Habakkuk 3

Bibelen på hverdagsdansk

fra Biblica
1 Denne bøn sang profeten Habakkuk for Herren:2 Herre, jeg har hørt om dit ry. Jeg er fuld af ærefrygt for de undere, du udførte. Gør det igen, Herre. Vis os snart dine underfulde gerninger. Men vær barmhjertig midt i din vrede.3 Den hellige Gud drog op fra Parans bjerg, han førte sit folk gennem Teman i Edom.[1] Hans herlighed dækkede himlen, og hans storhed fyldte jorden. (5.Mos 2,1)4 Han kom med sit skarpe lys, og de lyn, han kastede, viste hans kraft.5 Han sendte plager mod sine fjender, og lod pesten hærge dem.6 Når han standsede op, rystede jorden af skræk, et blik fra ham fik folkeslagene til at bæve. De ældgamle bjerge slog revner, de evige høje sank sammen. Hans kraft er for evigt den samme.7 Midjans telte faldt sammen, Kushans teltduge blev revet i stykker.8 Var det floden, du var ude efter, Herre, da du standsede dens løb? Var det havet, du var vred på, da du skilte vandene ad, og reddede os med dine heste og stridsvogne?9 Du blottede din bue, skød dine lyn mod det fastsatte mål, lod tordenskyller lave kløfter i jorden.10 Bjergene så dig og vred sig i panik, et skybrud passerede forbi. Havdybet[2] råbte i rædsel og rakte fortvivlet hænderne i vejret.11 Solen og månen stod stille i deres baner, overvældet af dine lynglimt og lyset fra dine glinsende spyd.12 I vrede trampede du på jorden, du trådte på alle dine fjender.13 Du drog ud for at frelse dit folk, for at redde din udvalgte tjener. Du knuste ondskabens herre og tilintetgjorde hele hans hær.14 Fjendernes hær stormede frem og frydede sig over det lette bytte. Men du sendte dine pile imod dem og gennemborede deres hoveder.15 Du brugte vandmasserne som dine stridsvogne og tilintetgjorde fjenden i et frådende hav.16 Da jeg hørte om det, bankede mit hjerte vildt, mine læber skælvede, mine ben gav efter under mig, mine skridt vaklede. Jeg ser frem til den dag, da du vil straffe dem, der angriber os.17 Selv om figentræet ikke blomstrer, vinstokken står uden frugt, olivenhøsten slår fejl, markerne ligger øde hen, fårene er forsvundet fra folden, og stalden er tom,18 så vil jeg alligevel glæde mig i Herren og fryde mig over min Gud og Frelser,19 for den Almægtige gør mig stærk. Han gør mine skridt sikre som gazellens og giver mig fodfæste på bjergene. (Til korlederen: Denne sang skal akkompagneres af strengeinstrumenter).

Habakkuk 3

English Standard Version

fra Crossway
1 A prayer of Habakkuk the prophet, according to Shigionoth.2 O Lord, I have heard the report of you, and your work, O Lord, do I fear. In the midst of the years revive it; in the midst of the years make it known; in wrath remember mercy. (Salm 44,1; Salm 77,9; Salm 85,6; Salm 90,16; Hab 3,16)3 God came from Teman, and the Holy One from Mount Paran. His splendor covered the heavens, and the earth was full of his praise. (5.Mos 33,2; 1.Krøn 1,45)4 His brightness was like the light; rays flashed from his hand; and there he veiled his power. (Ez 1,27)5 Before him went pestilence, and plague followed at his heels.[1] (2.Mos 12,29; 2.Kong 19,35; 1.Krøn 21,11; Job 18,11)6 He stood and measured the earth; he looked and shook the nations; then the eternal mountains were scattered; the everlasting hills sank low. His were the everlasting ways. (1.Mos 49,26; 5.Mos 33,15; Salm 60,6; Es 51,9; Mika 1,4; Nah 1,5)7 I saw the tents of Cushan in affliction; the curtains of the land of Midian did tremble. (Dom 3,8; Dom 8,19)8 Was your wrath against the rivers, O Lord? Was your anger against the rivers, or your indignation against the sea, when you rode on your horses, on your chariot of salvation? (5.Mos 33,26; Salm 18,10; Salm 68,4; Salm 68,17; Salm 104,3; Salm 114,5; Es 19,1; Es 66,15)9 You stripped the sheath from your bow, calling for many arrows.[2] You split the earth with rivers. (Salm 78,15)10 The mountains saw you and writhed; the raging waters swept on; the deep gave forth its voice; it lifted its hands on high. (2.Mos 14,22; 2.Mos 15,8; 2.Mos 19,18; Dom 5,5; Salm 93,3)11 The sun and moon stood still in their place at the light of your arrows as they sped, at the flash of your glittering spear. (Josva 10,12; 2.Sam 22,15; Hab 3,5)12 You marched through the earth in fury; you threshed the nations in anger. (Josva 10,42; Mika 4,12)13 You went out for the salvation of your people, for the salvation of your anointed. You crushed the head of the house of the wicked, laying him bare from thigh to neck.[3] (1.Krøn 16,22; Salm 68,21; Salm 105,15; Salm 110,6; Hab 3,12)14 You pierced with his own arrows the heads of his warriors, who came like a whirlwind to scatter me, rejoicing as if to devour the poor in secret.15 You trampled the sea with your horses, the surging of mighty waters. (Salm 77,19)16 I hear, and my body trembles; my lips quiver at the sound; rottenness enters into my bones; my legs tremble beneath me. Yet I will quietly wait for the day of trouble to come upon people who invade us. (Salm 94,13; Ord 12,4; Es 14,3; Jer 4,19; Hab 3,2)17 Though the fig tree should not blossom, nor fruit be on the vines, the produce of the olive fail and the fields yield no food, the flock be cut off from the fold and there be no herd in the stalls,18 yet I will rejoice in the Lord; I will take joy in the God of my salvation. (Job 13,15; Salm 9,14; Salm 13,5; Salm 21,1; Salm 35,9; Joel 2,23; Luk 1,47)19 God, the Lord, is my strength; he makes my feet like the deer’s; he makes me tread on my high places. To the choirmaster: with stringed[4] instruments. (5.Mos 32,13; 5.Mos 33,29; 2.Sam 2,18; Es 38,20; Amos 4,13; Mika 1,3)