1En sang af Asaf. Gud er god mod sit folk, mod dem, hvis hjerte er rent.2Men jeg var på nippet til at miste min tro, jeg var kommet snublende nær til afgrunden.3For jeg blev misundelig på de stolte og gudløse, de har jo fremgang på trods af deres ondskab.4Alt går så glat og sorgløst for dem, de er raske og strutter af sundhed.5De bekymrer sig ikke om noget som helst, eller plages af problemer som os andre.6Derfor knejser de med hovedet i deres hovmod, de omgiver sig med vold, som var det en kappe.7Ondskaben vælter ud af deres indre, deres tanker er fyldt med nedrige planer.8Deres tale er ondskabsfuld og hånlig, de er fyldt med foragt og trusler mod andre.9De gør oprør mod Gud i Himlen og opfører sig, som om de ejede hele jorden.10Derfor bøjer folket sig for dem og giver dem alt, hvad de forlanger.[1]11„Der findes ingen Gud, som kan se os,” påstår de. „Den Højeste Gud aner ingenting.”12Sikken et grusomt hovmod. Deres velstand øges, uden at de anstrenger sig for det.13Jeg var fristet til at tænke: „Det hele er håbløst. Hvad er fordelen ved at leve et retskaffent liv.14Det giver mig kun problemer dagen lang, og jeg pines fra morgen til aften.”15Men hvis jeg virkelig havde sagt sådan, ville jeg være en forræder mod dit folk.16Jeg har prøvet at forstå det, men det er bestemt ikke let.17Så gik jeg ind i dit tempel, Gud, og du forklarede mig de ondes endeligt.18Jeg indså, at de er ude på et skråplan, du vil straffe dem med døden engang.19På et øjeblik er det forbi med dem, de vil opleve en frygtelig afslutning på livet.20Deres liv er som en drøm, der forsvinder, når man vågner. Når du griber ind, Herre, bliver det enden på deres drømmeliv.21Da indså jeg, hvor bitter jeg var blevet, hvor misundelig jeg var på de gudløses succes.22Dengang var jeg dum og uvidende, som et dyr, der intet forstår.23Men alligevel har du ikke forkastet mig, Gud. Du holder fast ved min højre hånd.24Du rådgiver mig på livets vej, og til sidst går jeg ind til herligheden.25Det er dig, jeg vil tjene og tilbede, Gud, ingen andre i verden kan jeg stole på.26Kroppen kan svigte og livsmodet synke, men du er min tilflugt og tryghed for evigt.27Alle, der vender dig ryggen, går til grunde, du udrydder dem, der gør oprør imod dig.28At leve i Guds nærhed er min lykke! Jeg har valgt at stole på Herren, min Gud, og vidne om alle hans velgerninger.
1A Psalm of Asaph. Truly God is good to Israel, to those who are pure in heart. (Salm 24,4; Salm 50,1; Joh 1,47)2But as for me, my feet had almost stumbled, my steps had nearly slipped.3For I was envious of the arrogant when I saw the prosperity of the wicked. (Job 21,7; Salm 37,1; Salm 37,7; Salm 92,7; Ord 23,17; Jer 12,1)4For they have no pangs until death; their bodies are fat and sleek.5They are not in trouble as others are; they are not stricken like the rest of mankind. (Es 53,4)6Therefore pride is their necklace; violence covers them as a garment. (Dom 8,26; Salm 109,18)7Their eyes swell out through fatness; their hearts overflow with follies. (Job 15,27)8They scoff and speak with malice; loftily they threaten oppression. (2.Pet 2,18; Judas 1,16)9They set their mouths against the heavens, and their tongue struts through the earth.10Therefore his people turn back to them, and find no fault in them.[1] (Job 15,16)11And they say, “How can God know? Is there knowledge in the Most High?” (Job 22,13)12Behold, these are the wicked; always at ease, they increase in riches. (Salm 73,3)13All in vain have I kept my heart clean and washed my hands in innocence. (Job 34,9; Salm 26,6; Salm 73,1)14For all the day long I have been stricken and rebuked every morning. (Salm 73,5; Salm 101,8; Åb 3,19)15If I had said, “I will speak thus,” I would have betrayed the generation of your children. (Salm 14,5)16But when I thought how to understand this, it seemed to me a wearisome task, (Præd 8,17)17until I went into the sanctuary of God; then I discerned their end. (Salm 20,2; Salm 37,38)18Truly you set them in slippery places; you make them fall to ruin. (Salm 35,6)19How they are destroyed in a moment, swept away utterly by terrors! (4.Mos 16,21; Job 18,11)20Like a dream when one awakes, O Lord, when you rouse yourself, you despise them as phantoms. (Job 20,8; Salm 78,65)21When my soul was embittered, when I was pricked in heart,22I was brutish and ignorant; I was like a beast toward you. (Job 11,12; Job 18,3; Salm 49,10)23Nevertheless, I am continually with you; you hold my right hand. (Salm 41,12; Salm 63,8)24You guide me with your counsel, and afterward you will receive me to glory. (Salm 32,8; Salm 49,15)25Whom have I in heaven but you? And there is nothing on earth that I desire besides you. (Salm 16,2; Filip 3,8)26My flesh and my heart may fail, but God is the strength[2] of my heart and my portion forever. (Salm 16,5; Salm 18,2; Salm 40,12; Salm 84,2; Dan 12,3)27For behold, those who are far from you shall perish; you put an end to everyone who is unfaithful to you. (2.Mos 34,15; 4.Mos 15,39; Salm 106,39; Salm 119,155; Jak 4,4)28But for me it is good to be near God; I have made the Lord God my refuge, that I may tell of all your works. (Salm 14,6; Salm 118,17; Heb 10,22; Jak 4,8)