1Kære venner, jeg taler nu til jer, som kender de jødiske love. I ved godt, at man kun er undergivet loven, så længe man lever.2En gift kvinde er ifølge loven bundet til sin mand, så længe han er i live. Men hvis han dør, bliver hun løst fra den lov, som bandt hende til ham,3og hun er fri til at gifte sig med en anden mand. Hvis hun derimod flytter sammen med en anden mand, mens hendes egen mand stadig lever, så bryder hun ægteskabet.4Sådan er det også med jer, kære venner. For det første blev I frigjort fra loven, da Kristus døde for jer. For det andet fik I frihed til at binde jer til en anden, og denne anden, som I nu tilhører, er den genopstandne Kristus selv. Det betyder, at I nu kan gøre, hvad Gud ønsker.5Dengang vi levede uden Kristus, fik vores syndige tilbøjeligheder næring af lovens forbud og fik os til at gøre ting, som fører til død.6Men nu er vi løst fra loven. Vi er frigjort fra det, som bandt os, så vi nu kan tjene Gud på en helt ny måde—ved at lytte til Guds Ånd—i stedet for den gamle måde, som var bundet til lovens bogstav.
Loven var god nok, men kunne ikke overvinde syndens magt
7Betyder det så, at loven er af det onde? Nej, aldeles ikke. Havde loven ikke været der til at pege på synden, ville jeg ikke have forstået syndens væsen. Jeg ville ikke have vidst, hvor slemt det er at begære noget, som tilhører en anden, hvis ikke loven havde sagt, at det måtte jeg ikke.8Synden brugte altså lovens forbud til at vække alle mulige former for begær i mig. Uden loven har synden ikke den samme magt.9Før jeg kendte til loven, levede jeg udmærket. Men da jeg så hørte om lovens forbud, kom der liv i synden,10og mit liv blev helt elendigt. Lovens bud, som skulle have givet mig et godt liv, resulterede i det modsatte.11Synden udnyttede nemlig lovens forbud til at få mig på afveje, og på den måde blev mit liv elendigt.12Altså er loven god, og lovens bud sigter mod det, som er godt, retfærdigt og rigtigt.13Jamen, hvis loven er god, hvordan kunne den så føre til sådan en elendighed?—Det var egentlig ikke loven, der gjorde det. Det var synden. I og med at synden brugte det gode til at opnå det onde, blev det klart, hvor ond synden i virkeligheden er.14Jeg ved[1] jo godt, at loven er åndelig, men det er jeg[2] ikke, så længe jeg er slave under synden.15Så forstår jeg ikke, hvad det er, jeg gør. Jeg gør nemlig ikke det, jeg gerne vil, men derimod det, jeg ikke ønsker at gøre.16Når jeg altså gør det, jeg ikke ønsker at gøre, så er jeg enig i, at loven har ret.17Og det er egentlig ikke mig, der gør det, men synden, som bor i mig.18Jeg må erkende, at der ikke bor noget godt i mit syndige jeg, for selvom jeg har viljen til at gøre det rigtige, har jeg ikke magten til det.19Jeg gør nemlig ikke det gode, som jeg ønsker at gøre. Tværtimod gør jeg det onde, som jeg ikke ønsker at gøre.20Så når jeg gør det, jeg ikke ønsker, så er det egentlig ikke mig selv, der gør det, men synden, som bor i mig.21Så længe jeg lever under syndens herredømme, gælder den grundlov, at når jeg ønsker at gøre det gode, kommer det onde til udtryk.22Selvom jeg i mit inderste glæder mig over Guds lov,23så finder jeg, at der er en anden lov, der styrer mine handlinger og ødelægger mine gode forsætter. Jeg er taget til fange af synden, som regerer i mit liv.24Hvor er det frygteligt! Hvem kan redde mig ud af dette elendige liv, som fører til død?25Det, jeg her har beskrevet, er, hvad der sker, når man prøver at tjene Guds lov med sit sind, alt imens man stadig er slave under synden. Men Gud ske lov, at Jesus Kristus, vores Herre, redder mennesker ud af den elendighed.
