1En dag var Peter og Johannes på vej op til templet for at deltage i den daglige eftermiddagsbøn kl. 15.2Som de nærmede sig templet, så de en mand blive båret hen til indgangen. Han havde været lam fra fødslen af, og man plejede hver dag at anbringe ham ved den indgang til tempelpladsen, der blev kaldt for „Den Smukke Port”. Der kunne han sidde og tigge penge af dem, der gik ind ad porten.3Da han så Peter og Johannes på vej ind i templet, bad han også dem om en skilling.4De standsede og betragtede ham opmærksomt. „Se på os!” sagde Peter.5Den lamme mand så spændt op på dem, for han regnede med, at de ville give ham noget.6„Jeg ejer hverken sølv eller guld, men hvad jeg har, det giver jeg dig,” sagde Peter. „På vegne af nazaræeren Jesus, som er Messias, og med autoritet fra ham siger jeg til dig: Rejs dig op og gå!”7I det samme tog Peter den lamme mands højre hånd for at hjælpe ham op. Straks blev mandens fødder og ankler stærke,8han rejste sig op og støttede på benene. Han begyndte at gå omkring, og derefter fulgte han med Peter og Johannes ind på tempelpladsen, hvor han sprang rundt og dansede og priste Gud.9Da folk derinde hørte glædesudbruddene og så ham danse omkring,10blev de helt ude af sig selv, så forbløffede var de over det, der var sket med ham. Han var jo kendt som den lamme tigger ved „Den Smukke Port”.
Peters tale i templet
11Mens tiggeren stadig holdt sig tæt ved Peter og Johannes, nåede de hen i den del af tempelområdet, der kaldes for Salomons Søjlegang, og den forbløffede folkemængde samlede sig om dem.12„Hvad er I så forbavsede over, venner?” sagde Peter, da han så dem, „og hvorfor står I og stirrer på os? I må ikke tro, at det er os, der ved egen kraft eller særlig fromhed har fået manden her til at gå.13Nej, det er Abrahams, Isaks og Jakobs Gud—vores forfædres Gud—der står bag det, som her er sket. Han ønsker ved dette under at ære og ophøje sin tjener Jesus, som I forrådte og forkastede, selv om Pilatus var parat til at frigive ham.14Det var jer, som fordømte Guds hellige og uskyldige tjener og i stedet forlangte at få en morder frigivet.15I dræbte livets ophav, men Gud lod ham genopstå fra de døde. Det kan både Johannes og jeg bevidne.16Det er ved troen på Jesus, at manden, som I ser her, og som I kender, er blevet helbredt. Den tro, som Jesus har givet os, har gjort ham fuldstændig rask.17Jeg ved godt, at hverken I eller jeres ledere vidste, hvad I gjorde, da I behandlede Jesus på den måde.18Det var med i Guds plan, og derved blev de profetier opfyldt, der forudsagde, at Messias skulle gennemgå store lidelser.19Men nu skal I ændre jeres indstilling og vende jer til Gud, så han kan tilgive jer,20og I kan opleve den fred, der kommer fra Gud. Derefter vil han sende Jesus Messias tilbage til jorden igen, sådan som det for længe siden blev bestemt.21Han skal blive i Himlen, indtil den tid kommer, hvor alt skal genoprettes, som Gud fra ældgammel tid har forudsagt gennem sine hellige profeter.22Moses sagde: ‚Herren, jeres Gud, vil sende jer en profet som mig. Han skal udgå fra jeres eget folk. Lyt til alt, hvad han siger til jer,23for enhver, der ikke retter sig efter det, han siger, vil blive udryddet.’[1] (5.Mos 18,15)24Samuel og de profeter, der var senere end ham, har også alle sammen talt om det, der er sket iblandt os i de her dage.25I er profeternes efterkommere, og I er arvtagere til den pagt, Gud oprettede med vores forfædre. Som en del af pagten gav Gud følgende løfte til Abraham: ‚Gennem en af dine efterkommere vil alle jordens folkeslag blive velsignet.’[2] (1.Mos 22,18)26Da Gud sendte sin Tjener, blev han først sendt til jer med den lovede velsignelse, som I alle sammen kan få del i, hvis I vender om fra jeres onde gerninger.”
1Now Peter and John were going up to the temple at the hour of prayer, the ninth hour.[1] (1.Kong 18,29; Salm 55,17; Matt 27,46; Luk 18,10; Ap G 10,3; Ap G 10,30)2And a man lame from birth was being carried, whom they laid daily at the gate of the temple that is called the Beautiful Gate to ask alms of those entering the temple. (Luk 16,20; Joh 9,8; Ap G 14,8)3Seeing Peter and John about to go into the temple, he asked to receive alms.4And Peter directed his gaze at him, as did John, and said, “Look at us.”5And he fixed his attention on them, expecting to receive something from them.6But Peter said, “I have no silver and gold, but what I do have I give to you. In the name of Jesus Christ of Nazareth, rise up and walk!” (Ap G 9,34; 2.Kor 6,10)7And he took him by the right hand and raised him up, and immediately his feet and ankles were made strong.8And leaping up, he stood and began to walk, and entered the temple with them, walking and leaping and praising God. (Es 35,6; Ap G 14,10)9And all the people saw him walking and praising God, (Ap G 4,16; Ap G 4,21)10and recognized him as the one who sat at the Beautiful Gate of the temple, asking for alms. And they were filled with wonder and amazement at what had happened to him.