1En visdomssang af Asaf. Mit folk, lyt til min belæring, hør nøje efter, hvad jeg siger.2Jeg vil tale i billeder, fortælle om det, der har været skjult fra verdens begyndelse.3Det er vore forfædres historier, som er fortalt gennem mange generationer.4Vi vil fortælle dem til vore børn, som igen skal give dem videre til nye generationer. De skal også høre om Herrens magt, om de forunderlige ting, han har gjort.5Han gav sine love til Jakobs slægt, åbenbarede sin vilje for sit folk, Israel. Han befalede vore forfædre at undervise deres børn derom,6så den næste generation ville vide besked, så selv de børn, som endnu ikke var født, til sin tid kunne belære deres børn,7for at hvert slægtled må have tillid til Gud, huske hans vældige gerninger og adlyde hans befalinger,8så de ikke bliver som deres forfædre, der var stædige og oprørske, som ikke vendte deres hjerte til Gud, men var troløse og ulydige mod ham.9Efraims krigere var udrustet med buer, men flygtede alligevel i kampens hede.10De overholdt ikke pagten med Gud, og de nægtede at følge hans lov.11De glemte, hvad Gud havde gjort, alle de store undere, han havde udført.12Han gjorde mirakler for deres forfædre, da de kom fra Zoans slette i Egypten.13Han delte havet og førte dem igennem, vandet stod som en vold på begge sider.14Om dagen ledte han dem ved en sky, om natten var der en søjle af ild.15Han kløvede ørkenens klipper og skaffede masser af vand.16En kilde sprang frem fra klippen, så vandet flød som en flod.17Men de fortsatte deres oprør mod Gud, de vakte den Almægtiges vrede i ørkenen.18De provokerede Gud med vilje, forlangte deres egyptiske livretter.19De fornærmede Gud ved at sige: „Kan Gud dække bord i ørkenen?20Han slog ganske vist på klippen, så vandet strømmede ud. Men kan han give os brød? Kan han skaffe kød til sit folk?”21Da Gud hørte det, blev han vred. Hans vrede blussede op imod Israel,22for de havde ikke tillid til deres Gud. De troede ikke på, at han kunne tage sig af dem.23Men han gav befaling til skyerne og åbnede himlens sluser.24Han lod det regne ned over dem med manna, han gav dem brød fra himlen at spise.25Han gav dem englemad, så de havde rigeligt at spise.26Han lod østenvinden fare hen over himlen, styrede søndenvinden med sin mægtige hånd,27lod kød hagle ned over dem, fugle så talrige som sandkornene på stranden.28Han lod dem falde ned midt i lejren, de lå rundt omkring imellem teltene.29Folket spiste sig overmætte, Gud tilfredsstillede deres grådighed.30Men mens de endnu havde munden fuld, blev deres grådighed straffet.31De blev ramt af Herrens vrede, han dræbte deres stærkeste mænd, gjorde det af med de bedste krigere.32Alligevel blev de ved med at synde, til trods for hans mægtige undere.33Derfor dræbte han folk i deres bedste alder, de blev alle grebet af rædsel.34Når han dræbte en stor del af dem, søgte resten tilbage til ham. De angrede og vendte sig igen til Gud.35Så huskede de, at Gud var deres redning, den almægtige Gud var deres befrier.36Men de dyrkede kun Gud med deres ord, deres lovprisning var ikke andet end løgn.37Deres hjerter var langt fra Gud, de holdt ikke fast ved hans pagt.38Alligevel var Gud barmhjertig, han tilgav deres synd og udslettede dem ikke. Ofte holdt han sin vrede tilbage, lod ikke sit raseri få frit løb.39Han vidste jo, at de kun var mennesker, de var som et vindpust, der farer forbi.40Hvor ofte gjorde de ikke oprør i ørkenen? De vakte hans vrede og voldte ham sorg.41De provokerede deres Gud gang på gang, de var ulydige mod Israels Herre.42De glemte hans underfulde kraft, som befriede dem fra fjendens tyranni.43De glemte, hvordan han sendte plager over egypterne, gjorde mægtige undere på Zoans slette.44Han forvandlede floderne til blod, så vandet ikke kunne