1. Peter 5

Bibelen på hverdagsdansk

fra Biblica
1 Og nu et ord til jer, der er ledere i en menighed. Jeg er selv leder og var vidne til,[1] hvordan Kristus måtte lide, og jeg vil sammen med jer få del i hans herlighed, når den engang åbenbares. Jeg beder jer nu:2 Vær gode hyrder for den del af Guds hjord, I har fået ansvar for. Jeres tjeneste skal bygge på ønsket om at gøre Guds vilje og ikke fordi, I føler jer tvunget til det. Gør det ikke for pengenes skyld, men fordi I gerne vil.3 Pas på ikke at se menigheden som nogle, I hersker over, men vær et forbillede for dem.4 Når så overhyrden kommer, vil I blive belønnet med en herlig sejrskrans, der aldrig visner.5 Også jer unge har jeg et ord til: I skal underordne jer lederne. Ja, I skal alle sammen være ydmyge over for hinanden, for „Gud modarbejder de hovmodige, men de ydmyge giver han nåde.”[2] (Ord 3,34; Jak 4,6)6 Hvis I vil bøje jer under Guds vældige magt, vil han ophøje jer, når tiden er inde til det.7 Kast alle jeres bekymringer på ham, for han har omsorg for jer.8 Vær altid på vagt over for jeres modstander, Djævelen, for han strejfer omkring som en brølende løve på jagt efter et offer.9 Vær stærke i troen og stå hans fristelser imod. Tænk på, at andre kristne over hele verden må gennemgå de samme lidelser, som I skal igennem.10 Det er kun en kort tid, I må lide. Al nådes Gud, som gennem Kristus har kaldet jer til evig herlighed, vil opmuntre, støtte, styrke og befæste jer.11 Ham tilhører magten i al evighed. Amen.12 Jeg har skrevet dette brev med hjælp fra min trofaste medarbejder Silas for i korthed at opmuntre jer og forsikre jer om, at den Guds nåde, I har taget imod, er sandhed. Hold fast ved det.13 Mange hilsener fra menigheden her i Rom,[3] der er udvalgt sammen med jer. Også min nære ven og medarbejder Markus skal jeg hilse fra.14 Nu må I hilse hinanden med et helligt kindkys. Fred være med alle jer, som tilhører Kristus.

1. Peter 5

English Standard Version

fra Crossway
1 So I exhort the elders among you, as a fellow elder and a witness of the sufferings of Christ, as well as a partaker in the glory that is going to be revealed: (Luk 24,48; 2.Joh 1,1; 3.Joh 1,1)2 shepherd the flock of God that is among you, exercising oversight,[1] not under compulsion, but willingly, as God would have you;[2] not for shameful gain, but eagerly; (Joh 21,16; 1.Tim 3,8; Titus 1,7; File 1,14; Judas 1,12)3 not domineering over those in your charge, but being examples to the flock. (Ez 34,4; Matt 20,25; Mark 10,42; 2.Kor 1,24; Filip 3,17; 2.Thess 3,9; 1.Tim 4,12; Titus 2,7)4 And when the chief Shepherd appears, you will receive the unfading crown of glory. (1.Kor 9,25; Heb 13,20; Jak 1,12; 1.Pet 1,4)5 Likewise, you who are younger, be subject to the elders. Clothe yourselves, all of you, with humility toward one another, for “God opposes the proud but gives grace to the humble.” (Matt 20,26; Joh 13,4; Joh 13,14; Jak 4,6; Jak 4,10)6 Humble yourselves, therefore, under the mighty hand of God so that at the proper time he may exalt you, (1.Pet 5,5)7 casting all your anxieties on him, because he cares for you. (Salm 37,5; Salm 40,17; Salm 55,22; Matt 6,25)8 Be sober-minded; be watchful. Your adversary the devil prowls around like a roaring lion, seeking someone to devour. (Job 1,7; Job 1,9; Job 2,2; Salm 22,21; Matt 24,42; Luk 22,31; 2.Kor 2,11; Ef 4,27; Ef 6,11; 1.Pet 1,13; Åb 12,9; Åb 12,12)9 Resist him, firm in your faith, knowing that the same kinds of suffering are being experienced by your brotherhood throughout the world. (Ap G 14,22; Kol 2,5; 1.Thess 3,3; 2.Tim 3,12; Jak 4,7)10 And after you have suffered a little while, the God of all grace, who has called you to his eternal glory in Christ, will himself restore, confirm, strengthen, and establish you. (Luk 22,32; Rom 16,25; 1.Kor 1,9; 1.Thess 2,12; 1.Tim 6,12; 2.Tim 2,10; Heb 13,21; 1.Pet 1,6)11 To him be the dominion forever and ever. Amen. (1.Pet 4,11)12 By Silvanus, a faithful brother as I regard him, I have written briefly to you, exhorting and declaring that this is the true grace of God. Stand firm in it. (Ap G 11,23; Ap G 15,22; 1.Kor 15,1; 2.Kor 1,19; 1.Thess 1,1; 2.Thess 1,1; Heb 13,22)13 She who is at Babylon, who is likewise chosen, sends you greetings, and so does Mark, my son. (Ap G 12,12)14 Greet one another with the kiss of love. Peace to all of you who are in Christ. (Rom 16,16; Ef 6,23)