Det kristne liv er et liv i kærlighed og sandhed i lydighed mod Guds vilje
1Da I nu er Guds elskede børn, så lad ham være jeres forbillede i alle ting.2Elsk hinanden, ligesom Kristus elskede os. Han gav jo afkald på sit liv for vores skyld og bragte sig selv som et lifligt duftende offer til Gud.3Seksuel synd, umoralske handlinger eller griskhed må ikke forekomme hos jer, for det hører ikke hjemme blandt Guds folk.4Uanstændig snak, tåbeligheder og ondskabsfuld ironi passer sig heller ikke for kristne. Brug i stedet munden til at takke Gud.5I kan være sikre på én ting: Folk, der lever i seksuel synd eller anden umoral eller griske personer vil ikke få del i Kristi og Guds rige. Griskhed er nemlig en form for afgudsdyrkelse.6Lad jer ikke bedrage med tomme løfter om, at der ikke sker noget ved det, for Guds dom vil ramme dem, der lever i oprør mod ham og gør sådanne ting.7Derfor må I ikke gøre fælles sag med den slags mennesker.8Før i tiden spredte I mørke omkring jer, men nu spreder I lyset fra Herren. I skal leve som lysets børn,9for Guds lys giver sig udslag i godhed, retfærdighed og sandhed.10I skal gøre det, der glæder Herren.11Hold jer fra lyssky foretagender, som intet godt fører med sig. Afslør dem hellere.12Man vil jo skamme sig over bare at nævne, hvad visse folk laver i det skjulte.13Men når alle disse ting kommer frem i lyset, afsløres deres sande natur,14for det er lyset, der gør, at man kan se tingene, som de i virkeligheden er. Derfor siger vi: „Vågn op, du, som går rundt i søvne! Rejs dig op fra de åndeligt døde, så vil Kristus blive dit lys.”[1]15Derfor må I nøje overveje, hvad det er, I gør. Opfør jer ikke som de uvise, men lev klogt og besindigt.16Udnyt enhver chance for at gøre det gode, for I lever i en ond verden.17Vær derfor ikke tankeløse, men prøv at forstå, hvad der til enhver tid er Herrens vilje.18Drik jer ikke fulde, for det får jer bare til at skeje ud. Nej, lad jer fylde med Helligåndens kraft,19så I opmuntrer hinanden med lovsange, salmer og åndelige sange. Lovsyng Herren i jeres hjerter,20og sig altid tak til Gud, Faderen, for alt, hvad I har fået gennem vores Herre, Jesus Kristus.
Forholdet mellem mand og kone
21I skal ære Kristus ved at underordne jer hinanden. (Kol 3,18)22En kvinde, der er gift, skal underordne sig sin mand, ligesom hun underordner sig Kristus som Herre.23En mand har nemlig ansvar for sin kone, ligesom Kristus har ansvar for menigheden.[2] Menigheden er jo hans legeme, som han gav sit liv for at frelse. (1.Kor 11,3; Ef 1,22)24Ligesom menigheden underordner sig Kristus, bør kvinderne underordne sig deres mænd i alle ting.25Til manden siger jeg: Vis din kone den samme kærlighed, som Kristus viste menigheden. Han ofrede sit eget liv for menighedens skyld!26-27Ligesom en brud beredes til at møde sin brudgom ved at gennemgå et rensende bad, gøre sig smuk og indvi sig til at leve i troskab og renhed sammen med sin mand, sådan er menigheden blevet beredt til at blive Kristi brud. Han gav den et rensende bad ved Guds ord for at kunne føre den til sig selv som en skøn brud, der er parat til at leve i troskab og renhed sammen med ham.28En mand bør have samme opofrende omsorg for sin kone, som han har for sig selv. For det en mand gør imod sin kone, gør han i virkeligheden imod sig selv. De er jo ét!29-30Ingen bekæmper vel sit eget legeme? Nej, vi passer godt på vores legeme. På samme måde passer Kristus godt på os, der er hans menighed og udgør hans legeme,31for som Skriften siger: „Derfor skal en mand forlade sin far og mor og knytte sig til sin kone, og de to skal blive ét.”[3] (1.Mos 2,24)32Der ligger en dybere mening skjult her. Det handler nemlig også om forholdet mellem Kristus og menigheden.33Det gælder altså for jer mænd, at hver eneste af jer skal have lige så meget omsorg for sin kone, som han har for sig selv, og konen skal have respekt for sin mand.
