1Selvom det lyder som tåbeligt praleri, så lad mig alligevel gå videre og fortælle om de syner og åbenbaringer, Herren har givet mig.2-3For 14 år siden skete der noget for et menneske, som hører Kristus til. Han blev løftet op og ført til den tredje himmel. Jeg ved ikke, om kroppen var med, eller det kun var ånden. Gud alene ved det! Dog ved jeg, hvem det menneske var.4Han kom til Paradis, hvor han hørte ufattelige ting, som det ikke er op til et menneske at tale om.5Den oplevelse er nok værd at fremhæve, men jeg vil ikke fremhæve det, jeg selv formår. Hvis jeg skal fremhæve noget i mig selv, bliver det kun min afmægtighed.6Hvis jeg fik lyst til at prale af noget, kunne jeg godt gøre det uden at være en tåbe, for det ville jo være sandt. Men jeg foretrækker at lade være, for at ingen skal have højere tanker om mig, end de får ved at se og høre mig,7ikke mindst på grund af de store åbenbaringer, jeg har fået. For at jeg ikke skulle blive hovmodig, fik jeg derfor en „torn i kødet”, et Satans sendebud, til at slå mig i ansigtet.8Tre gange har jeg bedt Herren om, at den måtte blive fjernet.9Men han sagde til mig: „Min nåde er dig nok, for min kraft når sit mål gennem magtesløshed.” Derfor vil jeg hellere fremhæve min magtesløshed, for at kraften fra Kristus kan virke gennem mig.10Derfor kan jeg se det gode ved at være magtesløs, ved at blive mishandlet og lide nød, ved at blive forfulgt og være i vanskeligheder for Kristi skyld. For når jeg er magtesløs, da er jeg stærk.
Paulus’ omsorg for korinterne
11Nu blev jeg så en tåbe—men det var jer, der tvang mig til det! Kunne I ikke have sagt noget godt om mig? Selvom jeg intet er i mig selv, så står jeg ikke tilbage for jeres „superapostle”.12Med stor udholdenhed har jeg virket som apostel iblandt jer, og beviset på min aposteltjeneste er de tegn, undere og vældige gerninger, der er sket.13Det eneste, jeg ikke har gjort, er at ligge jer til byrde, således som jeg ellers gør i de andre menigheder. Mon I kan tilgive mig det?14Det er nu tredje gang, jeg gør mig parat til at besøge jer, og det skal stadig ikke koste jer noget. Jeg er ikke interesseret i jeres penge, men i jer selv! Det er jo ikke børnene, der skal lægge penge til side til forældrene, men forældrene, der skal sørge for børnene.15Jeg er kun glad for at kunne give mig selv til jer. Ja, jeg vil ofre alt for jeres skyld. Elsker I mig mindre, jo mere jeg elsker jer?16Vil I ikke indrømme, at jeg aldrig har ligget jer til byrde? Men nu siger man alligevel, at jeg var snu nok til at føre jer bag lyset og udnytte jer.17Men hvordan? Har nogen af de medarbejdere, jeg sendte til jer, udnyttet jer?18Jeg bad Titus om at besøge jer og sendte en anden medarbejder med. Mon Titus har udnyttet jer? Umuligt! Vi er nemlig ledet af samme Ånd og følger samme spor.19I har måske hele tiden tænkt, at vi skriver alt det her for at forsvare os over for jer? Men sådan forholder det sig ikke! Vi taler som Kristi tjenere, der skal stå til regnskab for Gud, og alt, hvad vi siger og skriver, kære venner, det gør vi for at hjælpe og styrke jer.20Jeg er stadig bange for, at når jeg kommer til jer, vil jeg finde jer i en tilstand, som jeg ikke bryder mig om. Så vil I heller ikke blive særlig glade for at høre, hvad jeg har at sige jer! Jeg er bange for, at jeg vil blive vidne til skænderier og misundelse, vrede og egoisme, sårende ord og sladder, hovmod og oprør.21Jeg er bange for, at Gud igen vil ydmyge mig foran jer, og at jeg kommer til at stå med bedrøvelse på grund af, at mange af dem, der tidligere har begået synder iblandt jer, ikke har vendt sig bort fra deres onde gerninger, såsom urent begær, seksuel synd og anden umoralsk opførsel.
