Mattæus 25

Bibelen på hverdagsdansk

fra Biblica
1 Jesus fortsatte: „Lad mig fortælle en historie om Guds riges komme. Der var ti brudepiger, som tog deres olielamper og gik ud for at møde brudgommen.2 Fem af dem bar sig tåbeligt ad, de andre fem havde tænkt sig om.3 De første fem tog ganske vist deres lamper med, men de tog ingen ekstra olie med,4 hvorimod de sidste fem tog ekstra olie med til lamperne.5 Da brudgommen lod vente på sig, blev alle brudepigerne trætte og faldt i søvn.6 Men ved midnatstid lød råbet: ‚Brudgommen er på vej! Kom ud og mød ham!’7 Alle pigerne vågnede og tjekkede deres lamper.8 De fem, der ikke havde taget olie med, opdagede, at deres lamper var ved at gå ud. De bad derfor de fem andre om at få noget af deres olie.9 Men de andre svarede: ‚Vi har ikke nok både til os og jer. I må hellere løbe hen til købmanden og købe noget selv.’10 Mens de var henne for at købe olie, kom brudgommen. De fem, der var parat, gik sammen med ham ind til bryllupsfesten, hvorefter døren blev lukket.11 Senere kom de andre fem og stod udenfor og råbte: ‚Herre, luk op for os!’12 Men han svarede: ‚Det siger jeg jer: Jeg kender jer ikke!’ ”13 „Vær altid parate,” sagde Jesus, „for I kan ikke vide, hvornår jeg kommer.”14 „Lad mig fortælle endnu en historie om Guds rige,” fortsatte Jesus. „Der var en mand, som skulle ud på en lang rejse. Forinden kaldte han sine tjenere til sig og betroede dem sin formue, som de skulle få til at vokse, mens han var borte. (Luk 19,11)15 En fik fem sække med sølv, en anden fik to og en tredje fik én sæk,[1] alt efter den enkeltes evner. Derpå tog han af sted på sin rejse. (2.Kong 5,23)16 Den mand, der havde fået de fem sække penge, begyndte straks at købe og sælge, og han tjente fem sække mere.17 På samme måde tjente manden med de to sække to mere.18 Men ham, der havde fået én sæk penge, gik ud og gravede et hul i jorden og gemte sin herres penge der.19 Lang tid efter kom de tre mænds herre tilbage fra rejsen, og han kaldte dem sammen, for at de kunne aflægge regnskab for deres forvaltning af de penge, de havde fået betroet.20 Først trådte den mand frem, som havde fået de fem sække. Han kom med i alt ti sække og sagde: ‚Du betroede mig fem sække penge. Jeg har tjent fem til.’21 ‚Godt!’ sagde hans herre. ‚Du er en god og pålidelig arbejder. Du har trofast forvaltet den smule, du fik. Derfor vil jeg nu give dig et større ansvar, og du får lov at glæde dig sammen med mig.’22 Derefter trådte den mand frem, der havde fået de to sække, for at aflægge regnskab: ‚Du betroede mig to sække penge. Jeg har tjent to til.’23 ‚Godt!’ sagde hans herre. ‚Du er en god og pålidelig arbejder. Du har trofast forvaltet den smule, du fik. Derfor vil jeg nu give dig et større ansvar, og du får lov at glæde dig sammen med mig.’24 Til sidst trådte den mand frem, som havde fået én sæk: ‚Herre,’ begyndte han. ‚Jeg kender dig som en hård mand. Jeg ved, at du høster, hvor du ikke har sået, og du indkasserer udbyttet fra andres arbejde.25 Jeg var bange for dig, så jeg gravede pengene ned i jorden. Værsgo! Her har du dine penge!’26 Herren blev vred. ‚Du er en dårlig og doven arbejder!’ sagde han. ‚Når du nu vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke har sået, og indkasserer udbyttet fra andres arbejde,27 hvorfor satte du så ikke mine penge i banken? Så havde jeg i det mindste fået renter af dem!’28 Henvendt til sine øvrige arbejdere sagde han: ‚Tag pengene fra ham og giv dem til ham, der har ti sække penge.29 For alle, der gør brug af det, de har fået betroet, vil få mere, og de vil have overflod. Men de, der ikke gør brug af det, de har fået betroet, vil miste, hvad de fik.30 Og kast så den uduelige arbejder ud i det yderste mørke, hvor der er gråd og stor fortvivlelse.’31 Når Menneskesønnen kommer i sin kongeværdighed sammen med alle englene, så vil han tage plads på sin herlighedstrone,32 og mennesker af alle folkeslag vil samles foran ham. Da vil han dele dem op i to grupper, som en hyrde adskiller får og geder.33 Fårene vil han anbringe ved sin højre side og gederne ved sin venstre.34 Derefter vil han sige til dem på højre side: ‚Kom, I min Fars velsignede! Tag det rige i besiddelse, som har stået klar til jer fra verdens grundvold blev lagt.35 I gav mig jo noget at spise, da jeg var sulten, og noget at drikke, da jeg var tørstig. I bød mig velkommen, da jeg stod som fremmed,36 og skaffede mig tøj, da jeg intet havde at tage på. I så til mig, da jeg var syg, og I besøgte mig i fængslet.’37 De, der har gjort Guds vilje, vil svare: ‚Herre, vi har da aldrig set dig sulten og givet dig noget at spise, eller tørstig og givet dig noget at drikke.38 Vi har da heller aldrig set dig stå som fremmed og budt dig velkommen, eller set dig stå uden tøj og skaffet dig noget.39 Vi har da aldrig set dig syg eller i fængsel og besøgt dig.’40 Da vil han svare dem: ‚Det siger jeg jer: Hvad I har gjort imod selv den mest oversete af dem, som er mine, det har I også gjort mod mig.’41 Derefter vil han vende sig til dem på sin venstre side og sige: ‚Bort med jer, I, der står under Guds dom! Bort til den evige ild, der er bestemt for Djævelen og hans hjælpere.42 I gav mig jo intet at spise, da jeg var sulten, og intet at drikke, da jeg var tørstig.43 I bød mig ikke velkommen, da jeg stod som fremmed, eller skaffede mig tøj, da jeg intet havde at tage på. I så ikke til mig, da jeg var syg eller i fængsel.’44 Da vil de svare på samme måde: ‚Herre, vi har da aldrig set dig sulten eller tørstig, fremmed eller uden tøj, syg eller i fængsel, så vi kunne have hjulpet dig.’45 Da vil han svare dem: ‚Det siger jeg jer: Hvad I ikke har gjort mod selv den mest oversete af disse mennesker, det har I heller ikke gjort mod mig.’46 Den sidste gruppe vil gå bort til evig straf, men de første, som har gjort Guds vilje, vil gå ind til evigt liv.”

