1Til korlederen Jedutun: En sang af Asaf.2Jeg råber til Gud uden ophør. Jeg håber, han hører min bøn.3Jeg er i nød og søger hen til min herre. Hele natten løfter jeg hænderne i bøn til ham. Jeg har ikke ro i min sjæl, før han svarer.4Jeg tænker på Gud og stønner i min nød, jeg sukker af længsel efter hans hjælp.5Jeg kan ikke sove, før han griber ind. Jeg er fortvivlet, kan dårligt nok bede.6Jeg mindes de gamle dage, den tid, som nu er forbi.7Dengang sang vi af glæde til langt ud på natten. Nu sidder jeg og spørger mig selv:8Har Herren forkastet mig for evigt? Vil han aldrig igen være nådig?9Er hans trofasthed opbrugt? Gælder hans løfter ikke længere?10Har Gud glemt at være god? Har han lukket sit hjerte i vrede?11Jeg kan ikke udholde den tanke, at den Almægtige skulle have mistet sin magt.12Jeg husker miraklerne i gamle dage, de fantastiske ting, Gud gjorde engang.13De er altid i mine tanker, jeg kan ikke lade være at grunde over dem.14Du er helt speciel, Gud, ingen guder kan måles med dig.15Du er undernes og miraklernes Gud, du viste din magt, så alverden hørte om det.16Du befriede dit folk med din vældige styrke, det var Jakobs og Josefs slægt.17Havet så dig og trak sig tilbage af frygt, Det Røde Hav skælvede ved synet af dig. Havdybet rystede af skræk,18skyerne sendte strømme af regn. Tordenen rullede hen over himlen, dine lynpile fløj til alle sider.19Tordenen rumlede som vognhjul, lynene oplyste himlen. Hele jorden rystede og bævede.20Du banede en vej gennem havet, du vandrede igennem de vældige vande, men du efterlod dig ingen fodspor.21Som en fårehyrde førte du dit folk, Moses og Aron var dine hjælpere.
1To the choirmaster: according to Jeduthun. A Psalm of Asaph. I cry aloud to God, aloud to God, and he will hear me. (Salm 3,4; Salm 39,1; Salm 50,1)2In the day of my trouble I seek the Lord; in the night my hand is stretched out without wearying; my soul refuses to be comforted. (1.Mos 37,35; Salm 20,1; Salm 50,15; Salm 63,6; Salm 86,7; Salm 143,6; Es 26,9; Es 26,16)3When I remember God, I moan; when I meditate, my spirit faints. (Salm 42,5; Salm 42,11; Salm 43,5)4You hold my eyelids open; I am so troubled that I cannot speak. (1.Mos 41,8)5I consider the days of old, the years long ago. (5.Mos 32,7; Salm 44,1; Salm 77,10; Salm 143,5; Es 51,9)6I said,[1] “Let me remember my song in the night; let me meditate in my heart.” Then my spirit made a diligent search: (Salm 4,4; Salm 42,8)7“Will the Lord spurn forever, and never again be favorable? (Salm 44,9; Salm 85,1)8Has his steadfast love forever ceased? Are his promises at an end for all time? (Rom 9,6)9Has God forgotten to be gracious? Has he in anger shut up his compassion?” (Es 49,15; Hab 3,2)10Then I said, “I will appeal to this, to the years of the right hand of the Most High.”[2] (Salm 118,15)11I will remember the deeds of the Lord; yes, I will remember your wonders of old. (Salm 77,5; Salm 105,5)12I will ponder all your work, and meditate on your mighty deeds. (Salm 9,11; Salm 90,16)13Your way, O God, is holy. What god is great like our God? (Salm 35,10; Salm 73,17)14You are the God who works wonders; you have made known your might among the peoples. (Salm 72,18; Salm 106,8)15You with your arm redeemed your people, the children of Jacob and Joseph. (2.Mos 6,6; 5.Mos 9,29; Salm 74,2)16When the waters saw you, O God, when the waters saw you, they were afraid; indeed, the deep trembled. (2.Mos 14,21; Josva 3,15; Salm 114,3; Hab 3,10)17The clouds poured out water; the skies gave forth thunder; your arrows flashed on every side. (Salm 18,14; Salm 68,33)18The crash of your thunder was in the whirlwind; your lightnings lighted up the world; the earth trembled and shook. (Salm 18,7; Salm 97,4; Salm 104,7)19Your way was through the sea, your path through the great waters; yet your footprints were unseen.[3] (Salm 36,6; Hab 3,15)20You led your people like a flock by the hand of Moses and Aaron. (2.Mos 13,21; 2.Mos 14,19; Salm 78,52; Salm 80,1; Es 63,11)