1Meget tidligt søndag morgen tog kvinderne deres aromatiske salve med ud til graven. (Matt 28,1; Mark 16,1; Joh 20,1)2Her så de, at den store sten, der havde spærret for indgangen, var rullet til side.3De gik indenfor—men Herren Jesu lig var der ikke.4De vidste ikke, hvad de skulle tro, men pludselig stod to mænd foran dem, klædt i blændende hvide klæder.5Kvinderne blev skrækslagne og så ned i jorden. „Hvorfor søger I efter den levende blandt de døde?” spurgte mændene.6„Han er ikke her. Han er stået op fra de døde! Husk, hvad han sagde til jer, allerede mens I var i Galilæa,7nemlig at Menneskesønnen skulle forrådes og udleveres til onde mennesker, som ville korsfæste ham. Men på den tredje dag ville han genopstå!”8Nu huskede de, hvad Jesus havde sagt,9og de skyndte sig ind i byen for at fortælle det til de 11 disciple og alle de andre.10Det var Maria Magdalene, Johanna og Maria, Jakobs mor, der sammen med de andre kvinder fortalte det til apostlene,11som dog havde svært ved at tage dem alvorligt. De troede i hvert fald ikke på dem.12Men Peter løb alligevel ud til graven for at se nærmere efter. Da han kom derud, bøjede han sig ned og kiggede ind gennem den lave åbning. Der var ikke andet at se end de efterladte ligklæder. Så gik han hjem, mens han undrede sig over, hvad der mon var sket.
Jesus viser sig for to disciple på vej til Emmaus
13Samme dag var to disciple på vej til landsbyen Emmaus, der ligger 11 kilometer[1] fra Jerusalem. (Mark 16,12)14Mens de gik og snakkede med hinanden om alt det, der var sket,15kom Jesus selv og fulgtes med dem.16Men de genkendte ham ikke.17„Hvad er det, I er så optaget af?” spurgte han. De standsede og så bedrøvet på ham.18Den ene, som hed Kleofas, svarede: „Du må være den eneste i Jerusalem, der ikke ved, hvad der lige er sket.”19„Hvad er der sket?” „Det med Jesus fra Nazaret. Han var en profet, som talte med stor visdom og gjorde mange mirakler. Gud var med ham, og folk var begejstrede for ham.20Men ypperstepræsterne og vores ledere arresterede ham og udleverede ham til romerne, for at han kunne blive dømt til døden. Og så blev han korsfæstet.21Vi havde ellers håbet, at det var ham, der var Messias, og at han ville befri Israel.” „Men der er sket mere endnu,” fortsatte Kleofas. „I dag er det nemlig den tredje dag regnet fra den dag, han blev korsfæstet,22og nogle af de kvinder, som hører med blandt disciplene, gik tidligt i morges ud til graven, og de har gjort os endnu mere forvirrede.23De kom nemlig tilbage og sagde, at hans lig ikke var i graven. De fortalte også, at de havde haft et syn af engle, som sagde, at han lever.24Så løb nogle af de andre disciple derud, og de fandt det sådan, som kvinderne havde fortalt. De kunne heller ikke finde Jesu lig!”25„Hvor er i tungnemme!” udbrød Jesus. „Hvorfor har I så svært ved at tro på, hvad profeterne har forudsagt?26At Messias skulle lide og dø, før han gik ind til sin herlighed, er jo netop Guds plan.”27Derpå citerede Jesus stykke efter stykke fra Skrifterne, lige fra Første Mosebog og gennem alle de profetiske bøger, og han forklarede de mange profetiske ord, der handlede om ham.28De var nu nået frem til Emmaus, og Jesus ville gå videre,29men de bad ham indtrængende om at blive natten over hos dem, for det var allerede sent på eftermiddagen. Han gik derfor med dem hjem.30Da de skulle til at spise, tog Jesus brødet, takkede Gud, brækkede det i stykker og gav dem det.31Da var det, som om deres øjne åbnedes, og nu kunne de genkende ham. Men i samme øjeblik blev han usynlig for dem.32„Var det ikke, som om vores hjerter brændte, mens han gik på vejen og forklarede Skrifterne for os?” sagde de til hinanden.33Uden at spilde et øjeblik brød de op og begav sig på vej tilbage til Jerusalem. Dér fandt de både de 11 apostle og de øvrige disciple forsamlede,34og de blev modtaget med ordene: „Herren er virkelig genopstået! Simon har set ham!”35De to fortalte nu, hvad de havde oplevet på vejen, og hvordan de havde genkendt Jesus, da han brækkede brødet i stykker.