Efeserne 5
Lutherbibel 2017
fra Deutsche Bibelgesellschaft1So ahmt nun Gott nach als geliebte Kinder (Luk 6,35)2und wandelt in der Liebe, wie auch Christus uns geliebt hat und hat sich selbst für uns gegeben als Gabe und Opfer, Gott zu einem lieblichen Geruch. (Gal 2,20)3Von Unzucht aber und jeder Art Unreinheit oder Habsucht soll bei euch nicht einmal die Rede sein, wie es sich für die Heiligen gehört, (Kol 3,5)4auch nicht von schändlichem Tun und von närrischem oder losem Reden, was sich nicht ziemt, sondern vielmehr von Danksagung. (Ef 4,29)5Denn das sollt ihr wissen, dass kein Unzüchtiger oder Unreiner oder Habsüchtiger – das ist ein Götzendiener – ein Erbteil hat im Reich Christi und Gottes. (1.Kor 6,9; Gal 5,21)6Lasst euch von niemandem verführen mit leeren Worten; denn um dieser Dinge willen kommt der Zorn Gottes über die Kinder des Ungehorsams. (Kol 3,6)7Darum seid nicht ihre Mitgenossen.
Das Leben im Licht
8Denn ihr wart früher Finsternis; nun aber seid ihr Licht in dem Herrn. Wandelt als Kinder des Lichts; (Matt 5,14; Joh 12,36; 1.Thess 5,5; 1.Pet 2,9)9die Frucht des Lichts ist lauter Güte und Gerechtigkeit und Wahrheit. (Gal 5,22; Filip 1,11)10Prüft, was dem Herrn wohlgefällig ist, (Rom 12,2; Filip 1,10)11und habt nicht Gemeinschaft mit den unfruchtbaren Werken der Finsternis; deckt sie vielmehr auf.12Denn was von ihnen heimlich getan wird, davon auch nur zu reden ist schändlich.13Das alles aber wird offenbar, wenn’s vom Licht aufgedeckt wird; (Joh 3,20)14denn alles, was offenbar wird, das ist Licht. Darum heißt es: Wach auf, der du schläfst, und steh auf von den Toten, so wird dich Christus erleuchten. (Es 60,1; Es 60,3; Joh 8,12; Rom 13,11)15So seht nun sorgfältig darauf, wie ihr euer Leben führt, nicht als Unweise, sondern als Weise, (Kol 4,5)16und kauft die Zeit aus, denn die Tage sind böse.17Darum werdet nicht unverständig, sondern versteht, was der Wille des Herrn ist.18Und sauft euch nicht voll Wein, woraus ein unordentliches Wesen folgt, sondern lasst euch vom Geist erfüllen. (Luk 21,34)19Ermuntert einander mit Psalmen und Lobgesängen und geistlichen Liedern, singt und spielt dem Herrn in eurem Herzen (Salm 33,2; Kol 3,16)20und sagt Dank Gott, dem Vater, allezeit für alles, im Namen unseres Herrn Jesus Christus. (1.Thess 5,18)
Die Ordnung des Hauses (Die christliche Haustafel)
21Ordnet euch einander unter in der Furcht Christi. (Filip 2,3; Kol 3,18; 1.Pet 2,18)22Ihr Frauen, ordnet euch euren Männern unter wie dem Herrn. (Titus 2,5)23Denn der Mann ist das Haupt der Frau, wie auch Christus das Haupt der Gemeinde ist – er hat sie als seinen Leib gerettet. (1.Kor 11,3; Ef 1,22)24Aber wie nun die Gemeinde sich Christus unterordnet, so sollen sich auch die Frauen ihren Männern unterordnen in allen Dingen.25Ihr Männer, liebt eure Frauen, wie auch Christus die Gemeinde geliebt hat und hat sich selbst für sie dahingegeben, (Ef 2,1)26um sie zu heiligen. Er hat sie gereinigt durch das Wasserbad im Wort, (Titus 3,5; Heb 10,22)27damit er für sich die Gemeinde herrlich bereite, die keinen Flecken oder Runzel oder etwas dergleichen habe, sondern die heilig und untadelig sei. (2.Kor 11,2; Kol 1,22)28So sollen auch die Männer ihre Frauen lieben wie ihren eigenen Leib. Wer seine Frau liebt, der liebt sich selbst. (3.Mos 19,18)29Denn niemand hat je sein eigenes Fleisch gehasst; sondern er nährt und pflegt es wie auch Christus die Gemeinde.30Denn wir sind Glieder seines Leibes. (Rom 12,5)31»Darum wird ein Mann Vater und Mutter verlassen und an seiner Frau hängen, und die zwei werden ein Fleisch sein« (1.Mos 2,24)32Dies Geheimnis ist groß; ich deute es aber auf Christus und die Gemeinde.33Darum auch ihr: ein jeder liebe seine Frau wie sich selbst; die Frau aber habe Ehrfurcht vor dem Mann.