1Mens de gik,[1] fortsatte Jesus med at tale til disciplene: „Jeg er den sande vinstok,[2] og min Far er ejeren. (Salm 80,9; Es 5,1; Jer 2,21)2Enhver gren på mig, som ikke bærer frugt, den fjerner han, og enhver gren, som bærer frugt, den beskærer han, for at den kan bære mere frugt.3I er allerede blevet renset gennem det, I har lært af mig.4Afbryd ikke forbindelsen til mig, så vil jeg heller ikke afbryde forbindelsen til jer![3] Ligesom grenene på en vinstok kun kan bære frugt, hvis de bliver på stokken, sådan kan I kun bære frugt, hvis I bliver i mig og henter jeres kraft fra mig.5De, der bliver i mig, bærer megen frugt, men uden mig kan I intet udrette.6De grene, der afbryder forbindelsen til mig, bliver som sagt fjernet og smidt på jorden, fordi de ikke bar frugt. Derpå tørrer de ind og bliver til sidst samlet sammen og brændt.7Men hvis I bliver i mig, og handler på mine befalinger, så bed om, hvad I vil, og det vil ske.8I ærer min Far ved at bære megen frugt og viser derved, at I er mine disciple.
Kærlighed og lydighed
9Som Faderen har elsket mig, har jeg elsket jer. Bliv i min kærlighed.10I bliver i min kærlighed ved at adlyde mig, ligesom jeg bliver i min Fars kærlighed ved at adlyde ham.11Jeg siger det her til jer, for at min glæde kan være i jer og fylde jeres hjerter.12Min befaling til jer er, at I skal vise hinanden den samme kærlighed, som jeg har vist jer.13Ingen har større kærlighed end den, der sætter livet til for at redde sine venner.14I er mine venner—hvis I altså gør det, jeg har befalet jer at gøre.15Jeg betragter jer ikke længere som tjenere,[4] for en tjener bliver ikke indviet i sin herres planer. Jeg regner jer for mine venner, for jeg har betroet jer alt det, jeg selv har fået at vide af min Far.16Det er ikke jer, der har udvalgt mig, men mig, der har udvalgt jer. Jeg har sat jer til at gå ud og bære frugt—og det skal være en varig frugt—så min Far kan give jer alt, hvad I beder ham om i mit navn.17Min befaling til jer er: I skal elske hinanden.[5]
Disciplene vil blive hadet af verden
18Når I oplever, at verden hader jer, så husk, at den også har hadet mig.19Hvis I tilhørte denne verden, ville den elske jer, som den elsker sine egne. Men fordi jeg har kaldet jer ud af verden, hører I ikke længere til i verden; derfor hader den jer.20Husk på, hvad jeg sagde til jer: En tjener står ikke over sin herre. De, der har forfulgt mig, vil også forfølge jer, men de, der har adlydt mine ord, vil også adlyde jeres.21De vil forfølge jer, fordi I tilhører mig. De kender jo ikke ham, som har sendt mig.22De havde ikke været skyldige, hvis jeg ikke havde været her og talt til dem om deres synd, men nu har de ingen undskyldning.23Den, der hader mig, hader også min Far.24De havde heller ikke været skyldige, hvis jeg ikke havde gjort de store undere iblandt dem, som ingen anden har gjort, men nu har de set dem, og alligevel hader de både mig og min Far.25Således opfyldes Skriftens ord: ‚De hadede mig uden grund.’[6] (Salm 35,19)26Når jeg sender Vejlederen til jer—sandhedens Ånd, der kommer fra Faderen—så vil han tale til mennesker om mig.27Men også I skal fortælle om mig, for I har været med mig fra begyndelsen.
1“I am the true vine, and my Father is the vinedresser. (Jer 2,21; 1.Kor 3,9)2Every branch in me that does not bear fruit he takes away, and every branch that does bear fruit he prunes, that it may bear more fruit. (Matt 3,10; Matt 7,19; Matt 13,12; Matt 15,13; Joh 15,6; Rom 11,17; Rom 11,22; 2.Pet 1,8)3Already you are clean because of the word that I have spoken to you. (Joh 13,10; Joh 15,7; Joh 17,17; Ef 5,26)4Abide in me, and I in you. As the branch cannot bear fruit by itself, unless it abides in the vine, neither can you, unless you abide in me. (Joh 3,15; Joh 6,56; Joh 15,5; Filip 1,11; Kol 1,23; 1.Joh 2,6)5I am the vine; you are the branches. Whoever abides in me and I in him, he it is that bears much fruit, for apart from me you can do nothing. (Joh 15,16; Rom 6,5; Kol 1,6; Kol 1,10)6If anyone does not abide in me he is thrown away like a branch and withers; and the branches are gathered, thrown into the fire, and burned. (Ez 15,4; Matt 13,40; Joh 15,2)7If you abide in me, and my words abide in you, ask whatever you wish, and it will be done for you. (Joh 8,31; Joh 14,13)8By this my Father is glorified, that you bear much fruit and so prove to be my disciples. (Es 61,3; Matt 5,16; Joh 15,5; 2.Kor 9,13; Filip 1,11)9As the Father has loved me, so have I loved you. Abide in my love. (Joh 5,20; Joh 13,34)10If you keep my commandments, you will abide in my love, just as I have kept my Father’s commandments and abide in his love. (Joh 8,55; Joh 10,18; Joh 14,15; Joh 14,23; Joh 17,4; Filip 2,8)11These things I have spoken to you, that my joy may be in you, and that your joy may be full. (Joh 3,29; Joh 16,24; Joh 17,13; 2.Kor 2,3; 1.Joh 1,4; 2.Joh 1,12)12“This is my commandment, that you love one another as I have loved you. (Joh 13,34)13Greater love has no one than this, that someone lay down his life for his friends. (Joh 10,11; Rom 5,7; Ef 5,2)14You are my friends if you do what I command you. (Matt 12,50; Luk 12,4; Joh 15,10)15No longer do I call you servants,[1] for the servant does not know what his master is doing; but I have called you friends, for all that I have heard from my Father I have made known to you. (1.Mos 18,17; Joh 3,32; Joh 8,26; Joh 8,40; Joh 13,7; Joh 13,12; Joh 15,20; Joh 16,13; Joh 17,26; 1.Kor 2,16; 1.Kor 13,9)16You did not choose me, but I chose you and appointed you that you should go and bear fruit and that your fruit should abide, so that whatever you ask the Father in my name, he may give it to you. (Joh 13,18; Joh 14,13; Joh 15,7; 2.Joh 1,8)17These things I command you, so that you will love one another. (Joh 15,12)