1Vi, som er „stærke”, skal bære over med andres svagheder og ikke kun tænke på os selv.2Vi skal alle gøre, hvad vi kan, for at glæde og styrke vores næste.3Kristus tænkte jo heller ikke på at behage sig selv. Tværtimod, som Skriften siger: „Den hån, som ramte dig, ramte også mig.”[1] (Salm 69,10)4Alt, hvad der står i Skriften, blev skrevet, for at vi kan lære af det. Skriften motiverer os altså til at være udholdende og styrker vores overbevisning om engang at få alt det, Gud vil give os.5Jeg ønsker for jer, at Gud, som giver os udholdenhed og styrke, vil hjælpe jer til at blive inspireret af Kristus og leve i enighed med hinanden,6så I sammen kan lovprise Gud, vores Herres Jesu Kristi Far.
Accepter hinanden på trods af forskellig baggrund
7Accepter hinanden, ligesom Kristus har accepteret jer, hvad enten I har jødisk baggrund eller ej. På den måde bliver Gud æret.8Husk på, at Jesus kom for at tjene både jøder og ikke-jøder. Han viste os jøder, at det, Gud havde lovet vores forfædre, var sandt,9og han gav ikke-jøderne en anledning til at prise Gud for hans barmhjertighed. At det glædelige budskab skulle nå ud til alle folkeslag er forudsagt mange steder i Skriften, som for eksempel: „Derfor vil jeg lovprise dig blandt folkeslagene. Jeg vil synge om din storhed.”[2] (Salm 18,50)10„Glæd jer, I folkeslag, sammen med hans folk.”[3] (5.Mos 32,43)11„Pris Herren, alle nationer. Lovsyng ham, alle folkeslag.”[4] (Salm 117,1)12Esajas siger det sådan: „Der vil komme et rodskud fra Isajs stub, en konge, som skal regere over alle folkeslag, og han er den, der bringer håb til menneskeheden.”[5] (Es 11,1; Es 11,10)13Jeg ønsker for jer, at Gud, som er grundlaget for alt håb, vil fylde jer med glæde og fred i jeres tro og give jer en stærk forventning ved Helligåndens kraft.
Paulus som Guds og Jesu Kristi tjener
14Jeg tvivler ikke på jeres gode sindelag, kære venner, og jeg er overbevist om, at I allerede ved nok til at kunne vejlede hinanden.15Når jeg alligevel i brevet her med stor frimodighed har givet jer nogle påmindelser, er det på grund af den opgave, som Gud i sin nåde har lagt hen til mig,16nemlig at bringe Guds glædelige budskab om Jesus som Frelser til alle folkeslag. Formålet er at føre jer frem for Gud som en offergave, han kan tage imod med glæde, en gave, som Helligånden har renset og helliggjort.17Jeg er utrolig taknemmelig for alt det, som Jesus Kristus har udført i min tjeneste for Gud,18-19men jeg ønsker ikke at tale om det på anden måde, end at det er Kristus, der har gjort det. Mange mennesker er kommet til tro og blevet lydige mod Gud gennem mine ord og handlinger, som er udført ved hans Ånds kraft. Der er sket både tegn og undere, så jeg har været i stand til at forkynde det glædelige budskab lige fra Jerusalem og hele vejen op gennem Lilleasien og Grækenland.20Jeg har sat en ære i altid at forkynde budskabet på steder, hvor mennesker ikke før har hørt om Kristus, så jeg ikke bygger oven på en grundvold, som andre har lagt.21I stedet har jeg søgt at efterleve det skriftord, som siger: „De, der ikke har hørt om ham, skal få ham at se. De, der ikke kender ham, vil lære ham at kende.”[6] (Es 52,14)
Paulus planlægger at rejse til Spanien via Rom
22-23Endnu har det ikke været muligt for mig at besøge jer, selvom jeg i mange år har haft et ønske om at kunne gøre det. Men nu, da mit arbejde i disse egne er færdigt,24planlægger jeg en rejse til Spanien. På vejen dertil håber jeg at se jer og glæde mig over fællesskabet med jer for en tid. Jeg håber så, at I vil hjælpe mig videre på rejsen.25Men lige nu skal jeg til Jerusalem med en pengegave til de kristne der.26De kristne i Makedonien og Akaja besluttede nemlig at være med til at give en gave til de fattige blandt de kristne i Jerusalem.27Når de gerne ville være med, skyldes det også, at de på en måde står i gæld til dem. Når de som kristne ikke-jøder har fået del i en åndelig rigdom fra de kristne jøder, bør de også til gengæld hjælpe dem på det materielle område.28Så snart jeg har fået denne gave sikkert overbragt til dem, vil jeg rejse til Spanien via jer.29Og jeg har tillid til, at når jeg kommer til jer, vil det være med stor velsignelse fra Kristus.
En bøn om beskyttelse på rejsen til Jerusalem
30Jeg har en bøn til jer, kære venner, da vi er forbundet med hinanden gennem den kærlighed, der kommer fra Helligånden, og fordi vi alle har Jesus Kristus som vores Herre. Bed inderligt til Gud sammen med mig,31at han vil redde mig fra at falde i kløerne på de vantro jøder i Judæa provinsen, som jeg skal rejse igennem, og at de kristne i Jerusalem vil være villige til at modtage gaven.32Derefter kommer jeg og besøger jer, om Gud vil, og jeg glæder mig til at hvile ud hos jer en tid.33Nu beder jeg om, at Gud, som er den, der giver os fred i hjertet, vil være med jer alle. Amen.