1I must go on boasting. Though there is nothing to be gained by it, I will go on to visions and revelations of the Lord. (Gal 1,12; Gal 2,2; Ef 3,3)2I know a man in Christ who fourteen years ago was caught up to the third heaven—whether in the body or out of the body I do not know, God knows. (Salm 148,4; Ez 8,3; Ap G 8,39; 2.Kor 5,17; 2.Kor 11,11; 2.Kor 12,3; 1.Thess 4,17; Åb 12,5)3And I know that this man was caught up into paradise—whether in the body or out of the body I do not know, God knows— (1.Mos 2,8; Luk 23,43; 2.Kor 12,2; Åb 2,7)4and he heard things that cannot be told, which man may not utter.5On behalf of this man I will boast, but on my own behalf I will not boast, except of my weaknesses— (1.Kor 2,3)6though if I should wish to boast, I would not be a fool, for I would be speaking the truth; but I refrain from it, so that no one may think more of me than he sees in me or hears from me. (2.Kor 5,13; 2.Kor 11,16; 2.Kor 12,11)7So to keep me from becoming conceited because of the surpassing greatness of the revelations,[1] a thorn was given me in the flesh, a messenger of Satan to harass me, to keep me from becoming conceited. (4.Mos 33,55; Ez 28,24; Luk 13,16; 1.Kor 5,5; 2.Kor 10,10)8Three times I pleaded with the Lord about this, that it should leave me. (Matt 26,44)9But he said to me, “My grace is sufficient for you, for my power is made perfect in weakness.” Therefore I will boast all the more gladly of my weaknesses, so that the power of Christ may rest upon me. (Es 40,29; Es 43,2; 1.Kor 2,5; Filip 4,13)10For the sake of Christ, then, I am content with weaknesses, insults, hardships, persecutions, and calamities. For when I am weak, then I am strong. (Matt 5,11; Rom 5,3; 2.Kor 5,15; 2.Kor 13,4)
Concern for the Corinthian Church
11I have been a fool! You forced me to it, for I ought to have been commended by you. For I was not at all inferior to these super-apostles, even though I am nothing. (1.Kor 3,7; 1.Kor 15,9; 1.Kor 15,10; 2.Kor 11,5; 2.Kor 12,6)12The signs of a true apostle were performed among you with utmost patience, with signs and wonders and mighty works. (Rom 15,19; 1.Kor 9,1; 2.Kor 6,4)13For in what were you less favored than the rest of the churches, except that I myself did not burden you? Forgive me this wrong! (Ap G 20,33; 1.Kor 9,12)14Here for the third time I am ready to come to you. And I will not be a burden, for I seek not what is yours but you. For children are not obligated to save up for their parents, but parents for their children. (Ord 19,14; Ez 34,2; 1.Kor 4,14; 1.Kor 10,24; 1.Kor 10,33; 2.Kor 1,15; 2.Kor 13,1; 2.Kor 13,2)15I will most gladly spend and be spent for your souls. If I love you more, am I to be loved less? (2.Kor 1,6; 2.Kor 6,11; Filip 2,17; Kol 1,24; 1.Thess 2,8; 2.Tim 2,10)16But granting that I myself did not burden you, I was crafty, you say, and got the better of you by deceit. (2.Kor 11,9)17Did I take advantage of you through any of those whom I sent to you? (2.Kor 9,5)18I urged Titus to go, and sent the brother with him. Did Titus take advantage of you? Did we not act in the same spirit? Did we not take the same steps? (2.Kor 8,6; 2.Kor 8,18)19Have you been thinking all along that we have been defending ourselves to you? It is in the sight of God that we have been speaking in Christ, and all for your upbuilding, beloved. (Rom 1,9; Rom 9,1; 1.Kor 14,26)20For I fear that perhaps when I come I may find you not as I wish, and that you may find me not as you wish—that perhaps there may be quarreling, jealousy, anger, hostility, slander, gossip, conceit, and disorder. (1.Kor 4,21; 2.Kor 2,1)21I fear that when I come again my God may humble me before you, and I may have to mourn over many of those who sinned earlier and have not repented of the impurity, sexual immorality, and sensuality that they have practiced. (1.Kor 5,1; 1.Kor 6,18; 2.Kor 13,2; Åb 2,21)