Jesus viser sig for inderkredsen af disciple
36Mens de snakkede om, hvad der var sket, stod Jesus pludselig midt iblandt dem og sagde: „Fred være med jer!” (Mark 16,14; Joh 20,19)37De blev alle forskrækkede og troede, de så et genfærd.38„Hvorfor er I så bange?” spurgte Jesus. „Og hvorfor tvivler I?39Se på mine hænder! Se på mine fødder! Kan I ikke se, at det er mig? Her, føl på mig! I kan jo se, at jeg har en krop, og det har et genfærd ikke.”40Samtidig rakte han hænderne frem, og han viste dem sine fødder, så de kunne se naglemærkerne.41Men de var stadig i tvivl og var på én gang både glade og skeptiske. Så spurgte han: „Har I noget at spise her?”42De rakte ham et stykke stegt fisk,43og han spiste det, mens de stirrede på ham.44„Husker I ikke, at jeg fortalte jer, at alt, hvad der står skrevet om mig i Toraen, Profetbøgerne og Salmernes Bog, måtte gå i opfyldelse?”45Derpå forklarede han dem betydningen af Skrifterne,46og han sagde til dem: „Skrifterne har forudsagt, at den lovede Messias, Frelseren, skulle lide meget, blive slået ihjel og genopstå fra de døde på den tredje dag,47og at budskabet om omvendelse og tilgivelse ved tro på ham skulle bringes til alle folkeslag. Med udgangspunkt i Jerusalem48skal I fortælle om alt, hvad I har hørt og set og oplevet.49Jeg vil sende Helligånden til jer, sådan som min Far har lovet. Men I skal forholde jer i ro her i byen, indtil I er blevet udrustet med kraften fra Gud!”
Jesus tages op til Himlen
50Senere tog Jesus disciplene med ud af Jerusalem og hen i nærheden af Betania. Han løftede hænderne og velsignede dem. (Mark 16,19; Ap G 1,9)51Og mens han velsignede dem, skiltes han fra dem og blev taget op til Himlen.52Disciplene lovpriste ham og vendte derpå glade tilbage til Jerusalem,53og de kom til stadighed i templet og priste Gud.
1But on the first day of the week, at early dawn, they went to the tomb, taking the spices they had prepared. (Matt 28,1; Mark 16,1; Luk 23,56; Joh 20,1)2And they found the stone rolled away from the tomb, (Matt 27,60; Mark 15,46)3but when they went in they did not find the body of the Lord Jesus.4While they were perplexed about this, behold, two men stood by them in dazzling apparel. (Joh 20,12; Ap G 1,10; Ap G 10,30)5And as they were frightened and bowed their faces to the ground, the men said to them, “Why do you seek the living among the dead? (Luk 24,37)6He is not here, but has risen. Remember how he told you, while he was still in Galilee, (Matt 17,22; Mark 9,30; Luk 9,22; Luk 9,44; Luk 24,44)7that the Son of Man must be delivered into the hands of sinful men and be crucified and on the third day rise.” (Matt 20,19; Luk 9,22; Luk 13,33; Luk 24,6)8And they remembered his words, (Joh 2,22; Joh 12,1)9and returning from the tomb they told all these things to the eleven and to all the rest. (Joh 20,18)10Now it was Mary Magdalene and Joanna and Mary the mother of James and the other women with them who told these things to the apostles, (Matt 27,56; Mark 15,40; Luk 8,3)11but these words seemed to them an idle tale, and they did not believe them. (Mark 16,11; Mark 16,16)12But Peter rose and ran to the tomb; stooping and looking in, he saw the linen cloths by themselves; and he went home marveling at what had happened. (Joh 19,40; Joh 20,3)
On the Road to Emmaus
