1Dig tilhører æren, Herre, ikke os, for du er pålidelig og trofast.2Hvorfor siger de fremmede folkeslag: „Nå, hvor er så jeres Gud?”3Vores Gud er i Himlen, og han gør, hvad han vil.4Deres gudebilleder er lavet af sølv og guld, de er skabt af mennesker,5de har mund, men kan ikke tale, øjne, men kan intet se,6de har ører, men kan ikke høre, næse, men kan intet lugte.7De har hænder, men udretter intet, fødder, men kan ikke gå, de kan ikke frembringe en eneste lyd.8De, som fremstiller og tilbeder den slags guder, ender med at blive lige så døde som dem.9Men Israels folk, I skal stole på Herren, for han er jeres skjold, og han kommer jer til hjælp.10Arons præsteslægt, I skal stole på Herren, for han er jeres skjold, og han kommer jer til hjælp.11Alle I, der tilbeder Herren, I skal stole på ham, for han er jeres skjold, og han kommer jer til hjælp.12Herren har omsorg for os og velsigner os. Han velsigner Israels folk og Arons slægt,13han velsigner alle, der adlyder ham, både små og store.14Herren vil lade jeres antal vokse, give jer mange efterkommere.15Herren, der skabte himlen og jorden, vil velsigne jer.16Himlen er Herrens område, men jorden har han givet til menneskene.17De døde lovsynger ikke Herren, i stilhedens rige prises han ikke.18Men vi, der lever, vi lover Herren, vi vil prise ham nu og altid.[1] Halleluja!
1Nicht uns, HERR, nicht uns – nein, deinen Namen bringe zu Ehren! Wir wissen doch, dass du gütig und treu bist! (Salm 42,4; Salm 79,9; Es 48,11; Joel 2,17; Mika 7,10)2Warum sollen die anderen Völker sagen: »Wo ist er denn, ihr Gott?«3Unser Gott? Im Himmel ist er! Und alles, was er will, das tut er auch!4Doch ihre Götzen aus Silber und Gold sind Machwerke von Menschenhänden. (Salm 96,5; Salm 135,15; Es 41,21)5Sie haben Münder, die nicht sprechen, Augen, die nichts sehen,6Ohren, die nichts hören, Nasen, die nichts riechen,7Hände, die nichts fühlen, Füße, die sich nicht bewegen, und aus ihren Kehlen kommt kein Laut.8Genauso sollen alle werden, die diese Götzen geschaffen haben, und alle, die sich auf Götzen verlassen!9Volk Israel, vertrau dem HERRN! Er ist deine Hilfe und dein Schutz.10Ihr Priester,[1] vertraut dem HERRN! Er ist eure Hilfe und euer Schutz.11Ihr alle, die ihr ihn verehrt, vertraut dem HERRN! Er ist eure Hilfe und euer Schutz.12Der HERR denkt an uns und will uns segnen. Er segne ganz Israel! Er segne die Priester!13Er segne alle, die ihn verehren, Niedrige und Hohe miteinander!14Der HERR schenke euch große Familien, euch und all euren Kindern! (Salm 127,3)15Glück und Gelingen gebe euch der HERR, der Himmel und Erde geschaffen hat!16Der Himmel gehört dem HERRN allein, doch die Erde hat er den Menschen gegeben. (1.Mos 1,28; Salm 8,7)17Die Toten können ihn nicht mehr preisen; sie sind dort, wo man für immer schweigt. (Salm 6,6)18Wir aber wollen ihm danken, jetzt und in aller Zukunft! Preist den HERRN – Halleluja!