Mattæus 25

English Standard Version

fra Crossway
1 “Then the kingdom of heaven will be like ten virgins who took their lamps[1] and went to meet the bridegroom.[2] (Matt 9,15; Luk 19,13; Joh 3,29; Åb 19,7; Åb 21,2; Åb 21,9)2 Five of them were foolish, and five were wise. (Matt 24,45)3 For when the foolish took their lamps, they took no oil with them,4 but the wise took flasks of oil with their lamps.5 As the bridegroom was delayed, they all became drowsy and slept. (Matt 24,48; Matt 25,19; Heb 10,37; 2.Pet 3,4; 2.Pet 3,9)6 But at midnight there was a cry, ‘Here is the bridegroom! Come out to meet him.’ (Mark 13,35)7 Then all those virgins rose and trimmed their lamps. (Luk 12,35)8 And the foolish said to the wise, ‘Give us some of your oil, for our lamps are going out.’9 But the wise answered, saying, ‘Since there will not be enough for us and for you, go rather to the dealers and buy for yourselves.’10 And while they were going to buy, the bridegroom came, and those who were ready went in with him to the marriage feast, and the door was shut. (Matt 22,2; Matt 24,44; Luk 13,25)11 Afterward the other virgins came also, saying, ‘Lord, lord, open to us.’ (Matt 7,22)12 But he answered, ‘Truly, I say to you, I do not know you.’ (Matt 10,33; Matt 25,11; 2.Tim 2,19)13 Watch therefore, for you know neither the day nor the hour. (Matt 24,42; Matt 24,50)14 “For it will be like a man going on a journey, who called his servants[3] and entrusted to them his property. (Matt 21,33; Mark 13,34; Luk 19,12)15 To one he gave five talents,[4] to another two, to another one, to each according to his ability. Then he went away. (Matt 18,24; Matt 25,14; Rom 12,6; 1.Kor 12,11; Ef 4,7; 1.Pet 4,10)16 He who had received the five talents went at once and traded with them, and he made five talents more.17 So also he who had the two talents made two talents more.18 But he who had received the one talent went and dug in the ground and hid his master’s money. (Matt 13,44)19 Now after a long time the master of those servants came and settled accounts with them. (Matt 18,23; Matt 25,5; Luk 16,2; Rom 14,12)20 And he who had received the five talents came forward, bringing five talents more, saying, ‘Master, you delivered to me five talents; here, I have made five talents more.’21 His master said to him, ‘Well done, good and faithful servant.[5] You have been faithful over a little; I will set you over much. Enter into the joy of your master.’ (Matt 24,45; Matt 24,47; Matt 25,23; Luk 16,10; Joh 15,11; 1.Kor 4,2; 1.Tim 3,13; Heb 12,2)22 And he also who had the two talents came forward, saying, ‘Master, you delivered to me two talents; here, I have made two talents more.’23 His master said to him, ‘Well done, good and faithful servant. You have been faithful over a little; I will set you over much. Enter into the joy of your master.’24 He also who had received the one talent came forward, saying, ‘Master, I knew you to be a hard man, reaping where you did not sow, and gathering where you scattered no seed, (1.Sam 25,3; 2.Kor 8,12)25 so I was afraid, and I went and hid your talent in the ground. Here, you have what is yours.’ (Matt 20,14)26 But his master answered him, ‘You wicked and slothful servant! You knew that I reap where I have not sown and gather where I scattered no seed? (Ord 20,4; Matt 18,32; Rom 12,11)27 Then you ought to have invested my money with the bankers, and at my coming I should have received what was my own with interest.28 So take the talent from him and give it to him who has the ten talents.29 For to everyone who has will more be given, and he will have an abundance. But from the one who has not, even what he has will be taken away. (Matt 13,12; Luk 12,48)30 And cast the worthless servant into the outer darkness. In that place there will be weeping and gnashing of teeth.’ (Matt 8,12; Luk 17,10)31 “When the Son of Man comes in his glory, and all the angels with him, then he will sit on his glorious throne. (Matt 16,27; Matt 19,28)32 Before him will be gathered all the nations, and he will separate people one from another as a shepherd separates the sheep from the goats. (Ez 34,17; Joel 3,12; Matt 13,49; Matt 24,14; Matt 24,31; Matt 28,19)33 And he will place the sheep on his right, but the goats on the left.34 Then the King will say to those on his right, ‘Come, you who are blessed by my Father, inherit the kingdom prepared for you from the foundation of the world. (1.Kong 2,19; Salm 37,22; Salm 45,9; Salm 110,1; Es 6,5; Es 65,23; Matt 13,35; Matt 19,29; Matt 20,23; Matt 25,40; Luk 12,32; Luk 19,38; Luk 22,29; 1.Kor 2,9; Ef 1,3; Heb 11,16; Åb 17,14; Åb 19,16; Åb 21,7)35 For I was hungry and you gave me food, I was thirsty and you gave me drink, I was a stranger and you welcomed me, (Job 31,32; Es 58,7; Ez 18,7; Ez 18,16; Matt 10,42; Rom 12,13; Heb 13,1; Jak 2,15; 3.Joh 1,5)36 I was naked and you clothed me, I was sick and you visited me, I was in prison and you came to me.’ (Matt 25,35; Luk 10,33; 2.Tim 1,16; Heb 10,34; Heb 13,3; Jak 1,27)37 Then the righteous will answer him, saying, ‘Lord, when did we see you hungry and feed you, or thirsty and give you drink?38 And when did we see you a stranger and welcome you, or naked and clothe you?39 And when did we see you sick or in prison and visit you?’40 And the King will answer them, ‘Truly, I say to you, as you did it to one of the least of these my brothers,[6] you did it to me.’ (Matt 10,40; Matt 10,42; Matt 12,50; Matt 25,34; Matt 28,10; Joh 20,17; Rom 8,29; Heb 2,11)41 “Then he will say to those on his left, ‘Depart from me, you cursed, into the eternal fire prepared for the devil and his angels. (Matt 7,23; Matt 13,40; Matt 13,42; Matt 18,8; Mark 9,43; Mark 9,48; Luk 16,24; 2.Thess 1,8; Heb 6,8; 2.Pet 2,4; Judas 1,6; Judas 1,7; Åb 12,7)42 For I was hungry and you gave me no food, I was thirsty and you gave me no drink, (Job 22,7)43 I was a stranger and you did not welcome me, naked and you did not clothe me, sick and in prison and you did not visit me.’44 Then they also will answer, saying, ‘Lord, when did we see you hungry or thirsty or a stranger or naked or sick or in prison, and did not minister to you?’45 Then he will answer them, saying, ‘Truly, I say to you, as you did not do it to one of the least of these, you did not do it to me.’ (Luk 10,16; Ap G 9,5; 1.Kor 8,12)46 And these will go away into eternal punishment, but the righteous into eternal life.” (Dan 12,2; Joh 5,29; Ap G 24,15; Rom 2,7; Rom 5,21; Rom 6,23)