Salme 107

Bibelen på hverdagsdansk

fra Biblica
1 Tak Herren, for han er god. Hans trofasthed varer til evig tid.2 Det er, hvad Herrens folk bør sige, dem, han befriede fra fjendens magt3 og bragte tilbage fra fjerne lande, fra øst og vest og syd og nord.4 De måtte vandre længe gennem øde egne, de ledte efter et sted at bo.5 De var udmattede af sult og tørst og nær ved at give op.6 Men i deres nød råbte de til Herren, og han reddede dem ud af problemerne.7 Han førte dem ad den rigtige vej til en by, hvor de kunne bosætte sig.8 De bør takke Herren for hans trofasthed, for de undere, han gør for menneskene.9 Han slukkede de udmattedes tørst, og han mættede de sultne med gode gaver.10 De sad i et trøstesløst mørke og led under deres fangenskab,11 fordi de havde gjort oprør mod Gud, ringeagtet den Højestes bud.12 Han nedbrød deres stolthed gennem lidelser, når de segnede, hjalp ingen dem op.13 Men i deres nød råbte de til Herren, og han reddede dem ud af problemerne.14 Han førte dem ud af mørket og rev deres lænker i stykker.15 De bør takke Herren for hans trofasthed, for de undere, han gør for menneskene.16 Han sprængte porte af bronze og huggede gennem slåer af jern.17 De blev mishandlet og betragtet som tåber på grund af deres synd og oprør mod Gud.18 De mistede appetitten og fik kvalme af maden, de var døden nær af sult.19 Men i deres nød råbte de til Herren, og han reddede dem ud af problemerne.20 Han sagde blot et ord, og de blev reddet, han rev dem ud af dødens gab.21 De bør takke Herren for hans trofasthed, for de undere han gør for menneskene.22 Lad dem bringe ham ofre i taknemmelighed, synge med glæde om hans vældige gerninger.23 Nogle stod til søs med deres skibe, drev handel på det store hav.24 Også de fik Herrens gerninger at se, de undere han udførte på havet.25 Han befalede stormvejret at bryde løs, bølgerne rejste sig som bjerge.26 De steg mod himlen, sank atter ned i dybet. Sømændene var ved at give op over for orkanen.27 De ravede rundt som fulde folk, de kunne intet stille op.28 Men i deres nød råbte de til Herren, og han reddede dem ud af problemerne.29 Stormen blev stille som en hvisken, havets bølger faldt hurtigt til ro.30 Da fyldtes de af fred, åndede lettet op, og han førte dem til deres rejses mål.31 De bør takke Herren for hans trofasthed, for de undere, han gør for menneskene,32 ophøje ham offentligt i folkets forsamling og for landets ledende råd.33 Han forvandlede floder til ødemark, gjorde kildevand til ørkensand.34 Frugtbart land blev til saltsletter på grund af beboernes ondskab.35 Men derefter gjorde han ørkenen til oase og ødemarken til frugtbart land,36 så hans sultende folk kunne slå sig ned og bygge byer, hvor de kunne bo,37 tilså deres marker, plante vingårde og bringe en bugnende høst i hus.38 Han velsignede dem, de blev mange, og der var ingen mangel på kvæg.39 Det oprørske folk blev ydmyget gennem sorg og ulykker, mange døde, så de blev færre og færre.40 Gud måtte straffe de stolte, religiøse ledere, lade dem flakke om i øde egne.41 Men de, der søgte hjælp hos Herren, blev reddet ud af deres ulykke. Han tog sig af dem, så de trivedes og havde fremgang.42 De retskafne glæder sig over at se det, men de onde holder skamfuldt deres mund.43 De vise vil lægge mærke til det og anerkende Herrens trofasthed.

