Paulus opfordrer til enhed gennem ydmyghed og kærlighed
1Jeg, som nu sidder fængslet her, fordi jeg tjener Herren, bønfalder jer om at leve det kald værdigt, som I har modtaget.2Vær ydmyge og imødekommende. Vær tålmodige og bær over med hinanden i kærlighed.3Gør alt for at fastholde den enhed, som Helligånden skaber, og den fred, som binder os sammen.4Vi er jo dele af det samme legeme og har fået den samme Ånd, ligesom vi har den samme stærke forventning om en herlig fremtid.5Der er kun én Herre, én tro, én dåb6og én Gud, som er Far for os alle. Han står over os alle, virker gennem os alle og bor i os alle.
Kristi gaver til menighedens vækst og udvikling
7Kristus har delt ud af sine åndelige gaver til os, og vi har hver især fået nåde til at tjene ham i overensstemmelse med hans plan.8Det hedder jo: „Han steg op til det høje, frigav fanger og gav menneskene gaver.”[1]9Når der står, at han steg op, må det betyde, at han først var steget ned til jordens nederste regioner.[2] (Salm 63,10; 1.Pet 3,19)10Og han, som steg ned, er den samme som steg op, højt over himmelrummet, for at bringe alt til fuldendelse.11Kristus gav os apostle, profeter, evangelister, hyrder og lærere.12Deres opgave er at træne de kristne til at udføre hver deres tjeneste, så Kristi legeme kan styrkes og udvikles,13indtil vi alle når frem til enhed i troen på og forståelsen af Guds Søn, til en sådan grad af åndelig modenhed, at vi fuldt ud kan repræsentere Kristus.14Målet er, at vi ikke længere skal være ustabile som en båd, der kastes hid og did af vinden, eller være som godtroende børn. Lad os ikke blive vildledt af menneskers snedige påhit og falske lærdomme.15Nej, i trofasthed overfor sandheden og i kærlighed til hinanden skal vi vokse op til at ligne Kristus på enhver måde. Det er jo ham, der er hovedet for legemet,16og under hans ledelse sammenføjes det og vokser i kærlighed, idet hver enkelt del udfører sin specielle opgave og derved hjælper til at knytte det hele sammen til en enhed.
Lev det nye liv
17På Herrens vegne siger jeg: I må ikke længere leve som de gudløse, der ikke har noget mål i livet.18På grund af deres formørkede tankegang, deres uvidenhed om Gud og deres afvisende holdning er de fremmedgjorte over for det liv, Gud gerne vil give dem.19De er uden forståelse for Guds vilje, og i deres egoisme har de kastet sig ud i en umoralsk livsstil.20Sådan må I ikke leve. I er blevet undervist om Kristus,21-22og I har lært, at sandheden findes hos Jesus. Derfor skal I aflægge den gamle livsstil, som I havde før i tiden, da I blev bedraget af jeres begær og var på vej mod fortabelsen.23I stedet skal I fornyes i tanker og sind.24I skal iklæde jer det nye liv, som Gud har givet jer, så I kan ligne ham og leve med en ren samvittighed i lydighed mod sandheden.25Læg al løgn til side og tal sandhed til hinanden.[3] Vi er jo lemmer på det samme legeme. (Zak 8,16)26Bliver I oprørte over noget, da synd ikke.[4] Lad ikke solen gå ned over jeres vrede,27og lad ikke Djævelen få fodfæste i jeres liv.28De, som plejer at stjæle, skal holde op med det og i stedet bruge hænderne til noget godt, så de har noget at give af til dem, der har brug for hjælp.29Undgå sårende ord. Sig hellere noget, som kan styrke og opmuntre. Lad jeres ord være til velsignelse for dem, I taler til.30Gør ikke Helligånden bedrøvet. Gud har jo beseglet jer med sin Ånd og dermed bekræftet, at I hører ham til og vil få del i den endelige befrielse.31Afhold jer fra enhver form for bitterhed, hidsighed, vredesudbrud, skænderier og hånlige ord, ja alt, hvad der er ondt.32Vær venlige og barmhjertige over for hinanden. Tilgiv hinanden, ligesom Gud tilgav jer på grund af det, Kristus har gjort.