drikkes.45Han sendte insekter, som stak dem, et mylder af frøer, som ødelagde deres land.46Han gav deres afgrøde til græshopperne, hele deres høst blev ædt op.47Han ødelagde deres vinstokke med hagl, deres figentræer med den iskolde regn.48Deres kvæg bukkede under for haglene, deres får blev ramt af lynene.49Han udøste sin vrede over dem, sendte ødelæggelsen ind over dem.50Han gav sin vrede frit løb og sparede ikke egypternes liv, men gjorde dem til ofre for de mange plager.51Han dræbte alle Egyptens førstefødte, symbolet på hver eneste families frugtbarhed.52Men han førte sit eget folk i frihed, ledte dem som en fåreflok gennem ørkenen.53Han ledte dem frem i sikkerhed, mens deres fjender blev begravet i havet.54Han førte dem til det forjættede land, det bjergland, han havde lovet at give dem.55Han drev folkeslag bort foran dem, han uddelte landet til dem ved lodkastning, så Israels stammer kunne bosætte sig der.56Men de trodsede igen den almægtige Gud, de adlød ikke hans befalinger.57De var troløse som deres forfædre og vendte sig bort, de svigtede deres Gud som en bue, der er skæv.58De krænkede ham med deres afgudsbilleder, æggede ham med deres offerhøje.59Gud så deres opførsel og blev meget vred, han følte en stærk lede ved sit folk.60Han forlod sin helligdom i Shilo, hvor han havde lovet at bo blandt sit folk.61Han tillod, at arken blev taget som bytte, overgav symbolet på sin herlighed til fjenden.62Han lod mange blive dræbt i krig, for han var vred på sit udvalgte folk.63De tapre krigere døde i deres ungdom, de unge piger havde ingen at gifte sig med.64Præsterne blev myrdet af fjendens soldater, enkerne fik ikke lov at synge klagesange.65Da rejste Herren sig som af søvne, som en rasende kriger, der har fået for meget at drikke.66Han drev fjenderne på flugt, voldte dem et nederlag, der aldrig blev glemt.67Men han forkastede Efraims krigere, de der var efterkommere af Josef.68I stedet valgte han Judas stamme, og besluttede sig for Zions bjerg.69Dér byggede han sin prægtige helligdom på et fundament, som varer til evig tid.70Han udvalgte sin tjener David, som ikke var andet end en fårehyrde.71Han fjernede ham fra faderens får og gjorde ham til konge i Israel, til hyrde for sit udvalgte folk.72David blev en god og retfærdig konge, han ledte folket med kyndig hånd.
1A Maskil[1] of Asaph. Give ear, O my people, to my teaching; incline your ears to the words of my mouth! (Salm 49,1; Salm 50,1; Salm 50,7; Es 51,4)2I will open my mouth in a parable; I will utter dark sayings from of old, (4.Mos 21,27; Salm 49,4; Matt 13,35)3things that we have heard and known, that our fathers have told us. (Salm 44,1)4We will not hide them from their children, but tell to the coming generation the glorious deeds of the Lord, and his might, and the wonders that he has done. (2.Mos 12,26; 2.Mos 13,8; 2.Mos 13,14; 5.Mos 11,19; Josva 4,6; Job 15,18; Salm 78,11; Salm 78,32; Joel 1,3)5He established a testimony in Jacob and appointed a law in Israel, which he commanded our fathers to teach to their children, (Salm 19,7; Salm 81,5; Salm 147,19)6that the next generation might know them, the children yet unborn, and arise and tell them to their children, (Salm 78,4; Salm 102,18)7so that they should set their hope in God and not forget the works of God, but keep his commandments; (Salm 77,12; Salm 105,45)8and that they should not be like their fathers, a stubborn and rebellious generation, a generation whose heart was not steadfast, whose spirit was not faithful to God. (2.Mos 32,9; 2.Mos 33,3; 5.Mos 9,7; 5.Mos 9,24; 5.Mos 31,27; 2.Kong 17,14; 2.Krøn 30,7; Job 11,13; Salm 78,37; Jer 5,23; Ez 20,18)9The Ephraimites, armed with[2] the bow, turned back on the day of battle. (Salm 78,57)10They did not keep God’s