1Til korlederen: En visdomssang af David i mahalat-stil.[1]2Tåberne mener, at Gud ikke findes. De er fordærvede i tanke og handling. Ingen gør det gode, ikke én eneste.3Fra himlen ser Gud på menneskene: Er der nogen, der er forstandige? Er der nogen, der søger ham?4Nej, alle er faldet fra, forgiftede af synd. Ingen gør noget godt, ikke én eneste.5„Fatter de da intet?” siger Gud. „De forsynder sig uden at blinke, og de regner slet ikke med mig.”6En dag skal de gribes af rædsel, fyldes af frygt som aldrig før. Gud vil udrydde dem, der angriber hans folk. De bliver slået, fordi Gud har forkastet dem.7Gid Gud ville sende sin frelse fra Zion og redde Israels folk. Når Gud griber ind og genrejser sit folk, da bliver der jubel og glæde i Israel.
1To the choirmaster: according to Mahalath. A Maskil[1] of David. The fool says in his heart, “There is no God.” They are corrupt, doing abominable iniquity; there is none who does good. (Salm 14,1; Salm 88,1)2God looks down from heaven on the children of man to see if there are any who understand,[2] who seek after God.3They have all fallen away; together they have become corrupt; there is none who does good, not even one.4Have those who work evil no knowledge, who eat up my people as they eat bread, and do not call upon God?5There they are, in great terror, where there is no terror! For God scatters the bones of him who encamps against you; you put them to shame, for God has rejected them. (3.Mos 26,17; 3.Mos 26,36; Salm 89,10; Salm 141,7; Ord 28,1; Jer 8,1; Ez 6,5)6Oh, that salvation for Israel would come out of Zion! When God restores the fortunes of his people, let Jacob rejoice, let Israel be glad.