Apostlenes Gerninger 19

Bibelen på hverdagsdansk

fra Biblica
1 Mens Apollos opholdt sig i Korinth, rejste Paulus videre fra Galatien gennem det indre højland og kom ned til Efesos.2 Der traf han en flok disciple og spurgte dem: „Fik I Helligånden, dengang I kom til tro?” „Vi har ikke engang hørt, at der findes en hellig Ånd,” svarede de.3 „Hvilken dåb blev I da døbt med?” spurgte han. „Johannes Døbers dåb,” svarede de.4 „Johannes døbte dem, der havde taget afstand fra deres synd, og han sagde til folk, at de skulle tro på én, som kom bagefter ham, det vil sige Jesus.”5 Så snart de hørte det, lod de sig døbe til at tilhøre Herren Jesus.6 Og da Paulus lagde hænderne på dem, kom Helligånden over dem, og de talte i tunger og profeterede.7 Der var omkring 12 mænd i alt.8 I de følgende tre måneder kom Paulus til stadighed i synagogen, hvor han frimodigt debatterede med jøderne og talte overbevisende om Guds rige.9 Men nogle af dem nægtede hårdnakket at tage imod budskabet, og de talte offentligt imod dem, som blev kaldt „Vejen”. Så forlod Paulus synagogen og tog gruppen af disciple med sig over i Tyrannos’ forelæsningssal, hvor de holdt daglige samtaler.10 Det fortsatte de næste to år, så alle indbyggere i provinsen Asien, både jøder og grækere, fik anledning til at høre Herrens ord.11 Gud udførte usædvanlige undere gennem Paulus’ tjeneste12 med det resultat, at folk kappedes om at få fat i de arbejdsforklæder eller tøjstykker, som Paulus havde brugt. Når tøjstykkerne derefter blev lagt på syge mennesker, blev de syge helbredt, mens andre blev befriet fra onde ånder.13 Nogle jødiske eksorcister, som rejste fra by til by, brugte også Jesu navn, når de prøvede at uddrive onde ånder. De sagde: „Jeg befaler jer at forsvinde i kraft af den Jesus, som Paulus forkynder!”14 Der var blandt andet syv sønner af den jødiske ypperstepræst Skeuas, som prøvede det.15 Men da de gjorde det, svarede den onde ånd: „Jesus kender jeg, og jeg ved, hvem Paulus er, men I—hvem er I?”16 Manden, der havde den onde ånd i sig, fór løs på dem og mishandlede dem, så de til sidst måtte flygte ud af huset, forslåede og med tøjet revet af.17 Den historie blev hurtigt kendt blandt både jøder og grækere i Efesos. Alle blev grebet af ærefrygt, og de var fulde af lovord om Herren Jesus og hans magt.18 Som følge af den hændelse kom mange af de nye troende og fortalte åbent om de hemmelige ting, de før havde været involveret i,19 og en hel del kom med deres okkulte bøger, som så blev brændt på et stort bål. Man optegnede bøgernes værdi og fandt ud af, at det svarede til 50.000 sølvstykker.20 Som følge af Herrens magt fik budskabet flere og flere tilhængere.21 Derefter besluttede Paulus under ledelse af Helligånden at rejse gennem Makedonien og Akaja til Jerusalem. „Og når jeg har været dér, må jeg videre til Rom,” sagde han.22 Han sendte sine to hjælpere, Timoteus og Erastos, i forvejen til Makedonien, mens han selv blev endnu en tid i provinsen Asien.23 På den tid opstod der en del røre i Efesos omkring dem, der blev kaldt „Vejen”.24 En velstående forretningsmand ved navn Demetrios havde mange folk i arbejde med fremstilling af små sølvkopier af Artemistemplet.25 Han sammenkaldte til et møde med alle byens øvrige sølvsmede og sagde til dem: „Mine herrer! I ved alle, at vi tjener godt ved at lave vores sølvting.26 I har også hørt om den mand, der hedder Paulus. Han har fået en masse mennesker både her i Efesos og i hele Asien til at tro på, at de guder, vi fremstiller, ikke er sande guder.27 Ikke alene giver det vores erhverv et dårligt ry, men der er fare for, at vores store gudinde Artemis’ tempel vil miste sin betydning, og at den gudinde, som hele Asien, ja hele verden, dyrker, vil blive vanæret!”28 Den tale satte blodet i kog hos folk, og de begyndte at råbe: „Stor er efesernes Artemis!”29 Ophidselsen bredte sig, og snart var hele byen i oprør. Alle stormede mod friluftsteatret. De greb fat i Paulus’ to rejsekammerater, Aristark og Gajus fra Makedonien, og slæbte dem med for at anklage dem.30 Paulus ville også selv være gået hen på teaterpladsen, men disciplene holdt ham tilbage.31 Desuden sendte nogle af provinsens ledende mænd, som var venner med Paulus, bud til ham om ikke at sætte livet på spil.32 Inde i teatret råbte og skreg folk i munden på hinanden, og det hele var én stor forvirring. De fleste var ikke engang klar over, hvad de var der for.33 Nogle af jøderne fik øje på Alexander. De satte ham hurtigt ind i sagen og fik ham skubbet frem. Han vinkede med hånden og forsøgte at komme med et forsvar.34 Men da alle kunne se, at han var jøde, råbte de i kor i næsten to timer: „Stor er efesernes Artemis!”35 Til sidst lykkedes det byrådets formand at berolige dem så meget, at han kunne få ørenlyd. „Borgere i Efesos!” råbte han. „Alle ved, at Efesos er centrum for tilbedelsen af vores berømte Artemis, hvis billede faldt ned til os fra himlen.36 Når det er en kendsgerning, som ikke kan diskuteres, så er der ingen grund til at blive foruroliget eller gribe til overilede handlinger.37 I har ført de mænd herhen, skønt de hverken har stjålet noget i templet eller har hånet vores gudinde.38 Hvis Demetrios og hans sølvsmede har en klage imod dem, er der domstole og fastlagte dage for retsmøder, og dommerne kan straks tage sig af sagen. Lad os derfor bruge de lovlige instanser.39 Og hvis I har andre ting at klage over, så kan det ordnes ved et lovligt indkaldt folkemøde,40 for vi risikerer at blive anklaget for oprør efter det, der er sket i dag. Der er ingen fornuftig grund til at lave sådan et spektakel.” Med disse ord fik han forsamlingen opløst.