13That very day two of them were going to a village named Emmaus, about seven miles[1] from Jerusalem, (Mark 16,12)14and they were talking with each other about all these things that had happened.15While they were talking and discussing together, Jesus himself drew near and went with them.16But their eyes were kept from recognizing him. (Luk 9,45; Luk 18,34; Luk 24,31; Joh 20,14; Joh 21,4)17And he said to them, “What is this conversation that you are holding with each other as you walk?” And they stood still, looking sad.18Then one of them, named Cleopas, answered him, “Are you the only visitor to Jerusalem who does not know the things that have happened there in these days?”19And he said to them, “What things?” And they said to him, “Concerning Jesus of Nazareth, a man who was a prophet mighty in deed and word before God and all the people, (Matt 21,11; Ap G 2,22; Ap G 7,22)20and how our chief priests and rulers delivered him up to be condemned to death, and crucified him. (Luk 23,13; Luk 23,35; Joh 3,1; Joh 7,26; Joh 7,48; Joh 12,42; Ap G 2,23; Ap G 3,17; Ap G 4,5; Ap G 4,8; Ap G 5,30; Ap G 13,27; 1.Kor 2,8; 1.Thess 2,15)21But we had hoped that he was the one to redeem Israel. Yes, and besides all this, it is now the third day since these things happened. (Luk 1,68; Luk 24,7; 1.Pet 1,18)22Moreover, some women of our company amazed us. They were at the tomb early in the morning, (Luk 24,1)23and when they did not find his body, they came back saying that they had even seen a vision of angels, who said that he was alive. (Luk 24,3; Luk 24,4; Luk 24,9)24Some of those who were with us went to the tomb and found it just as the women had said, but him they did not see.” (Luk 24,12; Joh 20,3)25And he said to them, “O foolish ones, and slow of heart to believe all that the prophets have spoken!26Was it not necessary that the Christ should suffer these things and enter into his glory?” (Matt 1,17; Luk 9,26; Luk 24,7; Luk 24,44; Luk 24,46; Ap G 3,18; Heb 2,10; Heb 12,2; 1.Pet 1,11)27And beginning with Moses and all the Prophets, he interpreted to them in all the Scriptures the things concerning himself. (1.Mos 3,15; 1.Mos 12,3; 1.Mos 22,18; 4.Mos 21,9; 4.Mos 24,17; 2.Sam 7,12; Es 7,14; Es 9,6; Es 50,6; Es 52,13; Es 61,1; Jer 23,5; Dan 7,13; Dan 9,24; Mika 5,2; Zak 6,12; Zak 9,9; Zak 12,10; Zak 13,7; Joh 1,45; Joh 5,46; Ap G 8,35; Ap G 13,27)28So they drew near to the village to which they were going. He acted as if he were going farther, (Mark 6,48)29but they urged him strongly, saying, “Stay with us, for it is toward evening and the day is now far spent.” So he went in to stay with them. (Luk 9,12)30When he was at table with them, he took the bread and blessed and broke it and gave it to them. (Matt 14,19)31And their eyes were opened, and they recognized him. And he vanished from their sight. (Luk 4,30; Luk 24,16)32They said to each other, “Did not our hearts burn within us while he talked to us on the road, while he opened to us the Scriptures?” (Salm 39,3; Luk 24,45)33And they rose that same hour and returned to Jerusalem. And they found the eleven and those who were with them gathered together, (Mark 16,13; Ap G 1,14; Ap G 17,3)34saying, “The Lord has risen indeed, and has appeared to Simon!” (1.Kor 15,5)35Then they told what had happened on the road, and how he was known to them in the breaking of the bread. (Luk 24,30; Ap G 2,42)