covenant, but refused to walk according to his law. (2.Kong 17,15)11They forgot his works and the wonders that he had shown them. (Salm 78,4; Salm 106,13)12In the sight of their fathers he performed wonders in the land of Egypt, in the fields of Zoan. (4.Mos 13,22; Salm 72,18; Salm 78,43; Es 19,11; Es 19,13; Ez 30,14)13He divided the sea and let them pass through it, and made the waters stand like a heap. (2.Mos 14,21; 2.Mos 15,8; Salm 136,13)14In the daytime he led them with a cloud, and all the night with a fiery light. (Salm 105,39)15He split rocks in the wilderness and gave them drink abundantly as from the deep. (2.Mos 17,6; Salm 78,20; Salm 105,41; Salm 114,8; Es 48,21)16He made streams come out of the rock and caused waters to flow down like rivers. (4.Mos 20,8; 4.Mos 20,10)17Yet they sinned still more against him, rebelling against the Most High in the desert. (5.Mos 9,22; Salm 78,40; Salm 78,56; Es 63,10)18They tested God in their heart by demanding the food they craved. (5.Mos 6,16; Salm 78,41; Salm 78,56; Salm 95,9; Salm 106,14; 1.Kor 10,9)19They spoke against God, saying, “Can God spread a table in the wilderness? (2.Mos 16,3; 4.Mos 11,4; 4.Mos 20,3; 4.Mos 21,5; Salm 23,5)20He struck the rock so that water gushed out and streams overflowed. Can he also give bread or provide meat for his people?” (Salm 78,15)21Therefore, when the Lord heard, he was full of wrath; a fire was kindled against Jacob; his anger rose against Israel, (4.Mos 11,1)22because they did not believe in God and did not trust his saving power. (Salm 78,8; Salm 78,32; Salm 78,37)23Yet he commanded the skies above and opened the doors of heaven, (1.Mos 7,11; Mal 3,10)24and he rained down on them manna to eat and gave them the grain of heaven. (2.Mos 16,4; Salm 105,40; Joh 6,31)25Man ate of the bread of the angels; he sent them food in abundance. (Salm 78,29; Salm 103,20)26He caused the east wind to blow in the heavens, and by his power he led out the south wind; (4.Mos 11,31)27he rained meat on them like dust, winged birds like the sand of the seas; (1.Mos 13,16; 1.Mos 22,17)28he let them fall in the midst of their camp, all around their dwellings. (2.Mos 16,13; 4.Mos 11,31)29And they ate and were well filled, for he gave them what they craved. (4.Mos 11,4; 4.Mos 11,19; 4.Mos 11,34)30But before they had satisfied their craving, while the food was still in their mouths, (4.Mos 11,33; Job 20,23)31the anger of God rose against them, and he killed the strongest of them and laid low the young men of Israel. (Salm 78,63; Es 10,16)32In spite of all this, they still sinned; despite his wonders, they did not believe. (4.Mos 14,11; Salm 78,22)33So he made their days vanish like[3] a breath,[4] and their years in terror. (4.Mos 14,29; 4.Mos 14,35; 4.Mos 26,64; Salm 39,5)34When he killed them, they sought him; they repented and sought God earnestly. (Hos 5,15)35They remembered that God was their rock, the Most High God their redeemer. (2.Mos 15,13; 5.Mos 32,4; 5.Mos 32,15; 5.Mos 32,31; Salm 74,2)36But they flattered him with their mouths; they lied to him with their tongues. (Es 29,13; Es 57,11; Ez 33,31)37Their heart was not steadfast toward him; they were not faithful to his covenant. (Salm 51,10; Salm 78,8)38Yet he, being compassionate, atoned for their iniquity and did not destroy them; he restrained his anger often and did not stir up all his wrath. (2.Mos 34,6; 4.Mos 14,20)39He remembered that they were but flesh, a wind that passes and comes not again. (1.Mos 6,3; Job 7,7; Job 10,9; Salm 103,14)40How often they rebelled against him in the wilderness and grieved him in the desert! (Salm 78,17; Salm 78,56; Salm 106,14; Salm 107,11; Ef 4,30)41They tested God again and again and provoked the Holy One of