Apostlenes Gerninger 19

English Standard Version

fra Crossway
1 And it happened that while Apollos was at Corinth, Paul passed through the inland[1] country and came to Ephesus. There he found some disciples. (Ap G 18,23; Ap G 18,24)2 And he said to them, “Did you receive the Holy Spirit when you believed?” And they said, “No, we have not even heard that there is a Holy Spirit.” (Joh 7,39; Ap G 8,16; Ap G 11,16)3 And he said, “Into what then were you baptized?” They said, “Into John’s baptism.” (Ap G 8,16; Ap G 13,24; Ap G 18,25; Heb 6,2)4 And Paul said, “John baptized with the baptism of repentance, telling the people to believe in the one who was to come after him, that is, Jesus.” (Joh 1,7; Ap G 19,3)5 On hearing this, they were baptized in[2] the name of the Lord Jesus. (Ap G 8,12; Ap G 8,16)6 And when Paul had laid his hands on them, the Holy Spirit came on them, and they began speaking in tongues and prophesying. (Mark 16,17; Ap G 8,17; Ap G 10,46; Ap G 13,1)7 There were about twelve men in all.8 And he entered the synagogue and for three months spoke boldly, reasoning and persuading them about the kingdom of God. (Ap G 1,3; Ap G 13,5; Ap G 28,23)9 But when some became stubborn and continued in unbelief, speaking evil of the Way before the congregation, he withdrew from them and took the disciples with him, reasoning daily in the hall of Tyrannus.[3] (Ap G 9,2; Ap G 13,45; Ap G 14,2; Ap G 19,23; 1.Kor 16,9)10 This continued for two years, so that all the residents of Asia heard the word of the Lord, both Jews and Greeks. (Ap G 19,8; Ap G 20,31; 2.Tim 1,15)11 And God was doing extraordinary miracles by the hands of Paul, (Ap G 5,12; Ap G 5,15)12 so that even handkerchiefs or aprons that had touched his skin were carried away to the sick, and their diseases left them and the evil spirits came out of them. (Mark 16,17; Ap G 19,11)13 Then some of the itinerant Jewish exorcists undertook to invoke the name of the Lord Jesus over those who had evil spirits, saying, “I adjure you by the Jesus whom Paul proclaims.” (Matt 12,27; Matt 26,63; Mark 5,7; Mark 9,38; Luk 11,19)14 Seven sons of a Jewish high priest named Sceva were doing this.15 But the evil spirit answered them, “Jesus I know, and Paul I recognize, but who are you?” (Jak 2,19)16 And the man in whom was the evil spirit leaped on them, mastered all[4] of them and overpowered them, so that they fled out of that house naked and wounded.17 And this became known to all the residents of Ephesus, both Jews and Greeks. And fear fell upon them all, and the name of the Lord Jesus was extolled. (2.Thess 1,12)18 Also many of those who were now believers came, confessing and divulging their practices. (Matt 3,6; Mark 1,5; Rom 14,11; Jak 5,16)19 And a number of those who had practiced magic arts brought their books together and burned them in the sight of all. And they counted the value of them and found it came to fifty thousand pieces of silver.20 So the word of the Lord continued to increase and prevail mightily. (Ap G 6,7; Ap G 12,24)21 Now after these events Paul resolved in the Spirit to pass through Macedonia and Achaia and go to Jerusalem, saying, “After I have been there, I must also see Rome.” (Ap G 20,1; Ap G 20,16; Ap G 