1Herren siger til sit folk: „Jeg viste mig for dem, der ikke spurgte efter mig. Jeg blev fundet af dem, der ikke søgte mig. Jeg sagde til et folk, som egentlig ikke var mit folk: ‚Se, her er jeg!’2Dagen lang rakte jeg hænderne ud mod et ulydigt og oprørsk folk, som handlede ondt og fulgte deres egne tanker,3et folk, som blev ved med at håne mig op i mit åbne ansigt ved at dyrke deres afguder i haverne og brænde offerild på hustagene for fremmede guder.4Om natten gik de ud til gravhulerne for i al hemmelighed at søge kontakt med de afdøde, og de spiste svinekød og anden uren mad.5Alligevel sagde de til andre mennesker: ‚Rør ikke ved mig, for du gør mig uren med din synd. Jeg er nemlig hellig og ren.’ De er som en stadig stank i min næse.6Deres synderegister er langt, og jeg giver ikke op, før de har fået, hvad de fortjener.7Jeg straffer jer ikke kun for jeres egne synder, men også for jeres forfædres synder. Også de brændte røgelse på bjergene og hånede mig ved at dyrke deres afguder på offerhøjene. I skal få den fulde straf for jeres synd.”8„Men jeg vil ikke udslette jer alle,” siger Herren. „På en rådden drueklase kan man altid finde enkelte gode druer, der ikke fortjener at blive kasseret. Jeg har da også fundet sande Guds tjenere i Israel, og dem vil jeg ikke lade gå til grunde sammen med de andre.9Jeg vil frelse en rest af Israels folk og Judas efterkommere. Mine udvalgte, som tjener mig, skal arve landet og bo der.10Saronsletten bliver græsmarker for deres får, og i Akors dal vil deres kvæg ligge og tygge drøv. Det lover jeg dem af mit folk, som søger mig.11Men I, som har svigtet mig og mit tempel og i stedet tilbeder lykkeguden og skæbneguden,12jeres skæbne bliver sværdhug, og jeres lykke bliver at knæle til nedslagtning. For da jeg kaldte, svarede I ikke, og da jeg talte, hørte I ikke efter. I syndede bevidst for øjnene af mig og valgte at handle stik imod min vilje.”13Derfor siger Gud Herren: „I skal sulte, men de, der tjener mig, skal spise. I skal tørste, men de skal drikke. I skal hænge med hovedet i skam, men de skal glæde sig.14I skal græde af sorg og jamre i fortvivlelse, men de skal juble af fryd.15Mine udvalgte vil huske jer som dem, der blev forbandet og dræbt af Herren. Mine tjenere får en bedre fremtid.16Til den tid vil I igen begynde at bruge mit navn, når I aflægger en ed eller udtaler en velsignelse, for jeg er en trofast Gud. Da vil de gamle problemer være glemt og ikke længere huskes.17Hør her! Jeg vil skabe en ny himmel og en ny jord, og man vil ikke huske det gamle mere.18Glæd jer! Fryd jer for evigt over mit nye skaberværk! Jeg gør Jerusalem til et vidunderligt sted, hvor folk vil juble af glæde.19Og jeg vil fryde mig over mit folk i Jerusalem. Ingen skal længere græde og jamre af sorg.20Ingen børn vil dø som spæde, og de gamle vil ikke gå bort før tiden. Hundrede år skal betragtes som en ung alder, og en, der ikke når de hundrede, vil man regne for at være under forbandelse.21De bygger sig huse og bor der selv, de planter vinmarker og nyder selv dens frugt.22De bliver ikke jaget fra hus og hjem, og andre røver ikke deres høst. Mit folk vil opnå en høj alder og nyde frugten af deres arbejde.23De skal ikke arbejde forgæves eller føde børn for bare at miste dem igen. De er Herrens velsignede folk, og velsignelsen skal gå i arv til deres børn.24Jeg vil gribe ind og hjælpe dem, før de kalder på mig. Ja, før de ved, hvad de skal bede om, vil jeg give dem det, de har brug for.25Ulven og lammet skal græsse sammen, løven skal æde hø som oksen, men slangen skal spise støv. Til den tid vil der hverken findes ondskab eller ødelæggelse i hele mit hellige bjergland,” siger Herren.
