1Til korlederen: En sang af David. Gud, jeg lovsynger dig. Forbliv ikke tavs og afvisende,2mens onde mennesker lyver om mig, bagtaler mig med deres falske anklager.3De taler ondskabsfuldt om mig, hader mig, skønt jeg intet har gjort.4Jeg elsker dem og går i forbøn for dem, men alligevel anklager de mig groft.5De gengælder mig ondt for godt, belønner min venlighed med had.6Lad en anklager stå frem og føre sag mod min fjende i retten.7Lad ham blive kendt skyldig, lad hans selviske bønner blive afsløret.8Gør hans livstid kort, lad en anden overtage hans lederfunktion.9Lad hans børn blive faderløse og hans hustru enke.10Lad dem tigge sig til dagligt brød og blive jaget fra hus og hjem.11Lad hans kreditorer overtage hans ejendom, lad fremmede røve hans formue.12Lad ingen vise ham barmhjertighed eller have ondt af hans efterladte børn.13Lad hans slægt dø ud, så hans navn for altid er glemt.14Husk hans forfædres ondskab, tilgiv ikke hans mors synd.15Herre, husk altid på hans synder, men lad hans slægt blive glemt.16Han havde ikke tanke for andres vel, men forfulgte de fattige, pinte de fortvivlede til døde.17Han elskede at forbande, så lad ham være forbandet. Han brød sig ikke om din velsignelse, så lad være med at velsigne ham.18At forbande andre var en livsstil for ham, det gennemtrængte ham fuldstændigt.19Lad hans forbandelser ramme ham selv og dække ham som det tøj, han har på, det bælte, han bærer.20Det skal være din straf mod de fjender, der udslynger løgne og dødstrusler imod mig.21Herre, frels mig for din æres skyld. Lad mig opleve din nåde og godhed.22For jeg er i stor nød, mit hjerte hamrer af angst.23Mit liv er kortvarigt som en skygge, der forsvinder, det bliver viftet væk som en flue.24Jeg er så udmattet af at faste, at mine knæ ryster, jeg er kun skind og ben.25Folk ser på mig med foragt, de ryster på hovedet, når de ser mig.26Hjælp mig, min Herre og Gud, red mig, for du er trofast.27Så vil de se, at det er dig, der griber ind. De vil forstå, Herre, at det var dig, der reddede mig.28Lad dem bare forbande, for du velsigner mig. Deres angreb vil mislykkes, så de ydmyges, mens jeg fryder mig.29Lad mine fjender blive gjort skamfulde, lad ydmygelsen omgive dem som en kappe.30Da vil jeg takke dig, Herre, af hele mit hjerte. Jeg vil prise dig i alles påhør.31For du er på de svages side, du forsvarer dem overfor deres fjender.
1To the choirmaster. A Psalm of David. Be not silent, O God of my praise! (5.Mos 10,21; Salm 28,1; Salm 71,6; Jer 17,14)2For wicked and deceitful mouths are opened against me, speaking against me with lying tongues. (Salm 52,4)3They encircle me with words of hate, and attack me without cause. (Salm 69,4)4In return for my love they accuse me, but I give myself to prayer.[1] (Salm 38,20; Salm 69,13)5So they reward me evil for good, and hatred for my love. (Salm 35,12)6Appoint a wicked man against him; let an accuser stand at his right hand. (1.Krøn 21,1; Job 30,12; Salm 35,4; Salm 69,22; Zak 3,1)7When he is tried, let him come forth guilty; let his prayer be counted as sin! (Ord 15,8; Ord 21,27; Ord 28,9)8May his days be few; may another take his office! (4.Mos 4,16; 1.Krøn 24,3; Salm 55,23; Ap G 1,20)9May his children be fatherless and his wife a widow! (2.Mos 22,24)10May his children wander about and beg, seeking food far from the ruins they inhabit! (1.Mos 4,12; Salm 37,25; Salm 59,15)11May the creditor seize all that he has; may strangers plunder the fruits of his toil! (5.Mos 28,43)12Let there be none to extend kindness to him, nor any to pity his fatherless children! (Job 5,4; Salm 36,10)13May his posterity be cut off; may his name be blotted out in the second generation! (Salm 21,10; Ord 10,7)14May the iniquity of his fathers be remembered before the Lord, and let not the sin of his mother be blotted out! (2.Mos 20,5; Neh 4,5; Jer 18,23)15Let them be before the Lord continually, that he may cut off the memory of them from the earth! (Salm 34,16; Salm 90,8)16For he did not remember to show kindness, but pursued the poor and needy and the brokenhearted, to put them to death. (Salm 34,18; Salm 40,17; Salm 109,22)17He loved to curse; let curses come[2] upon him! He did not delight in blessing; may it be far[3] from him! (Ord 14,14; Ez 35,6)18He clothed himself with cursing as his coat; may it soak[4] into his body like water, like oil into his bones! (4.Mos 5,22; Salm 73,6; Salm 109,29)19May it be like a garment that he wraps around him, like a belt that he puts on every day!20May this be the reward of my accusers from the Lord, of those who speak evil against my life! (Salm 109,6; Salm 109,29)21But you, O God my Lord, deal on my behalf for your name’s sake; because your steadfast love is good, deliver me! (Salm 23,3; Salm 63,3; Salm 69,16; Jer 14,7)22For I am poor and needy, and my heart is stricken within me. (Salm 109,16)23I am gone like a shadow at evening; I am shaken off like a locust. (2.Mos 10,19; Neh 5,13; Job 38,13; Salm 102,11)24My knees are weak through fasting; my body has become gaunt, with no fat. (Job 16,8; Salm 35,13)25I am an object of scorn to my accusers; when they see me, they wag their heads. (Salm 22,6; Salm 22,7; Salm 69,19)26Help me, O Lord my God! Save me according to your steadfast love! (Salm 119,86)27Let them know that this is your hand; you, O Lord, have done it! (Job 37,7)28Let them curse, but you will bless! They arise and are put to shame, but your servant will be glad! (2.Sam 16,12; Es 65,14)29May my accusers be clothed with dishonor; may they be wrapped in their own shame as in a cloak! (Job 8,22; Salm 35,26; Salm 71,13; Salm 109,18)30With my mouth I will give great thanks to the Lord; I will praise him in the midst of the throng. (Salm 22,25)31For he stands at the right hand of the needy one, to save him from those who condemn his soul to death. (Salm 16,8; Salm 109,6)