20,22; Ap G 23,11; Rom 1,13; Rom 15,24; Rom 15,25; Rom 15,26; Rom 15,28; 1.Kor 16,3; 1.Kor 16,5; 2.Kor 1,16; 1.Thess 1,7)22 And having sent into Macedonia two of his helpers, Timothy and Erastus, he himself stayed in Asia for a while. (Ap G 13,5; Ap G 16,1; Ap G 19,29; 1.Kor 16,8; Kol 4,7; 2.Tim 1,18; 2.Tim 4,11; File 1,13)23 About that time there arose no little disturbance concerning the Way. (Ap G 19,9; 2.Kor 1,8)24 For a man named Demetrius, a silversmith, who made silver shrines of Artemis, brought no little business to the craftsmen. (Ap G 16,16; Ap G 16,19)25 These he gathered together, with the workmen in similar trades, and said, “Men, you know that from this business we have our wealth. (Ap G 19,24)26 And you see and hear that not only in Ephesus but in almost all of Asia this Paul has persuaded and turned away a great many people, saying that gods made with hands are not gods. (5.Mos 4,28; 2.Kong 19,18; Salm 115,4; Es 44,10; Jer 10,3; Ap G 14,15; Ap G 17,29; 1.Kor 8,4; Åb 9,20)27 And there is danger not only that this trade of ours may come into disrepute but also that the temple of the great goddess Artemis may be counted as nothing, and that she may even be deposed from her magnificence, she whom all Asia and the world worship.” (Ap G 8,10)28 When they heard this they were enraged and were crying out, “Great is Artemis of the Ephesians!” (Ap G 19,27)29 So the city was filled with the confusion, and they rushed together into the theater, dragging with them Gaius and Aristarchus, Macedonians who were Paul’s companions in travel. (Ap G 19,22; Ap G 20,4; Ap G 20,34; Ap G 27,2; 2.Kor 8,19; Kol 4,10; File 1,24)30 But when Paul wished to go in among the crowd, the disciples would not let him.31 And even some of the Asiarchs,[5] who were friends of his, sent to him and were urging him not to venture into the theater.32 Now some cried out one thing, some another, for the assembly was in confusion, and most of them did not know why they had come together. (Ap G 21,34)33 Some of the crowd prompted Alexander, whom the Jews had put forward. And Alexander, motioning with his hand, wanted to make a defense to the crowd. (Ap G 12,17)34 But when they recognized that he was a Jew, for about two hours they all cried out with one voice, “Great is Artemis of the Ephesians!” (Ap G 19,28)35 And when the town clerk had quieted the crowd, he said, “Men of Ephesus, who is there who does not know that the city of the Ephesians is temple keeper of the great Artemis, and of the sacred stone that fell from the sky?[6] (Ap G 14,12)36 Seeing then that these things cannot be denied, you ought to be quiet and do nothing rash.37 For you have brought these men here who are neither sacrilegious nor blasphemers of our goddess. (Ap G 19,29; Rom 2,22)38 If therefore Demetrius and the craftsmen with him have a complaint against anyone, the courts are open, and there are proconsuls. Let them bring charges against one another. (Ap G 13,7)39 But if you seek anything further,[7] it shall be settled in the regular assembly.40 For we really are in danger of being charged with rioting today, since there is no cause that we can give to justify this commotion.”41 And when he had said these things, he dismissed the assembly.