica
1 Den unge pige: „Jeg er som en rose fra Saronsletten, som en lilje fra den frodige dal.” Den unge mand:2 „Du er som en lilje blandt torne, min elskede, langt smukkere end de andre piger.” Den unge pige:3 „Og du, min elskede, er som et æbletræ[1] i en fyrreskov, langt ædlere end de andre mænd. Jeg nyder at sidde i din skygge og smage dine søde kys.4 Du fører mig til bords med kærlige blikke.5 Åh, styrk mig med rosinkager og æbler, for jeg er syg af kærlighed.6 Din venstre arm er under mit hoved, med din højre omfavner du mig.” Den unge pige til de andre piger:7 „Jerusalems unge piger, lov mig ved gazeller og markens dådyr, at I ikke vækker kærligheden, før tiden er inde.” Den unge pige:8-9 „Jeg kan høre min elskedes stemme. Han er på vej hen til mig! Se, dér kommer han løbende over bjergene, springende ned ad bakkerne som en gazelle. Se, nu står han uden for muren, han kigger ind gennem vinduesgitteret.10 Min elskede siger til mig: ‚Stå op, min smukke! Kom med!11 Se, vinteren er forbi, nu er det forår.12 Blomster skyder op af jorden, fuglene synger af glæde, turtelduerne kurrer overalt i landet.13 De første figner er kommet, vinrankens blomster spreder deres duft. Stå op, min elskede! Kom, du skønne, kom med mig!’ ” Den unge mand:14 „Min due, hvorfor gemmer du dig bag klippen? Lad mig se dit ansigt og høre din stemme, for din stemme er bedårende, og dit ansigt er yndigt.15 Lad os fange alle de små ræve, som vil ødelægge vores kærligheds blomstrende vingård.” Den unge pige:16 „Min elskede, du er min, og jeg er din. Du græsser din flok mellem liljerne,17 til dagen bliver sval og skyggerne lange. Kom springende tilbage som en gazelle hen over de ujævne bakkeskråninger.”

Højsangen 2

Lutherbibel 2017

fra Deutsche Bibelgesellschaft
1 Ich bin eine Blume in Scharon, eine Rose[1] im Tal.2 Wie eine Rose unter den Dornen, so ist meine Freundin unter den Mädchen.3 Wie ein Apfelbaum unter den Bäumen des Waldes, so ist mein Freund unter den Jünglingen. Unter seinem Schatten zu sitzen begehre ich, und seine Frucht ist meinem Gaumen süß.4 Er führt mich in den Weinkeller, und die Liebe ist sein Zeichen über mir.5 Erquickt mich mit Traubenkuchen, labt mich mit Äpfeln; denn ich bin krank vor Liebe.6 Seine Linke liegt unter meinem Haupte, und seine Rechte herzt mich.7 Ich beschwöre euch, ihr Töchter Jerusalems, bei den Gazellen oder bei den Hinden auf dem Felde, dass ihr die Liebe nicht aufweckt noch stört, bis es ihr selbst gefällt.8 Da ist die Stimme meines Freundes! Siehe, er kommt und hüpft über die Berge und springt über die Hügel.9 Mein Freund gleicht einer Gazelle oder einem jungen Hirsch. Siehe, er steht hinter unsrer Wand und sieht durchs Fenster und blickt durchs Gitter.10 Mein Freund antwortet und spricht zu mir: Steh auf, meine Freundin, meine Schöne, und komm her!11 Denn siehe, der Winter ist vergangen, der Regen ist vorbei und dahin.12 Die Blumen sind hervorgekommen im Lande, der Lenz ist herbeigekommen, und die Turteltaube lässt sich hören in unserm Lande.13 Der Feigenbaum lässt Früchte reifen, und die Weinstöcke blühen und duften. Steh auf, meine Freundin, und komm, meine Schöne, komm her!14 Meine Taube in den Felsklüften, im Versteck der Felswand, zeige mir deine Gestalt, lass mich hören deine Stimme; denn deine Stimme ist süß, und deine Gestalt ist lieblich.15 Fangt uns die Füchse, die kleinen Füchse, die die Weinberge verderben; denn unsere Weinberge haben Blüten bekommen.16 Mein Freund ist mein und ich bin sein, der unter Lotosblüten weidet.17 Bis es Tag wird und die Schatten schwinden, wende dich her gleich einer Gazelle, mein Freund, oder gleich einem jungen Hirsch auf den Balsambergen.