Romerne 1

Bibelen på hverdagsdansk

fra Biblica
1 Kære medkristne i Rom! Dette brev er fra Paulus, som er kaldet til at være apostel i tjenesten for Jesus Kristus. Det var Gud, der udvalgte mig til at sprede det glædelige budskab,2 som han for længe siden talte om gennem sine profeter, og som er nedskrevet i de hellige Skrifter.3-4 Profeterne forudsagde, at der skulle komme en Frelser, og det er Jesus, Guds Søn og vores Herre. Hvad hans menneskelighed angår, nedstammer han fra Kong David, men hvad hans hellige åndsnatur angår, blev han ved opstandelsen fra de døde anerkendt som Guds magtfulde Søn.5 Det er ham, der har givet os nåde og kraft til at være hans apostle og hjælpe folk fra alle folkeslag til at leve i tillidsfuld lydighed over for Gud.6 Det gælder også jer i Rom, som er kaldet til at tilhøre Jesus Kristus.7 Nåde være med jer og fred fra Gud, vores Far, og Jesus Kristus, vores Herre. I skal vide, at Gud elsker jer, og at I er kaldet til at leve for ham.8 Først af alt takker jeg Gud for alt, hvad han har gjort for jer gennem Jesus Kristus. Jeres tro er jo blevet kendt i hele verden!9 Gud er mit vidne på, at jeg tit tænker på jer og beder for jer, alt imens jeg sætter hele mit liv ind på at forkynde budskabet om hans Søn.10 Og jeg beder til stadighed om, at Gud snart vil gøre det muligt for mig at komme og besøge jer.11 Jeg længes efter at se jer, for at jeg kan udruste jer med Åndens gaver, så I kan blive styrket i jeres tro,12 eller snarere, at vi kan opmuntre og styrke hinanden gennem vores fælles tro.13 I skal vide, kære venner, at jeg tit har tænkt på at besøge jer, så jeg kunne være til hjælp for jer ligesom for de andre menigheder. Men der er altid kommet noget i vejen.14-15 Jeg længes efter at forkynde budskabet om Jesus også i Rom, for det er min opgave at forkynde det for alle mennesker, uanset om de er veluddannede eller uuddannede, om de bliver set op til eller set ned på.16 Jeg skammer mig bestemt ikke over at fortælle budskabet om Jesus, for det indeholder en guddommelig kraft, som er i stand til at give evigt liv til alle, der tror på ham. Budskabet kom først til jøderne, men nu når det ud til alle mennesker.17 Kernen i budskabet er, at vi bliver accepteret af Gud og erklæret skyldfri bare ved at overgive os til ham i tro og leve i den tro. Der står jo også i Skriften: „Den retskafne får livet ved sin tro.”[1] (Hab 2,4)18 Guds straf hænger over hovedet på de mennesker, der undertrykker sandheden ved deres ugudelighed og uretfærdighed.19-20 De kan ikke undskylde sig med, at de ikke kender noget til Gud, for han har sat sine tydelige spor i skaberværket. Godt nok kan man ikke direkte se eller måle den evige Gud, men den verden, han har skabt, viser hans guddommelige magt.21 De kender altså noget til Gud, men de viser ham hverken respekt eller taknemmelighed. Tværtimod har deres tåbelige tanker ført dem ud i et tomt og håbløst liv.22 De tror, de er så kloge, men i virkeligheden er de det modsatte.23 I stedet for at tilbede den evige og mægtige Gud dyrker de alle mulige slags hjemmelavede afguder, der forestiller mennesker, fugle, slanger eller andre dyr.24 Derfor har Gud ladet dem følge deres egne lyster, selvom de ødelægger sig selv gennem de skamløse ting, de gør med hinanden.25 De vil hellere tro på en løgn end på sandheden om Gud, og de tilbeder det skabte i stedet for Skaberen, som fortjener evig tilbedelse.26 Derfor har Gud ladet dem følge deres skamløse lyster. Kvinder har imod naturens orden et seksuelt forhold til andre kvinder i stedet for til mænd.27 På samme måde har mænd et forhold til andre mænd, og på den måde tilfredsstiller de deres lyster. Men resultatet af deres fejltagelse rammer dem selv.28 Fordi de ikke sætter pris på at lære Gud bedre at kende, har han overladt dem til deres egen forfejlede tankegang og umoralske livsførelse.29 De er ondskabsfulde, selviske, jaloux, voldelige, stridslystne, uhæderlige, skadefro og fulde af løgn.30 De taler ondt om andre mennesker og hader Gud. De er arrogante og overlegne. De er i oprør mod forældre, praler af deres bedrifter og finder altid på nye ondskabsfuldheder.31 De er tåbelige, illoyale, afstumpede og ubarmhjertige.32 De ved godt, hvad Gud ønsker, de skal gøre, og at han har ret til at straffe den slags med døden. Alligevel lever de på den måde og bekræfter hinanden i deres umoralske livsstil.

