Timoteus blev sendt af sted og kom tilbage med godt nyt
1-2Da vi til sidst ikke kunne holde det ud længere, besluttede vi andre[1] at blive tilbage i Athen og sende vores medarbejder, Guds tjener Timoteus, af sted for at opmuntre jer og styrke jer i troen,3så I ikke skulle tabe modet i alle de vanskeligheder, I måtte gennemgå. Men I ved jo, at kristne kan regne med at blive forfulgt.4Da vi var hos jer, sagde vi på forhånd, at der ville komme forfølgelser. Og det holdt stik, som I ved.5Da jeg altså ikke kunne bære uvisheden længere, sendte jeg som sagt Timoteus for at få at vide, hvordan det stod til med jeres tro. Jeg var bange for, at Fristeren måske havde fået jer til at falde fra troen, og at alt vores arbejde dermed havde været forgæves.6Men nu er Timoteus netop vendt tilbage med godt nyt om jeres tro og jeres kærlighed. Han har fortalt, at I husker os med glæde, og at I længes lige så meget efter at se os, som vi længes efter at se jer.7Kære venner, de opmuntrende nyheder om jeres stærke tro har givet os nyt mod midt i vores vanskeligheder og lidelser.8Da vi nu ved, at I står fast i troen på Herren, kan vi ånde lettet op.
Lovprisning og bøn til Gud
9Hvordan skal vi nogensinde kunne takke Gud nok for al den glæde, I har bragt os?10Dag og nat beder vi indtrængende Gud om, at vi må få lov til at se jer igen og hjælpe jer med det, der endnu måtte mangle i jeres forståelse af Gud.11Vi beder om, at Gud, vores Far, og Jesus Kristus, vores Herre, vil gøre det muligt for os at besøge jer.12Og vi beder om, at Herren vil lade jeres kærlighed til hinanden og til alle mennesker vokse, ligesom vi har stor kærlighed til jer,13så I bliver styrket i troen og sammen med alle de andre kristne kan stå fejlfrie og hellige for Guds ansigt, når Jesus Kristus, vores Herre, kommer igen.
1. Thessalonikerne 3
English Standard Version
fra Crossway1Therefore when we could bear it no longer, we were willing to be left behind at Athens alone, (Ap G 17,15)2and we sent Timothy, our brother and God’s coworker[1] in the gospel of Christ, to establish and exhort you in your faith, (2.Kor 1,1; Filip 2,19; Kol 1,1; File 1,1; Heb 13,23)3that no one be moved by these afflictions. For you yourselves know that we are destined for this. (Ap G 9,16; Ap G 14,22)4For when we were with you, we kept telling you beforehand that we were to suffer affliction, just as it has come to pass, and just as you know. (1.Thess 2,14)5For this reason, when I could bear it no longer, I sent to learn about your faith, for fear that somehow the tempter had tempted you and our labor would be in vain. (Matt 4,3; 1.Kor 7,5; 2.Kor 11,3; Filip 2,16; 1.Thess 3,1)
Timothy’s Encouraging Report
6But now that Timothy has come to us from you, and has brought us the good news of your faith and love and reported that you always remember us kindly and long to see us, as we long to see you— (Ap G 18,5; 1.Kor 11,2; 2.Kor 7,6; 2.Kor 7,9; Filip 1,8; 1.Thess 1,3)7for this reason, brothers,[2] in all our distress and affliction we have been comforted about you through your faith. (2.Kor 1,4)8For now we live, if you are standing fast in the Lord. (1.Kor 16,13)9For what thanksgiving can we return to God for you, for all the joy that we feel for your sake before our God, (1.Thess 1,2)10as we pray most earnestly night and day that we may see you face to face and supply what is lacking in your faith? (Rom 1,10; 2.Kor 13,9; 1.Thess 2,17; 2.Tim 1,3)11Now may our God and Father himself, and our Lord Jesus, direct our way to you, (Gal 1,4; 2.Thess 3,5)12and may the Lord make you increase and abound in love for one another and for all, as we do for you, (Filip 1,9; 1.Thess 4,1; 1.Thess 4,9; 1.Thess 4,10; 1.Thess 5,15; 2.Thess 1,3)13so that he may establish your hearts blameless in holiness before our God and Father, at the coming of our Lord Jesus with all his saints. (Zak 14,5; 1.Thess 2,19; 1.Thess 3,11; Jak 5,8; Judas 1,14)