Salme 107

Gute Nachricht Bibel 2018

fra Deutsche Bibelgesellschaft
1 Dankt dem HERRN, denn er ist gut zu uns, seine Liebe hört niemals auf! (Salm 118,1)2 So sollen alle sprechen, die der HERR befreit hat! Er hat sie aus der Hand ihrer Bedränger gerettet3 und aus fremden Ländern wieder heimgebracht, von Ost und West, von Nord und Süd.[1] (Es 43,5)4 Die einen irrten umher in wegloser Wüste, fernab von jeder bewohnten Gegend.5 Sie wurden gequält von Hunger und Durst und spürten, wie ihr Leben dahinschwand.6 Sie schrien zum Herrn in ihrer Not, der rettete sie aus der Todesangst. (Salm 50,15)7 Er brachte sie auf den richtigen Weg und ließ sie zu menschlichen Siedlungen finden.8 Nun sollen sie dem Herrn danken für seine Güte, ihn preisen für ihre wunderbare Rettung!9 Er hat den Verdurstenden zu trinken gegeben und den Hungernden reiche Nahrung verschafft. (Luk 1,53)10 Andere hockten in finsteren Kerkern, gefangen in Elend und eisernen Ketten, ohne Hoffnung, die Sonne je wiederzusehen.11 Sie hatten sich gegen Gott empört, die Weisungen des Höchsten in den Wind geschlagen.12 Da zerbrach er ihren Trotz durch harte Schläge; sie lagen am Boden und niemand half ihnen auf.13 Sie schrien zum Herrn in ihrer Not, der rettete sie aus der Todesangst.14 Er holte sie aus dem finsteren Kerker und riss ihre Fesseln in Stücke.15 Nun sollen sie dem Herrn danken für seine Güte, ihn preisen für ihre wunderbare Rettung!16 Er hat die gepanzerten Türen zerschlagen, die eisernen Riegel hat er zerbrochen.17 Andere waren so uneinsichtig, dass sie sich dem HERRN widersetzten; ihre Vergehen stürzten sie in schlimmes Unglück.18 Sie ekelten sich vor jeder Speise, ihr Leben hing nur noch an einem Faden.19 Sie schrien zum Herrn in ihrer Not, der rettete sie aus der Todesangst.20 Er sprach ein Wort und sie waren geheilt; so bewahrte er sie vor dem Grab.21 Nun sollen sie dem Herrn danken für seine Güte, ihn preisen für ihre wunderbare Rettung!22 Sie sollen ihm danken mit Opfergaben und voll Freude verkünden, was er getan hat!23 Andere wieder fuhren übers Meer und trieben Handel an vielen Küsten.24 Sie erlebten voll Staunen, was der HERR kann und wie er die Elemente beherrscht.25 Auf seinen Befehl erhob sich ein Sturm und haushoch türmten sich die Wellen. (Jonas 1,4)26 Ihr Schiff wurde zum Himmel hinaufgeschleudert und stürzte hinab in den gähnenden Abgrund. Sie vergingen vor Angst und Elend.27 Wie Betrunkene schwankten und taumelten sie, sie waren mit ihrer Weisheit am Ende. (Ord 23,34)28 Sie schrien zum Herrn in ihrer Not, der rettete sie aus der Todesangst.29 Er ließ den Sturm zur leichten Brise werden und die tobenden Wellen legten sich. (Salm 89,10)30 Da wurde ihnen wieder leicht ums Herz und er brachte sie zum ersehnten Hafen.31 Nun sollen sie dem Herrn danken für seine Güte, ihn preisen für ihre wunderbare Rettung! (Salm 22,23)32 In der Gemeinde sollen sie davon erzählen, im Rat der Ältesten ihn dafür rühmen!33 Gott kann Ströme versiegen lassen, wasserreiche Täler zu Steppen machen (Es 42,15; Es 50,2)34 und fruchtbares Land zur salzigen Wüste, wenn die Bewohner das Recht nicht achten.35 Er kann auch Wüsten zu Weiden machen und in Steppen Quellen aufbrechen lassen. (Es 41,18)36 Dort können die Ausgehungerten leben; sie bauen eine Stadt, in der sie wohnen.37 Sie bestellen die Felder, legen Weinberge an und bringen reiche Ernte ein.38 Gott schenkt ihnen Glück und Gelingen und sie bekommen viele Kinder, auch ihre Herden nehmen zu. –39 Doch wenn sie immer geringer werden, gebeugt von Unglück und Unterdrückung,40 dann bringt er die Vornehmen in Schande und lässt sie umherirren in wegloser Wüste. (Salm 75,8)41 Die Armen aber befreit er aus der Not und lässt ihre Familien wachsen wie Herden.42 Alle Rechtschaffenen werden es sehen und sich freuen; aber die Lästermäuler müssen verstummen.43 Wer klug ist, achtet darauf und wird erkennen, wie gütig der HERR ist.