1En valfartssang. Fra min tidlige ungdom har mine fjender mishandlet mig —lad hele Israel gentage det:2Fra min tidlige ungdom har mine fjender mishandlet mig. De angreb mig, men overvandt mig ikke.3Min ryg er mærket af dybe sår, som var den pløjet med en plov.4Men Herren er retfærdig, han satte en stopper for deres mishandling.5Alle, der angriber Zion, vil blive slået og tvunget til at vende om.6De er som græsset, der vokser på taget, det visner og dør, før det bliver til noget.7Det fylder ingenting i høstfolkenes hænder, der er ikke nok til at binde et neg af.8Ingen, der går forbi dem, vil sige: „Herren velsigne jer!”
1A Song of Ascents. “Greatly[1] have they afflicted me from my youth”— let Israel now say— (2.Mos 1,14; Dom 3,8; Dom 3,14; Dom 4,3; Dom 6,2; Dom 10,8; Salm 120,1; Salm 124,1; Es 47,12; Jer 2,2; Jer 22,21; Hos 2,15)2“Greatly have they afflicted me from my youth, yet they have not prevailed against me. (Salm 129,1; 2.Kor 4,8)3The plowers plowed upon my back; they made long their furrows.” (Es 50,6; Es 51,23; Mika 3,12)4The Lord is righteous; he has cut the cords of the wicked. (Salm 2,3)5May all who hate Zion be put to shame and turned backward! (Salm 35,4)6Let them be like the grass on the housetops, which withers before it grows up, (2.Kong 19,26; Job 8,12; Salm 37,2; Es 37,27)7with which the reaper does not fill his hand nor the binder of sheaves his arms,8nor do those who pass by say, “The blessing of the Lord be upon you! We bless you in the name of the Lord!” (Ruth 2,4; Salm 118,26)