1Så var det Zofars tur til at gå i rette med Job:2„Hold lige en pause, jeg har en kommentar. Du snakker og snakker, men nu skal du få svar!3Vi kan ikke bare sidde og høre på den slags. Når du håner Gud, må vi sætte dig på plads.4Du hævder, at din adfærd er fejlfri, at du i Guds øjne er helt uden skyld.5Om Gud dog bare ville åbne sin mund, give dig ren besked og sige, hvad han mener.6Hvis han åbner for sin visdoms gemmer, vil du indse, hvor lidt du egentlig har forstået, for han straffer dig mindre, end du faktisk fortjener.7Forstår du Guds skjulte tanker og planer? Kender du omfanget af hans guddommelige magt?8Den når højere op end himlen og dybere ned end dødsriget. Sammenlignet med ham har du hverken visdom eller magt.9Hans visdom går ud over jordens grænser, er mere vidtstrakt end havets horisonter.10Når Gud nu har afsagt sin dom over dig, er der så nogen, der kan standse straffen?11Han gennemskuer menneskers bedrag og lægger mærke til alle deres synder.12Det er sværere for en tåbe at blive vis end for et vildæsel at føde et menneske.13Gid du ville vende dig fra din synd og trygle din Gud om nåde.14Tag afstand fra alle dine synder, luk hjertets dør for al ondskab.15Så kan du løfte hovedet frit igen og leve i sikkerhed uden at frygte.16Så kan du glemme dine tidligere trængsler, som flodvand, der for længst er flydt videre.17Dit ansigt vil stråle som middagssolen, dit tungsind forsvinde som morgentågen.18Du får nyt mod og fornyet håb, du får lov til at leve i fred og sikkerhed.19Du kan lægge dig trygt til hvile. Mange vil komme til dig for at få hjælp.20Men for de gudløse er der intet håb. De har ingen steder at søge tilflugt og kan kun se frem til at dø.”
1Then Zophar the Naamathite answered and said: (Job 2,11)2“Should a multitude of words go unanswered, and a man full of talk be judged right? (Ord 10,19; Præd 5,3)3Should your babble silence men, and when you mock, shall no one shame you?4For you say, ‘My doctrine is pure, and I am clean in God’s[1] eyes.’ (5.Mos 32,2; Job 10,7; Ord 4,2; Es 29,24)5But oh, that God would speak and open his lips to you,6and that he would tell you the secrets of wisdom! For he is manifold in understanding.[2] Know then that God exacts of you less than your guilt deserves. (Ez 9,13; Job 5,12)7“Can you find out the deep things of God? Can you find out the limit of the Almighty? (Job 5,9; Salm 145,3; Præd 3,11; Præd 8,17; Rom 11,33)8It is higher than heaven[3]—what can you do? Deeper than Sheol—what can you know? (Job 22,12; Salm 139,8)9Its measure is longer than the earth and broader than the sea.10If he passes through and imprisons and summons the court, who can turn him back? (Job 9,11; Job 9,12; Job 12,14; Job 23,13)11For he knows worthless men; when he sees iniquity, will he not consider it? (Salm 26,4)12But a stupid man will get understanding when a wild donkey’s colt is born a man! (Job 39,5; Salm 73,22; Præd 3,18)13“If you prepare your heart, you will stretch out your hands toward him. (1.Sam 7,3; Salm 44,20; Salm 78,8; Salm 88,9; Salm 143,6)14If iniquity is in your hand, put it far away, and let not injustice dwell in your tents.15Surely then you will lift up your face without blemish; you will be secure and will not fear. (1.Mos 4,5; Job 22,26; Job 31,7; Salm 119,6; 2.Pet 3,14; 1.Joh 3,21)16You will forget your misery; you will remember it as waters that have passed away. (Es 65,16)17And your life will be brighter than the noonday; its darkness will be like the morning. (Salm 37,6; Es 58,8; Es 58,10)18And you will feel secure, because there is hope; you will look around and take your rest in security. (3.Mos 26,5; Salm 4,8; Ord 3,24; Es 17,2; Zef 3,13)19You will lie down, and none will make you afraid; many will court your favor. (Job 11,18; Salm 45,12)20But the eyes of the wicked will fail; all way of escape will be lost to them, and their hope is to breathe their last.” (Job 17,5; Job 31,16; Jer 15,9)