1Herren sagde til mig:2„Du menneske, vend dig mod syd og profetér imod sydlandets skov af mennesker.3Profetér imod dem og sig: Hør Herrens ord: Jeg vil antænde en brand iblandt jer, så både de grønne og de udtørrede træer[1] bliver fortæret af ilden. Ilden kan ikke slukkes, og hele landet bliver berørt, fra syd til nord.4Alle vil kunne se, at det er mig, Herren, som har sendt ilden, og den kan ikke slukkes.”5„Åh, Herre, min Gud,” udbrød jeg. „Folk beklager sig over, at jeg altid taler i gåder.”
Profeti om Nebukadnezars angreb på Juda
6Herren sagde til mig:7„Du menneske, vend dig imod Jerusalem og profetér imod Israel og imod templet.8Sig til Israels folk: Hør, hvad Herren siger: Nu angriber jeg jer. Jeg trækker mit sværd og udrydder både de retskafne og de onde.9Jeg skåner ingen, men svinger sværdet mod alle fra syd til nord for at straffe mit folk.10Da vil alle forstå, at det er mig, Herren, der har trukket sværdet, og jeg stikker det ikke tilbage i skeden.11Du menneske, i folkets påhør skal du sukke af sorg med sønderknust hjerte.12Og når de spørger dig, hvorfor du sørger, skal du svare: ‚Fordi Herren har givet mig dårlige nyheder om noget, der snart vil ske. Når det går i opfyldelse, vil alle tabe modet og ryste af skræk. Ja, ulykken er på vej! Det sker snart, siger Herren!’ ”13Herren sagde til mig:14-16„Sig til dem: Sværdet er pudset, så det blinker i lyset. Det er slebet skarpt og klar til at dræbe. Mit folks konge giver ingen glæde, og sværdet vil hugge alle ned.[2] Nu er sværdet parat til at slagte. Det lægges i bøddelens hænder.17Begynd at sukke og jamre, du menneske, for sværdet er rettet mod mit folk, og alle Israels ledere bliver slået ned. Vis bare din store fortvivlelse.18Mit folk bliver hårdt prøvet, og det er slut med Judas kongerige, for sværdet rammer alle, siger Herren.19Profetér, du menneske, og slå hænderne sammen som tegn på start. Sværdet vil slå til igen og igen. Det er et dræbende sværd, og mange vil miste livet.20Folk vil blive grebet af rædsel, for ved hver eneste port er der et draget sværd, der blinker i lyset.21Du sværd, hug ned til højre og venstre, hvor du end kommer frem.22Nu er tiden inde, og jeg udøser min vrede over jer. Jeg, Herren, har talt.”23Herren sagde til mig:24-25„Du menneske, tegn et landkort og markér de to ruter, som Babylons konges sværd kan følge, den ene mod Jerusalem i Juda, og den anden mod ammonitternes hovedstad Rabba. Tegn et vejskilt dér, hvor vejen fra Babylon deler sig i to i retning af de to byer.26Dér standser Babylons konge og tager varsler for at se, hvor han først skal tage hen. Han ryster pilene ud på jorden, rådspørger sine guder og undersøger offerdyrets lever.27Resultatet peger på Jerusalem. Så begynder han sin belejring af byen. Rambukkene bliver gjort klar uden for portene, man bygger angrebsramper, kaster volde op mod murene og venter på kampråbet.28Jerusalems indbyggere tror, det er en fejltagelse. De har jo indgået en pagt med Babylons konge. Men han minder dem om deres oprør og tager dem til fange på grund af deres synd.29Gud Herren siger: Fordi I fortsatte med at synde åbenlyst, og alle jeres handlinger afslører jeres ondskab, skal I nu føres i eksil.30Og du kong Zidkija, Israels ugudelige leder, nu er tiden inde, hvor du må tage din straf.31Tag din kongekrone af, siger Herren, for dit herredømme er forbi. Nu får de svage oprejsning, og de stolte blive kastet i støvet.32Landet vil ligge i ruiner, indtil den rette hersker kommer, som jeg vil overdrage magten til.[3] (1.Mos 49,10)33Du menneske, profetér også imod ammonitterne, som har hånet mit folk. Hør, hvad jeg har at sige til dem: Sværdet er pudset og slebet, klar til at dræbe. Det blinker i lyset.34Mens jeres seere fortæller jer om deres falske syner, og sandsigerne spår jer løgn, skal sværdet, når tiden er inde, ramme jer lige så hårdt som alle andre syndere.35I kan godt opgive kampen med det samme, for I bliver slået i jeres eget land.36Jeg vil udgyde min vrede over jer som en ild, der fortærer jer. Jeg overgiver jer i voldsmænds hænder, folk, der er trænede i at dræbe og ødelægge.37I bliver tilintetgjort i flammerne, og jeres blod vil blive udgydt over hele landet. Ingen vil herefter huske jer. Jeg, Herren, har talt.”
