Mattæus 17

Bibelen på hverdagsdansk

fra Biblica
1 Seks dage senere tog Jesus Peter, Jakob og Johannes (Jakobs bror) med op på et højt bjerg, hvor de var helt alene. (Mark 9,2; Luk 9,28)2 Pludselig skiftede Jesus udseende for øjnene af de tre disciple. Hans ansigt strålede som solen, og hans klæder blev blændende hvide.3 Derefter så disciplene Moses og Elias komme til syne og tale med Jesus.4 „Herre, hvor er det skønt at være her,” udbrød Peter. „Hvis du synes, så vil jeg bygge tre hytter: en til dig, en til Moses og en til Elias.”5 Endnu mens Peter talte, kom en lysende sky og indhyllede dem, og de hørte en stemme inde fra skyen: „Det er min elskede Søn. Ham er jeg fuldt tilfreds med. Lyt til ham!”6 Disciplene faldt på knæ med ansigtet mod jorden, helt overvældede og skrækslagne.7 Men Jesus bøjede sig ned og rørte ved dem. „Rejs jer op,” sagde han. „I skal ikke være bange.”8 Da de kiggede op, var Jesus alene tilbage.9 På vej ned ad bjerget sagde Jesus til dem, at de ikke måtte fortælle om, hvad de lige havde set, før han var oprejst fra de døde.10 Disciplene spurgte nu Jesus: „Hvordan kan det være, at de skriftlærde siger, at Elias skal komme før Messias?” (Mark 9,11)11 Jesus svarede: „Det er rigtigt, at Elias skulle komme og genoprette alt.[1] (Mal 3,23)12 Men ‚Elias’ har allerede været her. Folk forstod bare ikke, at det var ham. Derfor gjorde de med ham, hvad de ville, og det samme vil de gøre med Menneskesønnen.”13 Så blev disciplene klar over, at det var Johannes Døber, han talte om.14 Luk. 9,37-43a Der stod en vældig menneskemængde og ventede på dem, da de kom ned fra bjerget. Straks kom en mand hen og faldt på knæ for Jesus. (Mark 9,14)15 „Herre, vær barmhjertig mod min søn,” bad han. „Han er månesyg,[2] og lider ganske forfærdeligt. Ofte falder han i ilden eller i vandet, når han får sine anfald.16 Derfor bragte jeg ham til dine disciple, men de kunne ikke helbrede ham.”17 „Åh, I forvildede og vantro mennesker,” udbrød Jesus. „Hvor længe skal jeg blive hos jer? Hvor længe skal jeg bære over med jer? Kom herhen med drengen.”18 Så befalede Jesus dæmonen, som var i drengen, at komme ud, og den forlod ham. Fra det øjeblik var drengen rask.19 Da disciplene kort efter var alene med Jesus, spurgte de ham: „Hvorfor kunne vi ikke drive den dæmon ud?”20 „På grund af manglende tro,” svarede Jesus. „For det siger jeg jer: Hvis I bare havde tro som et sennepskorn, ville I kunne sige til sådan et ‚bjerg’: ‚Flyt dig!’ og det ville flytte sig. Der ville ikke være den ting, som ville være umuligt for jer.21 Men den slags farer kun ud ved bøn og faste.”[3]22-23 Da de igen var samlet i Galilæa, sagde Jesus en dag til disciplene: „Menneskesønnen skal overgives i menneskers vold og blive dræbt. Men på den tredje dag bliver jeg oprejst fra de døde.” Hans disciple blev dybt bedrøvede ved at høre det. (Mark 9,30; Luk 9,43)24 Da Jesus og disciplene var kommet hjem til Kapernaum, henvendte de, der opkrævede tempelskatten, sig til Peter. „Betaler jeres mester ikke den årlige tempelskat?” spurgte de.25 „Jo, selvfølgelig!” svarede Peter. Så gik han ind i huset for at tale med Jesus om det. Men før han fik sagt noget, spurgte Jesus: „Sig mig, Peter: Hvem plejer jordens konger at opkræve told og skat af, deres egne børn eller andre folk?”26 „Af de andre!” svarede Peter. „Godt,” sagde Jesus, „så er deres egne børn altså fritaget.27 Men for ikke at forarge nogen, så lad os alligevel betale. Gå ned til søen og kast snøren ud. I munden på den første fisk, du fanger, vil du finde en mønt. Giv den som betaling for mig og dig.”

