Salme 132

Bibelen på hverdagsdansk

fra Biblica
1 En valfartssang. Herre, du husker Davids hengivenhed.2 Han gav et højtideligt løfte, han sagde til Israels mægtige Gud:3 „Jeg under mig ikke ro, jeg vil ikke lægge mig til hvile,4 jeg vil ikke sove, jeg vil ikke lukke et øje,5 før jeg har bygget Herren et hus, en værdig bolig for Israels vældige Gud!”6 Vi hørte i Betlehem,[1] at pagtens ark var blevet set, vi tog til Ja’ars marker og fandt den. (1.Sam 7,1; 2.Sam 6,2)7 Lad os nu bringe den til helligdommen, så vi kan tilbede Gud ved hans fodskammel.8 Kom, Herre, indtag din bolig, på den Ark, der viser din magt.9 Må præsterne altid gøre det rette, og dit trofaste folk juble af glæde.10 Du gav et løfte til David og hans slægt. Forkast derfor ikke din udvalgte konge.11 Du lovede David med en ed, et løfte, som ikke kan brydes: „Jeg vil gøre din søn til konge, han skal regere efter dig.12 Og hvis dine efterkommere vil holde min pagt og adlyde mine befalinger, skal din slægt blive ved at regere, sidde på tronen til evig tid.”13 Herren har udvalgt Zion, dér ønsker han at bo.14 „Dette er mit blivende hjem, det er her, jeg har valgt at bo.15 Jeg velsigner byen med overflod, jeg giver de fattige mad at spise.16 Jeg udruster præsterne til deres gerning, mine trofaste tjenere skal råbe af glæde.17 Derfra skal en mægtig konge spire frem, fra Davids slægt, som jeg har udvalgt.18 Hans fjender vil blive til skamme, men han selv skal regere i herlighed.”

Salme 132

English Standard Version

fra Crossway
1 A Song of Ascents. Remember, O Lord, in David’s favor, all the hardships he endured, (1.Krøn 22,14; Salm 120,1)2 how he swore to the Lord and vowed to the Mighty One of Jacob, (1.Mos 49,24; Salm 50,14; Salm 132,5; Es 49,26; Es 60,16)3 “I will not enter my house or get into my bed,4 I will not give sleep to my eyes or slumber to my eyelids, (Ord 6,4)5 until I find a place for the Lord, a dwelling place for the Mighty One of Jacob.” (1.Krøn 22,7; Salm 132,2; Ap G 7,46)6 Behold, we heard of it in Ephrathah; we found it in the fields of Jaar. (1.Mos 35,19; 1.Sam 7,1; 1.Sam 17,12)7 “Let us go to his dwelling place; let us worship at his footstool!” (Salm 5,7; Salm 99,5)8 Arise, O Lord, and go to your resting place, you and the ark of your might. (2.Krøn 6,41; Salm 68,1; Salm 78,61; Salm 132,14)9 Let your priests be clothed with righteousness, and let your saints shout for joy. (Job 29,14; Salm 132,16; Salm 149,5)10 For the sake of your servant David, do not turn away the face of your anointed one. (1.Kong 1,39; 2.Kong 18,24; Salm 132,17)11 The Lord swore to David a sure oath from which he will not turn back: “One of the sons of your body[1] I will set on your throne. (2.Sam 7,12; 2.Krøn 6,16; Salm 89,3; Salm 89,34; Salm 110,4; Luk 1,32; Ap G 2,30)12 If your sons keep my covenant and my testimonies that I shall teach them, their sons also forever shall sit on your throne.” (1.Kong 8,25; Job 36,7)13 For the Lord has chosen Zion; he has desired it for his dwelling place: (Salm 68,16; Salm 78,68; Salm 135,21)14 “This is my resting place forever; here I will dwell, for I have desired it. (Salm 132,8; Matt 23,21)15 I will abundantly bless her provisions; I will satisfy her poor with bread. (Ruth 1,6; Salm 147,14)16 Her priests I will clothe with salvation, and her saints will shout for joy. (Salm 132,9)17 There I will make a horn to sprout for David; I have prepared a lamp for my anointed. (1.Kong 11,36; 1.Kong 15,4; 2.Kong 8,19; 2.Krøn 21,7; Salm 132,10; Ez 29,21; Luk 1,69)18 His enemies I will clothe with shame, but on him his crown will shine.” (Job 8,22)