1Da Israels folk forlod Egypten, hvor de havde levet blandt et fremmed folk,2blev de Herrens ejendomsfolk, de blev hans eget, hellige folk.3Havets vandmasser flygtede fra dem, Jordanfloden holdt sig ærbødigt tilbage.[1] (2.Mos 14,21; Josva 3,13)4Bjergene sprang rundt som væddere, bakkerne var kåde som lam.5Hvad går der af dig, hav, siden du flygter? Jordanflod, hvorfor holder du dig tilbage?6Hvorfor springer I bjerge som væddere? Bakker, hvorfor er I kåde som lam?7Når jorden står overfor den Almægtige, må den skælve, ryste af angst for Israels Gud,8han, som gav drikkevand fra en ørkensten, gjorde klippevæg til kildevæld.
1Als Israel aus Ägypten wegzog, als die Nachkommen Jakobs das Volk verließen, dessen Sprache sie nicht verstehen konnten,2da wurde Juda Gottes Heiligtum, Israel wurde sein Herrschaftsgebiet. (2.Mos 19,6)3Das Meer sah es und floh, der Jordan wich zurück, (2.Mos 14,21; Josva 3,14)4die Berge sprangen wie Widder und die Hügel hüpften wie Lämmer. (Salm 29,6)5Du Meer, warum fliehst du denn? Du Jordan, weshalb weichst du zurück?6Ihr Berge, warum springt ihr wie Widder? Ihr Hügel, weshalb hüpft ihr wie Lämmer?7Ja, Erde, erbebe vor dem Herrn, zittere, wenn der Gott Jakobs sich zeigt!8Er hat den Felsen in einen Teich verwandelt, den harten Stein in eine Quelle! (2.Mos 17,6)