1I was ready to be sought by those who did not ask for me; I was ready to be found by those who did not seek me. I said, “Here I am, here I am,” to a nation that was not called by[1] my name. (Es 2,2; Es 18,7; Es 19,19; Es 19,25; Zak 14,16; Rom 10,20; Ef 2,12)2I spread out my hands all the day to a rebellious people, who walk in a way that is not good, following their own devices; (Rom 10,21)3a people who provoke me to my face continually, sacrificing in gardens and making offerings on bricks; (Es 1,29; Es 57,3; Es 66,17)4who sit in tombs, and spend the night in secret places; who eat pig’s flesh, and broth of tainted meat is in their vessels; (Es 66,17)5who say, “Keep to yourself, do not come near me, for I am too holy for you.” These are a smoke in my nostrils, a fire that burns all the day. (Es 1,31; Es 9,18)6Behold, it is written before me: “I will not keep silent, but I will repay; I will indeed repay into their lap (Salm 50,3; Salm 79,12; Jer 2,22; Jer 16,18; Jer 17,1)7both your iniquities and your fathers’ iniquities together, says the Lord; because they made offerings on the mountains and insulted me on the hills, I will measure into their lap payment for their former deeds.”[2] (2.Mos 20,5; Ez 20,27; Matt 23,35)8Thus says the Lord: “As the new wine is found in the cluster, and they say, ‘Do not destroy it, for there is a blessing in it,’ so I will do for my servants’ sake, and not destroy them all. (Es 2,21; Es 17,6)9I will bring forth offspring from Jacob, and from Judah possessors of my mountains; my chosen shall possess it, and my servants shall dwell there. (Es 27,6; Es 37,31)10Sharon shall become a pasture for flocks, and the Valley of Achor a place for herds to lie down, for my people who have sought me. (Josva 7,26; Es 33,9; Es 35,2; Es 51,1; Hos 2,15)11But you who forsake the Lord, who forget my holy mountain, who set a table for Fortune and fill cups of mixed wine for Destiny, (Josva 24,20; Es 65,25; Ez 23,41; Joel 3,17; 1.Kor 10,21)12I will destine you to the sword, and all of you shall bow down to the slaughter, because, when I called, you did not answer; when I spoke, you did not listen, but you did what was evil in my eyes and chose what I did not delight in.” (Ord 1,24; Es 66,4; Jer 7,13)13Therefore thus says the Lord God: “Behold, my servants shall eat, but you shall be hungry; behold, my servants shall drink, but you shall be thirsty; behold, my servants shall rejoice, but you shall be put to shame; (Salm 22,26; Es 55,1)14behold, my servants shall sing for gladness of heart, but you shall cry out for pain of heart and shall wail for breaking of spirit. (Salm 5,11)15You shall leave your name to my chosen for a curse, and the Lord God will put you to death, but his servants he will call by another name, (5.Mos 28,37; Es 62,2; Es 65,9; Jer 29,22; Zak 8,13)16so that he who blesses himself in the land shall bless himself by the God of truth, and he who takes an oath in the land shall swear by the God of truth; because the former troubles are forgotten and are hidden from my eyes. (5.Mos 32,4; Es 43,18; Jer 4,2)
New Heavens and a New Earth
17“For behold, I create new heavens and a new earth, and the former things shall not be remembered or come into mind. (Es 66,22; 2.Pet 3,13; Åb 21,1)18But be glad and rejoice forever in that which I create; for behold, I create Jerusalem to be a joy, and her people to be a gladness. (Jer 31,7)19I will rejoice in Jerusalem and be glad in my people; no more shall be heard in it the sound of weeping and the cry of distress. (Es 35,10; Es 62,5; Es 66,10; Åb 21,4)20No more shall there be in it an infant who lives but a few days, or an old man who does not fill out his days, for the young man shall die a hundred years old, and the sinner a hundred years old shall be accursed. (Ord 3,2; Præd 8,12)21They shall build houses and inhabit them; they shall plant vineyards and eat their fruit. (5.Mos 28,30; Ez 28,26)22They shall not build and another inhabit; they shall not plant and another eat; for like the days of a tree shall the days of my people be, and my chosen shall long enjoy[3] the work of their hands. (Salm 92,12; Es 65,21)23They shall not labor in vain or bear children for calamity,[4] for they shall be the offspring of the blessed of the Lord, and their descendants with them. (5.Mos 28,41; Salm 115,12; Es 49,4; Es 61,9)24Before they call I will answer; while they are yet speaking I will hear. (Salm 32,5; Dan 9,21)25The wolf and the lamb shall graze together; the lion shall eat straw like the ox, and dust shall be the serpent’s food. They shall not hurt or destroy in all my holy mountain,” says the Lord. (1.Mos 3,14; Es 11,6; Es 11,9; Mika 7,17)