1[1] The word of the Lord came to me:2“Son of man, set your face toward Jerusalem and preach against the sanctuaries.[2] Prophesy against the land of Israel (Ez 2,1; Ez 20,46)3and say to the land of Israel, Thus says the Lord: Behold, I am against you and will draw my sword from its sheath and will cut off from you both righteous and wicked. (5.Mos 32,41; Job 9,22; Jer 47,6; Ez 13,8; Ez 20,47; Ez 21,19; Ez 21,30)4Because I will cut off from you both righteous and wicked, therefore my sword shall be drawn from its sheath against all flesh from south to north.5And all flesh shall know that I am the Lord. I have drawn my sword from its sheath; it shall not be sheathed again. (Ez 20,48; Ez 21,3; Ez 21,30)6“As for you, son of man, groan; with breaking heart and bitter grief, groan before their eyes. (Ez 6,11; Ez 12,3; Ez 12,18)7And when they say to you, ‘Why do you groan?’ you shall say, ‘Because of the news that it is coming. Every heart will melt, and all hands will be feeble; every spirit will faint, and all knees will be weak as water. Behold, it is coming, and it will be fulfilled,’” declares the Lord God. (Josva 2,11; Ez 7,5; Ez 7,17; Ez 12,9; Ez 39,8)8And the word of the Lord came to me:9“Son of man, prophesy and say, Thus says the Lord, say: “A sword, a sword is sharpened and also polished, (Ez 21,2; Ez 21,3)10sharpened for slaughter, polished to flash like lightning! (Or shall we rejoice? You have despised the rod, my son, with everything of wood.)[3] (Ez 20,47; Ez 21,15; Ez 21,28; Jak 5,5)11So the sword is given to be polished, that it may be grasped in the hand. It is sharpened and polished to be given into the hand of the slayer. (Ez 21,19)12Cry out and wail, son of man, for it is against my people. It is against all the princes of Israel. They are delivered over to the sword with my people. Strike therefore upon your thigh. (Jer 31,19; Ez 21,6)13For it will not be a testing—what could it do if you despise the rod?”[4] declares the Lord God. (Ez 21,10)14“As for you, son of man, prophesy. Clap your hands and let the sword come down twice, yes, three times,[5] the sword for those to be slain. It is the sword for the great slaughter, which surrounds them, (4.Mos 24,10; 2.Kong 24,1; 2.Kong 24,10; 2.Kong 25,1; Ez 2,1; Ez 22,13)15that their hearts may melt, and many stumble.[6] At all their gates I have given the glittering sword. Ah, it is made like lightning; it is taken up[7] for slaughter. (Ez 21,10)16Cut sharply to the right; set yourself to the left, wherever your face is directed.17I also will clap my hands, and I will satisfy my fury; I the Lord have spoken.” (Ez 5,13; Ez 17,24; Ez 21,14)18The word of the Lord came to me again:19“As for you, son of man, mark two ways for the sword of the king of Babylon to come. Both of them shall come from the same land. And make a signpost; make it at the head of the way to a city. (Ez 21,11; Ez 21,21)20Mark a way for the sword to come to Rabbah of the Ammonites and to Judah, into Jerusalem the fortified. (Jer 49,1; Ez 25,1; Amos 1,13)21For the king of Babylon stands at the parting of the way, at the head of the two ways, to use divination. He shakes the arrows; he consults the teraphim;[8] he looks at the liver. (1.Mos 31,19; Ez 21,19)22Into his right hand comes the divination for Jerusalem, to set battering rams, to open the mouth with murder, to lift up the voice with shouting, to set battering rams against the gates, to cast up mounds, to build siege towers. (Ez 4,2; Ez 26,9)23But to them it will seem like a false divination. They have sworn solemn oaths, but he brings their guilt to remembrance, that they may be taken. (Ez 17,13; Ez 17,20)24“Therefore thus says the Lord God: Because you have made your guilt to be remembered, in that your transgressions are uncovered, so that in all your deeds your sins appear—because you have come to remembrance, you shall be taken in hand. (Ez 17,20)25And you, O profane[9] wicked one, prince of Israel, whose day has come, the time of your final punishment, (2.Krøn 36,13; Jer 52,2; Ez 17,19; Ez 21,29; Ez 22,3; Ez 35,5)26thus says the Lord God: Remove the turban and take off the crown. Things shall not remain as they are. Exalt that which is low, and bring low that which is exalted. (Ez 17,24; Luk 1,52)27A ruin, ruin, ruin I will make it. This also shall not be, until he comes, the one to whom judgment belongs, and I will give it to him. (1.Mos 49,10; Ez 21,13; Zak 6,12; Joh 1,49; Åb 17,14)28“And you, son of man, prophesy, and say, Thus says the Lord God concerning the Ammonites and concerning their reproach; say, A sword, a sword is drawn for the slaughter. It is polished to consume and to flash like lightning— (Ez 2,1; Ez 21,5; Ez 21,9; Ez 21,20)29while they see for you false visions, while they divine lies for you—to place you on the necks of the profane wicked, whose day has come, the time of their final punishment. (Ez 13,6; Ez 21,25)30Return it to its sheath. In the place where you were created, in the land of your origin, I will judge you. (Ez 16,38; Ez 21,28)31And I will pour out my indignation upon you; I will blow upon you with the fire of my wrath, and I will deliver you into the hands of brutish men, skillful to destroy. (Salm 49,10; Ez 7,8; Ez 22,20)32You shall be fuel for the fire. Your blood shall be in the midst of the land. You shall be no more remembered, for I the Lord have spoken.” (Ez 17,24; Ez 25,10)