Mattæus 17

English Standard Version

fra Crossway
1 And after six days Jesus took with him Peter and James, and John his brother, and led them up a high mountain by themselves. (Matt 26,37; Mark 5,37; Mark 9,2; Luk 9,28)2 And he was transfigured before them, and his face shone like the sun, and his clothes became white as light. (Salm 104,2; Dan 7,9; Matt 28,3; 2.Kor 3,18; Åb 1,16; Åb 10,1)3 And behold, there appeared to them Moses and Elijah, talking with him.4 And Peter said to Jesus, “Lord, it is good that we are here. If you wish, I will make three tents here, one for you and one for Moses and one for Elijah.” (Mal 4,5)5 He was still speaking when, behold, a bright cloud overshadowed them, and a voice from the cloud said, “This is my beloved Son,[1] with whom I am well pleased; listen to him.” (2.Mos 24,15; Matt 3,17; Ap G 3,22; 2.Pet 1,17)6 When the disciples heard this, they fell on their faces and were terrified. (1.Mos 17,3; Ez 1,28; 2.Pet 1,18; Åb 1,17)7 But Jesus came and touched them, saying, “Rise, and have no fear.” (Dan 8,18; Dan 10,10; Dan 10,18; Matt 14,27)8 And when they lifted up their eyes, they saw no one but Jesus only.9 And as they were coming down the mountain, Jesus commanded them, “Tell no one the vision, until the Son of Man is raised from the dead.” (Matt 8,4; Matt 12,16; Mark 9,9)10 And the disciples asked him, “Then why do the scribes say that first Elijah must come?” (Mal 4,5; Matt 11,14)11 He answered, “Elijah does come, and he will restore all things. (Luk 1,16; Ap G 1,6; Ap G 3,21)12 But I tell you that Elijah has already come, and they did not recognize him, but did to him whatever they pleased. So also the Son of Man will certainly suffer at their hands.” (Matt 14,3; Matt 14,10; Matt 16,21)13 Then the disciples understood that he was speaking to them of John the Baptist. (Matt 16,12)14 And when they came to the crowd, a man came up to him and, kneeling before him, (Mark 9,14; Luk 9,37)15 said, “Lord, have mercy on my son, for he has seizures and he suffers terribly. For often he falls into the fire, and often into the water. (Matt 4,24)16 And I brought him to your disciples, and they could not heal him.” (Matt 10,1; Mark 6,7; Luk 10,17)17 And Jesus answered, “O faithless and twisted generation, how long am I to be with you? How long am I to bear with you? Bring him here to me.” (Joh 14,9; Joh 20,27; Filip 2,15)18 And Jesus rebuked the demon,[2] and it[3] came out of him, and the boy was healed instantly.[4] (Zak 3,2; Matt 8,26; Matt 9,22; Mark 1,25; Luk 4,35; Luk 4,39; Judas 1,9)19 Then the disciples came to Jesus privately and said, “Why could we not cast it out?”20 He said to them, “Because of your little faith. For truly, I say to you, if you have faith like a grain of mustard seed, you will say to this mountain, ‘Move from here to there,’ and it will move, and nothing will be impossible for you.”[5] (Matt 6,30; Matt 13,31; Matt 17,9; Matt 21,21; Mark 9,23; Mark 11,23; Luk 17,6; Joh 11,40; 1.Kor 13,2)22 As they were gathering[6] in Galilee, Jesus said to them, “The Son of Man is about to be delivered into the hands of men, (Matt 16,21; Matt 20,17; Mark 9,30; Luk 9,43)23 and they will kill him, and he will be raised on the third day.” And they were greatly distressed. (Mark 8,31)24 When they came to Capernaum, the collectors of the two-drachma tax went up to Peter and said, “Does your teacher not pay the tax?” (2.Mos 30,13; 2.Mos 38,26; Mark 9,33)25 He said, “Yes.” And when he came into the house, Jesus spoke to him first, saying, “What do you think, Simon? From whom do kings of the earth take toll or tax? From their sons or from others?” (Matt 18,12; Matt 21,28; Matt 22,17; Matt 22,19; Mark 12,14; Rom 13,7)26 And when he said, “From others,” Jesus said to him, “Then the sons are free.27 However, not to give offense to them, go to the sea and cast a hook and take the first fish that comes up, and when you open its mouth you will find a shekel.[7] Take that and give it to them for me and for yourself.”