Israel. (Salm 71,22; Salm 78,18)42They did not remember his power[5] or the day when he redeemed them from the foe, (Dom 8,34)43when he performed his signs in Egypt and his marvels in the fields of Zoan. (2.Mos 4,21; 2.Mos 7,3; 2.Mos 11,9; Salm 78,12; Salm 105,27; Salm 106,22; Ap G 7,36)44He turned their rivers to blood, so that they could not drink of their streams. (2.Mos 7,17)45He sent among them swarms of flies, which devoured them, and frogs, which destroyed them. (2.Mos 8,2; 2.Mos 8,21)46He gave their crops to the destroying locust and the fruit of their labor to the locust. (2.Mos 10,12)47He destroyed their vines with hail and their sycamores with frost. (2.Mos 9,23)48He gave over their cattle to the hail and their flocks to thunderbolts. (2.Mos 9,19)49He let loose on them his burning anger, wrath, indignation, and distress, a company of destroying angels. (2.Mos 12,13; 2.Mos 12,23; 2.Sam 24,16)50He made a path for his anger; he did not spare them from death, but gave their lives over to the plague.51He struck down every firstborn in Egypt, the firstfruits of their strength in the tents of Ham. (2.Mos 12,29; Salm 105,23; Salm 105,27; Salm 105,36; Salm 106,22; Salm 135,8; Salm 136,10)52Then he led out his people like sheep and guided them in the wilderness like a flock. (Salm 77,20)53He led them in safety, so that they were not afraid, but the sea overwhelmed their enemies. (2.Mos 14,13; 2.Mos 14,19; 2.Mos 14,27; 2.Mos 15,10)54And he brought them to his holy land, to the mountain which his right hand had won. (2.Mos 15,17; Salm 68,16; Salm 74,2; Es 11,9; Es 57,13)55He drove out nations before them; he apportioned them for a possession and settled the tribes of Israel in their tents. (Josva 23,4; Salm 44,2; Salm 135,12; Salm 136,21; Ap G 13,19)56Yet they tested and rebelled against the Most High God and did not keep his testimonies, (Dom 2,11; Salm 78,18; Salm 78,40)57but turned away and acted treacherously like their fathers; they twisted like a deceitful bow. (Salm 78,9; Hos 7,16)58For they provoked him to anger with their high places; they moved him to jealousy with their idols. (3.Mos 26,30; 4.Mos 25,11; 5.Mos 7,5; 5.Mos 7,25; 5.Mos 12,2; 5.Mos 12,3; 5.Mos 31,29; 5.Mos 32,16; 5.Mos 32,21; Dom 2,12; 1.Kong 11,7; 1.Kong 12,31; Ez 20,28)59When God heard, he was full of wrath, and he utterly rejected Israel. (5.Mos 3,26; Salm 78,62; Salm 106,40)60He forsook his dwelling at Shiloh, the tent where he dwelt among mankind, (Josva 18,1; 1.Sam 4,11; Jer 7,12; Jer 7,14; Jer 26,6)61and delivered his power to captivity, his glory to the hand of the foe. (1.Sam 4,21; Salm 63,2; Salm 96,6; Salm 132,8)62He gave his people over to the sword and vented his wrath on his heritage. (1.Sam 4,10; Salm 78,59)63Fire devoured their young men, and their young women had no marriage song. (Salm 79,5; Salm 89,46; Jer 7,34)64Their priests fell by the sword, and their widows made no lamentation. (1.Sam 4,11; Job 27,15)65Then the Lord awoke as from sleep, like a strong man shouting because of wine. (Salm 35,23; Salm 73,20)66And he put his adversaries to rout; he put them to everlasting shame. (Salm 40,14)67He rejected the tent of Joseph; he did not choose the tribe of Ephraim, (Salm 80,1; Salm 81,5)68but he chose the tribe of Judah, Mount Zion, which he loves. (Salm 87,2)69He built his sanctuary like the high heavens, like the earth, which he has founded forever.70He chose David his servant and took him from the sheepfolds; (1.Sam 16,12)71from following the nursing ewes he brought him to shepherd Jacob his people, Israel his inheritance. (1.Sam 10,1; 2.Sam 5,2; 2.Sam 7,8; Salm 28,9)72With upright heart he shepherded them and guided them with his skillful hand. (1.Kong 9,4; Salm 77,20; Salm 101,2)