Romerne 1

English Standard Version

fra Crossway
1 Paul, a servant[1] of Christ Jesus, called to be an apostle, set apart for the gospel of God, (Ap G 13,2; 1.Kor 1,1; 1.Kor 9,1; 2.Kor 1,1; Gal 1,10; Heb 5,4)2 which he promised beforehand through his prophets in the holy Scriptures, (Luk 1,70; Rom 3,21; Rom 16,26; Titus 1,2)3 concerning his Son, who was descended from David[2] according to the flesh (Matt 1,1; Gal 4,4)4 and was declared to be the Son of God in power according to the Spirit of holiness by his resurrection from the dead, Jesus Christ our Lord, (Ap G 10,38; Ap G 13,33; Ap G 26,23; 2.Kor 13,4; Ef 1,19; Filip 3,10)5 through whom we have received grace and apostleship to bring about the obedience of faith for the sake of his name among all the nations, (Ap G 1,25; Ap G 6,7; Ap G 9,15; Rom 6,16; Rom 12,3; Rom 15,15; Rom 15,18; Rom 16,26; 1.Pet 1,2)6 including you who are called to belong to Jesus Christ, (Rom 8,28; Rom 8,30; Åb 17,14)7 To all those in Rome who are loved by God and called to be saints: Grace to you and peace from God our Father and the Lord Jesus Christ. (1.Kor 1,3)8 First, I thank my God through Jesus Christ for all of you, because your faith is proclaimed in all the world. (Rom 6,17; Rom 16,19; 1.Kor 1,4; Ef 1,15; Filip 1,3; Filip 4,6; Kol 1,3; 1.Thess 1,8; 2.Tim 1,3)9 For God is my witness, whom I serve with my spirit in the gospel of his Son, that without ceasing I mention you (Ap G 24,14; Rom 9,1; 2.Kor 1,23; 2.Kor 11,10; 2.Kor 11,31; Filip 1,8; 1.Thess 2,5; 1.Thess 2,10; 2.Tim 1,3)10 always in my prayers, asking that somehow by God’s will I may now at last succeed in coming to you. (Rom 15,32; 1.Thess 3,10)11 For I long to see you, that I may impart to you some spiritual gift to strengthen you— (Ap G 19,21; Rom 15,22)12 that is, that we may be mutually encouraged by each other’s faith, both yours and mine. (2.Pet 1,1)13 I do not want you to be unaware, brothers,[3] that I have often intended to come to you (but thus far have been prevented), in order that I may reap some harvest among you as well as among the rest of the Gentiles. (Joh 4,36; Ap G 19,21; Rom 15,22; Filip 4,17; 1.Thess 2,18)14 I am under obligation both to Greeks and to barbarians,[4] both to the wise and to the foolish. (Ap G 28,2; 1.Kor 9,16)15 So I am eager to preach the gospel to you also who are in Rome.16 For I am not ashamed of the gospel, for it is the power of God for salvation to everyone who believes, to the Jew first and also to the Greek. (Salm 40,9; Mark 7,26; Mark 8,38; Joh 7,35; Ap G 3,26; Rom 2,9; 1.Kor 1,18; 1.Kor 1,24)17 For in it the righteousness of God is revealed from faith for faith,[5] as it is written, “The righteous shall live by faith.”[6] (Hab 2,4; Rom 3,21; Rom 9,30; 2.Kor 5,21; Gal 3,11; Filip 3,9; Heb 10,38)18 For the wrath of God is revealed from heaven against all ungodliness and unrighteousness of men, who by their unrighteousness suppress the truth. (Rom 2,5; Rom 5,9; Ef 5,6; Kol 3,6)19 For what can be known about God is plain to them, because God has shown it to them. (Ap G 14,17; Ap G 17,24; Rom 2,14)20 For his invisible attributes, namely, his eternal power and divine nature, have been clearly perceived, ever since the creation of the world,[7] in the things that have been made. So they are without excuse. (Salm 19,1; Jer 5,21)21 For although they knew God, they did not honor him as God or give thanks to him, but they became futile in their thinking, and their foolish hearts were darkened. (2.Kong 17,15; Jer 2,5; Ef 4,17)22 Claiming to be wise, they became fools, (Jer 10,14; 1.Kor 1,20)23 and exchanged the glory of the immortal God for images resembling mortal man and birds and animals and creeping things. (5.Mos 4,16; Salm 106,20; Jer 2,11; Ap G 17,29; 1.Tim 1,17)24 Therefore God gave them up in the lusts of their hearts to impurity, to the dishonoring of their bodies among themselves, (Rom 1,26; Rom 1,28; Ef 4,19; 1.Thess 4,4)25 because they exchanged the truth about God for a lie and worshiped and served the creature rather than the Creator, who is blessed forever! Amen. (Es 28,15; Es 44,19; Jer 10,14; Amos 2,4; Rom 9,5; 2.Thess 2,11)26 For this reason God gave them up to dishonorable passions. For their women exchanged natural relations for those that are contrary to nature; (Rom 1,24; Rom 1,28; Kol 3,5; 1.Thess 4,5)27 and the men likewise gave up natural relations with women and were consumed with passion for one another, men committing shameless acts with men and receiving in themselves the due penalty for their error. (3.Mos 18,22; 3.Mos 20,13)28 And since they did not see fit to acknowledge God, God gave them up to a debased mind to do what ought not to be done. (Jer 6,30; Rom 1,24; Rom 1,26; Ef 5,4)29 They were filled with all manner of unrighteousness, evil, covetousness, malice. They are full of envy, murder, strife, deceit, maliciousness. They are gossips,30 slanderers, haters of God, insolent, haughty, boastful, inventors of evil, disobedient to parents,31 foolish, faithless, heartless, ruthless.32 Though they know God’s righteous decree that those who practice such things deserve to die, they not only do them but give approval to those who practice them. (Luk 11,48; Ap G 8,1; Ap G 22,20; Rom 2,26; Rom 6,21; Rom 8,4; 1.Kor 13,6; 2.Thess 2,12)