fra Biblica1Det ville få folkeslagene til at skælve af angst og fjenderne til at frygte dit herlige navn, som når ild sætter kvas i brand og bringer vand i kog.2For du gjorde engang undere, vi ikke ventede, og bjergene skælvede, da du viste dig.3Intet øre har hørt, og intet øje har set en gud som dig, for du griber ind og hjælper dem, som sætter deres lid til dig.4Du hjælper dem, som med glæde gør din vilje og følger dine veje. Men vi syndede imod dig, og du blev vred. Evig og altid har vi været onde og ulydige.[1]5Vi blev alle urene af synd. Selv det bedste, vi gjorde, var kun beskidte handlinger. Vi blev som visne blade, der blev fejet bort af vores synd som af vinden.6Ingen bad dig om hjælp eller holdt sig nær til dig. Derfor vendte du dig bort og overlod os til den straf, vi fortjente.7Men Herre, du er stadig vores Far! Vi er leret, og dine hænder har formet os. Vi er dit værk.8Vær ikke alt for vred på os, Herre. Husk ikke for evigt på vores synd. Vi er jo dit udvalgte folk.9Se, dine hellige byer er blevet jævnet med jorden, Zion ligner en øde ørken, Jerusalem ligger i ruiner.10Vores hellige og prægtige tempel, hvor vores forfædre lovpriste dig, er brændt ned til grunden. Det sted, vi elskede over alt andet, er nu kun en ruinhob.11Vil du stadig ikke gribe ind, Herre? Vil du stiltiende se på, at vi bliver straffet så hårdt?”
Esajas 64
English Standard Version
fra Crossway1Oh that you would rend the heavens and come down, that the mountains might quake at your presence— (Dom 5,5; 2.Sam 22,10; Salm 18,9; Salm 144,5; Mika 1,4)2[1] as when fire kindles brushwood and the fire causes water to boil— to make your name known to your adversaries, and that the nations might tremble at your presence! (Josva 2,9)3When you did awesome things that we did not look for, you came down, the mountains quaked at your presence. (2.Mos 14,13; 2.Mos 15,11)4From of old no one has heard or perceived by the ear, no eye has seen a God besides you, who acts for those who wait for him. (Salm 31,19; 1.Kor 2,9)5You meet him who joyfully works righteousness, those who remember you in your ways. Behold, you were angry, and we sinned; in our sins we have been a long time, and shall we be saved?[2]6We have all become like one who is unclean, and all our righteous deeds are like a polluted garment. We all fade like a leaf, and our iniquities, like the wind, take us away. (Salm 90,5; Es 59,12)7There is no one who calls upon your name, who rouses himself to take hold of you; for you have hidden your face from us, and have made us melt in[3] the hand of our iniquities. (Es 43,22; Hos 7,7)8But now, O Lord, you are our Father; we are the clay, and you are our potter; we are all the work of your hand. (Es 29,23; Es 45,9; Es 45,11; Es 63,16; Rom 9,20)9Be not so terribly angry, O Lord, and remember not iniquity forever. Behold, please look, we are all your people. (Salm 74,1; Salm 79,8; Es 57,16)10Your holy cities have become a wilderness; Zion has become a wilderness, Jerusalem a desolation. (Neh 1,3; Neh 2,3)11Our holy and beautiful[4] house, where our fathers praised you, has been burned by fire, and all our pleasant places have become ruins. (2.Kong 25,9; 2.Krøn 36,19; Salm 74,7; Hag 1,9; Hag 2,3)12Will you restrain yourself at these things, O Lord? Will you keep silent, and afflict us so terribly? (Es 42,14; Zak 1,12)