1We who are strong have an obligation to bear with the failings of the weak, and not to please ourselves. (Rom 14,1; Gal 6,1; 1.Thess 5,14)2Let each of us please his neighbor for his good, to build him up. (1.Kor 9,19; 1.Kor 9,22; 1.Kor 10,24; 1.Kor 10,33; Filip 2,4)3For Christ did not please himself, but as it is written, “The reproaches of those who reproached you fell on me.” (Salm 69,9; Joh 5,30; Joh 6,38; Filip 2,5; Filip 2,8)4For whatever was written in former days was written for our instruction, that through endurance and through the encouragement of the Scriptures we might have hope. (Salm 119,50; Rom 4,23; 2.Tim 3,16)5May the God of endurance and encouragement grant you to live in such harmony with one another, in accord with Christ Jesus, (Rom 12,16)6that together you may with one voice glorify the God and Father of our Lord Jesus Christ. (Joh 20,17; 2.Kor 1,3; Ef 1,3; Ef 1,17; 1.Pet 1,3; Åb 1,6)7Therefore welcome one another as Christ has welcomed you, for the glory of God.
Christ the Hope of Jews and Gentiles
8For I tell you that Christ became a servant to the circumcised to show God’s truthfulness, in order to confirm the promises given to the patriarchs, (Matt 15,24; Joh 1,11; Ap G 3,26; Rom 4,16; 2.Kor 1,20; Heb 3,1)9and in order that the Gentiles might glorify God for his mercy. As it is written, “Therefore I will praise you among the Gentiles, and sing to your name.” (2.Sam 22,50; Salm 18,49; Rom 3,29)10And again it is said, “Rejoice, O Gentiles, with his people.” (5.Mos 32,43)11And again, “Praise the Lord, all you Gentiles, and let all the peoples extol him.” (Salm 117,1)12And again Isaiah says, “The root of Jesse will come, even he who arises to rule the Gentiles; in him will the Gentiles hope.” (Es 11,1; Es 11,10; Matt 12,21; Åb 5,5; Åb 22,16)13May the God of hope fill you with all joy and peace in believing, so that by the power of the Holy Spirit you may abound in hope. (Rom 5,1; Rom 14,17)
Paul the Minister to the Gentiles
14I myself am satisfied about you, my brothers,[1] that you yourselves are full of goodness, filled with all knowledge and able to instruct one another. (1.Kor 1,5; 1.Kor 8,1; 1.Kor 8,7; 1.Kor 8,10; 1.Kor 12,8; 1.Kor 13,2; 2.Pet 1,12; 2.Pet 3,1; 1.Joh 2,21)15But on some points I have written to you very boldly by way of reminder, because of the grace given me by God (Rom 1,5)16to be a minister of Christ Jesus to the Gentiles in the priestly service of the gospel of God, so that the offering of the Gentiles may be acceptable, sanctified by the Holy Spirit. (Es 66,20; Mal 1,11; Rom 11,13; Filip 2,17)17In Christ Jesus, then, I have reason to be proud of my work for God. (Filip 3,3; Heb 2,17; Heb 5,1)18For I will not venture to speak of anything except what Christ has accomplished through me to bring the Gentiles to obedience—by word and deed, (Ap G 15,12; Ap G 21,19; Rom 1,5; Gal 2,8)19by the power of signs and wonders, by the power of the Spirit of God—so that from Jerusalem and all the way around to Illyricum I have fulfilled the ministry of the gospel of Christ; (Ap G 19,11; Ap G 20,1; Ap G 22,17; 2.Kor 12,12)20and thus I make it my ambition to preach the gospel, not where Christ has already been named, lest I build on someone else’s foundation, (2.Kor 10,13; 2.Kor 10,15)21but as it is written, “Those who have never been told of him will see, and those who have never heard will understand.” (Es 52,15)
Paul’s Plan to Visit Rome
22This is the reason why I have so often been hindered from coming to you. (Rom 1,13; 1.Thess 2,18)23But now, since I no longer have any room for work in these regions, and since I have longed for many years to come to you, (Ap G 19,21; Rom 1,10; Rom 15,29; Rom 15,32)24I hope to see you in passing as I go to Spain, and to be helped on my journey there by you, once I have enjoyed your company for a while. (Ap G 15,3; Rom 15,28)25At present, however, I am going to Jerusalem bringing aid to the saints. (Ap G 19,21; Ap G 20,22; Ap G 21,15; Ap G 24,17; Rom 15,31)26For Macedonia and Achaia have been pleased to make some contribution for the poor among the saints at Jerusalem. (1.Kor 16,1; 2.Kor 8,1; 2.Kor 9,2; 2.Kor 9,13)27For they were pleased to do it, and indeed they owe it to them. For if the Gentiles have come to share in their spiritual blessings, they ought also to be of service to them in material blessings. (1.Kor 9,11; Gal 6,6)28When therefore I have completed this and have delivered to them what has been collected,[2] I will leave for Spain by way of you. (Rom 15,24)29I know that when I come to you I will come in the fullness of the blessing[3] of Christ.30I appeal to you, brothers, by our Lord Jesus Christ and by the love of the Spirit, to strive together with me in your prayers to God on my behalf, (2.Kor 1,11; Filip 2,1; Kol 1,8; Kol 2,1; Kol 4,12; Heb 13,18)31that I may be delivered from the unbelievers in Judea, and that my service for Jerusalem may be acceptable to the saints, (2.Kor 8,4; 2.Thess 3,2; 2.Tim 3,11; 2.Tim 4,17)32so that by God’s will I may come to you with joy and be refreshed in your company. (1.Kor 16,18; 2.Kor 7,13; File 1,7; File 1,20)33May the God of peace be with you all. Amen. (Rom 16,20; 1.Kor 14,33; 2.Kor 13,11; Filip 4,9; 1.Thess 5,23; 2.Thess 3,16; Heb 13,20)