1Or do you not know, brothers[1]—for I am speaking to those who know the law—that the law is binding on a person only as long as he lives?2For a married woman is bound by law to her husband while he lives, but if her husband dies she is released from the law of marriage.[2] (1.Kor 7,39)3Accordingly, she will be called an adulteress if she lives with another man while her husband is alive. But if her husband dies, she is free from that law, and if she marries another man she is not an adulteress. (Matt 5,32)4Likewise, my brothers, you also have died to the law through the body of Christ, so that you may belong to another, to him who has been raised from the dead, in order that we may bear fruit for God. (Rom 6,2; Rom 6,22; Rom 7,6; Rom 8,2; Gal 2,19; Gal 5,18; Gal 5,22; Ef 2,15; Ef 2,16; Ef 5,9; Kol 1,22; Kol 2,14)5For while we were living in the flesh, our sinful passions, aroused by the law, were at work in our members to bear fruit for death. (Rom 6,13; Rom 6,21; Rom 6,23)6But now we are released from the law, having died to that which held us captive, so that we serve in the new way of the Spirit and not in the old way of the written code.[3] (Rom 2,27; Rom 2,29; Rom 6,4; 2.Kor 3,6)
The Law and Sin
7What then shall we say? That the law is sin? By no means! Yet if it had not been for the law, I would not have known sin. For I would not have known what it is to covet if the law had not said, “You shall not covet.” (2.Mos 20,17; 5.Mos 5,21; Rom 3,20; Rom 13,9)8But sin, seizing an opportunity through the commandment, produced in me all kinds of covetousness. For apart from the law, sin lies dead. (Rom 7,11; 1.Kor 15,56; Gal 5,13)9I was once alive apart from the law, but when the commandment came, sin came alive and I died.10The very commandment that promised life proved to be death to me. (Rom 10,5)11For sin, seizing an opportunity through the commandment, deceived me and through it killed me. (1.Mos 3,13; Rom 7,8; Heb 3,13)12So the law is holy, and the commandment is holy and righteous and good. (Salm 19,8; Salm 119,137; Rom 7,16; 2.Pet 2,21)13Did that which is good, then, bring death to me? By no means! It was sin, producing death in me through what is good, in order that sin might be shown to be sin, and through the commandment might become sinful beyond measure.14For we know that the law is spiritual, but I am of the flesh, sold under sin. (1.Kong 21,20; 1.Kong 21,25; 2.Kong 17,17; Es 50,1; Es 52,3)15For I do not understand my own actions. For I do not do what I want, but I do the very thing I hate. (Rom 7,18; Gal 5,17)16Now if I do what I do not want, I agree with the law, that it is good. (Rom 7,12; 1.Tim 1,8)17So now it is no longer I who do it, but sin that dwells within me. (Rom 7,20)18For I know that nothing good dwells in me, that is, in my flesh. For I have the desire to do what is right, but not the ability to carry it out. (1.Mos 6,5; 1.Mos 8,21; Job 14,4; Job 15,14; Salm 51,5)19For I do not do the good I want, but the evil I do not want is what I keep on doing. (Rom 7,15)20Now if I do what I do not want, it is no longer I who do it, but sin that dwells within me. (Rom 7,17)21So I find it to be a law that when I want to do right, evil lies close at hand.22For I delight in the law of God, in my inner being, (Salm 1,2; Salm 112,1; Salm 119,35; 2.Kor 4,16; Ef 3,16; 1.Pet 3,4)23but I see in my members another law waging war against the law of my mind and making me captive to the law of sin that dwells in my members. (Gal 5,17; Jak 4,1)24Wretched man that I am! Who will deliver me from this body of death? (Rom 6,6; Rom 8,23)25Thanks be to God through Jesus Christ our Lord! So then, I myself serve the law of God with my mind, but with my flesh I serve the law of sin.