1So ermahne ich euch nun, ich, der Gefangene in dem Herrn, dass ihr der Berufung würdig lebt, mit der ihr berufen seid, (Ef 3,1; Kol 1,10; 1.Thess 2,12)2in aller Demut und Sanftmut, in Geduld. Ertragt einer den andern in Liebe (Kol 3,12)3und seid darauf bedacht, zu wahren die Einigkeit im Geist durch das Band des Friedens: (Filip 2,2; Kol 3,15)4ein Leib und ein Geist, wie ihr auch berufen seid zu einer Hoffnung eurer Berufung; (Rom 12,5)5ein Herr, ein Glaube, eine Taufe; (1.Kor 8,6)6ein Gott und Vater aller, der da ist über allen und durch alle und in allen. (1.Kor 12,6)7Einem jeden aber von uns ist die Gnade gegeben nach dem Maß der Gabe Christi. (Rom 12,3; Rom 12,6; 1.Kor 12,11)8Darum heißt es: »Er ist aufgefahren zur Höhe, hat Gefangene in die Gefangenschaft geführt und den Menschen Gaben gegeben.«9Dass er aber aufgefahren ist, was heißt das anderes, als dass er auch hinabgefahren ist in die Tiefen der Erde? (Joh 3,13)10Der hinabgefahren ist, das ist derselbe, der aufgefahren ist über alle Himmel, damit er alles erfülle.11Und er selbst gab den Heiligen die einen als Apostel, andere als Propheten, andere als Evangelisten, andere als Hirten und Lehrer, (Ap G 21,8; 1.Kor 12,28; Ef 2,20)12damit die Heiligen zugerüstet werden zum Werk des Dienstes. Dadurch soll der Leib Christi erbaut werden, (1.Kor 14,26; Ef 2,21; 1.Pet 2,5)13bis wir alle hingelangen zur Einheit des Glaubens und der Erkenntnis des Sohnes Gottes, zum vollendeten Menschen, zum vollen Maß der Fülle Christi,14damit wir nicht mehr unmündig seien und uns von jedem Wind einer Lehre bewegen und umhertreiben lassen durch das trügerische Würfeln der Menschen, mit dem sie uns arglistig verführen. (Heb 13,9; Jak 1,6)15Lasst uns aber wahrhaftig sein in der Liebe und wachsen in allen Stücken zu dem hin, der das Haupt ist, Christus. (Ef 1,22; Ef 5,23; Kol 1,18)16Von ihm aus wird der ganze Leib zusammengefügt und zusammengehalten durch jede Verbindung, die den Leib nährt mit der Kraft, die einem jeden Teil zugemessen ist. So wächst der Leib und erbaut sich selbst in der Liebe. (Kol 2,19)
Der alte und der neue Mensch
17So sage ich nun und bezeuge in dem Herrn, dass ihr nicht mehr leben dürft, wie die Heiden leben in der Nichtigkeit ihres Sinnes. (Rom 1,21; Ef 2,1)18Ihr Verstand ist verfinstert, und sie sind entfremdet dem Leben, das aus Gott ist, durch die Unwissenheit, die in ihnen ist, und durch die Verstockung ihres Herzens.19Sie sind abgestumpft und haben sich der Ausschweifung ergeben, um allerlei unreine Dinge zu treiben in Habgier.20Ihr aber habt Christus nicht so kennengelernt;21ihr habt doch von ihm gehört und seid in ihm unterwiesen, wie es Wahrheit in Jesus ist:22Legt von euch ab den alten Menschen mit seinem früheren Wandel, der sich durch trügerische Begierden zugrunde richtet. (Kol 3,9)23Erneuert euch aber in eurem Geist und Sinn (Rom 12,2)24und zieht den neuen Menschen an, der nach Gott geschaffen ist in wahrer Gerechtigkeit und Heiligkeit. (1.Mos 1,26)
Weisungen für das neue Leben
25Darum legt die Lüge ab und redet die Wahrheit, ein jeder mit seinem Nächsten, weil wir untereinander Glieder sind. (Zak 8,16)26Zürnt ihr, so sündigt nicht; lasst die Sonne nicht über eurem Zorn untergehen (Salm 4,5; 1.Joh 3,15)27und gebt nicht Raum dem Teufel.28Wer gestohlen hat, der stehle nicht mehr, sondern arbeite und schaffe mit eigenen Händen das nötige Gut, damit er dem Bedürftigen abgeben kann. (2.Mos 20,15; 1.Thess 4,11)29Lasst kein faules Geschwätz aus eurem Mund gehen, sondern redet, was gut ist, was erbaut und was notwendig ist, damit es Gnade bringe denen, die es hören. (Ef 5,4; Kol 4,6)30Und betrübt nicht den Heiligen Geist Gottes, mit dem ihr versiegelt seid für den Tag der Erlösung. (Es 63,10; Ef 1,13)31Alle Bitterkeit und Grimm und Zorn und Geschrei und Lästerung seien fern von euch samt aller Bosheit. (Kol 3,8)32Seid aber untereinander freundlich und herzlich und vergebt einer dem andern, wie auch Gott euch vergeben hat in Christus. (Matt 6,14; Matt 18,22; Kol 3,13)