1Den unge mand: „Jeg er kommet til min have, min elskede, min brud. Jeg nyder din myrra og balsam, jeg spiser din honning og nektar, jeg drikker vin og mælk fra din mund.” Jerusalems unge piger: „Ja, I der elsker hinanden, spis og drik så meget kærlighed, I vil.” Den unge pige:2„En nat jeg lå og sov, havde jeg en drøm. Jeg hørte min elskede banke på døren. ‚Luk op, min elskede, min skat, min due!’ hviskede han. ‚Mit hår og ansigt er vådt af nattens fugtighed.’3Men jeg svarede: ‚Jeg har allerede taget tøjet af. Skal jeg nu tage det på igen? Jeg har vasket mine fødder. Skal jeg snavse dem til igen?’4Min elskede stak hånden ind ad hullet i døren og forsøgte at låse den op. Mit hjerte bankede af længsel,5og jeg sprang op for at åbne døren for ham. Mine hænder dryppede af myrra, da jeg rørte ved håndtaget.6Jeg åbnede for min elskede— men han var der ikke! Jeg var ude af mig selv, fordi han var forsvundet. Jeg løb ud for at lede efter ham, men fandt ham ikke. Jeg kaldte på ham, men der var intet svar.7Vægterne fandt mig i den forfatning på deres runde i byen. De slog mig og rev kappen af mig.”[1]8„Jerusalems unge piger, lov mig, at hvis I ser min elskede, så fortæl ham, at jeg er syg af kærlighed!” Jerusalems unge piger:9„Du smukkeste af alle kvinder, sig os, hvad fortrin har din elskede frem for andre mænd? Hvad er der særligt ved ham, siden du beder os fortælle ham om din kærlighed?” Den unge pige:10„Min elskede er rødmosset og har en stærkere udstråling end tusind andre mænd!11Hans ansigt stråler som det pureste guld, hans hårlokker er sorte som ravnen.12Hans øjne er som duer, der bader i en sø af mælk, omkranset af juveler.13Hans kinder er som bede med aromatiske planter. Hans læber er som liljer, der drypper af myrra.14Hans arme er som guldstænger, oversået med rubiner. Hans overkrop er som skinnende elfenben, besat med safirer.15Hans ben er som marmorsøjler med fødder af guld. Hans fremtoning er majestætisk som Libanons bjerge, fyrstelig som et cedertræ.16Hans mund er fuld af sødme, han er helt igennem vidunderlig. Sådan er min ven, min elskede.”
2She: I slept, but my heart was awake. A sound! My beloved is knocking. “Open to me, my sister, my love, my dove, my perfect one, for my head is wet with dew, my locks with the drops of the night.” (Høj 1,15; Høj 2,14; Høj 4,7; Høj 4,9; Høj 4,12; Høj 5,11; Høj 6,9; Åb 3,20)3I had put off my garment; how could I put it on? I had bathed my feet; how could I soil them? (1.Mos 18,4; Luk 11,7)4My beloved put his hand to the latch, and my heart was thrilled within me.5I arose to open to my beloved, and my hands dripped with myrrh, my fingers with liquid myrrh, on the handles of the bolt. (Høj 5,13)6I opened to my beloved, but my beloved had turned and gone. My soul failed me when he spoke. I sought him, but found him not; I called him, but he gave no answer. (Ord 1,28; Høj 3,1; Høj 5,2)7The watchmen found me as they went about in the city; they beat me, they bruised me, they took away my veil, those watchmen of the walls. (Høj 3,3)8I adjure you, O daughters of Jerusalem, if you find my beloved, that you tell him I am sick with love. (Høj 1,5; Høj 2,5; Høj 2,7)9Others: What is your beloved more than another beloved, O most beautiful among women? What is your beloved more than another beloved, that you thus adjure us? (Høj 1,8; Høj 5,8; Høj 6,1)
The Bride Praises Her Beloved
10She: My beloved is radiant and ruddy, distinguished among ten thousand. (1.Sam 16,12; Salm 45,2)11His head is the finest gold; his locks are wavy, black as a raven. (Høj 5,2)12His eyes are like doves beside streams of water, bathed in milk, sitting beside a full pool.[1] (Høj 1,15; Høj 4,1)13His cheeks are like beds of spices, mounds of sweet-smelling herbs. His lips are lilies, dripping liquid myrrh. (Høj 1,10; Høj 2,1; Høj 5,5; Høj 6,2)14His arms are rods of gold, set with jewels. His body is polished ivory,[2] bedecked with sapphires.[3] (2.Mos 24,10; 2.Mos 28,20; 2.Mos 39,13; Ez 1,16; Ez 1,26; Ez 10,1)15His legs are alabaster columns, set on bases of gold. His appearance is like Lebanon, choice as the cedars. (1.Kong 4,33)16His mouth[4] is most sweet, and he is altogether desirable. This is my beloved and this is my friend, O daughters of Jerusalem. (Høj 5,8; Høj 7,9)