fra Biblica1Læg derfor al ondskab til side, hvad enten det er falskhed, hykleri, misundelse eller sårende ord.
Kom til Jesus og lad ham forme jer
2-3Har I oplevet Herrens godhed?[1] Så stræb efter at opleve endnu mere af hans godhed. Som nyfødte børn begærligt sutter mælk i sig, skal I blive ved at suge til jer af den åndelige, uforfalskede mælk,[2] så I kan vokse i jeres frelse. (Salm 34,9)4-5Kom til Jesus, som er den dyrebare, levende sten, der blev udvalgt af Gud som hjørnestenen i det nye åndelige tempel, selvom han blev vraget af de menneskelige bygmestre, det jødiske præsteskab. Lad ham bruge jer som levende sten, når han bygger sit nye tempel. I skal være et nyt, helligt præsteskab, der med hjælp fra Jesus Kristus bringer åndelige ofre, som Gud med glæde kan tage imod.6Skriften siger det sådan: „Jeg lægger på Zions bjerg[3] en udvalgt og dyrebar hjørnesten. De, der tror på ham, vil ikke blive skuffede.”[4] (Es 28,16)7For jer, som tror på Jesus, er han den dyrebare hjørnesten. Men for dem, der nægter at tro på ham, opfyldes følgende skriftord: „Den sten, bygmestrene kasserede, blev selve hjørnestenen.”[5] (Salm 118,22; Matt 21,42)8„…en anstødssten, som de vil snuble over.”[6] De, der er ulydige mod Guds ord, snubler og falder. Sådan har Gud bestemt det. (Es 8,14; Rom 9,33)9Men I er blevet en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, et helligt folk, ja, Guds ejendomsfolk, så I kan fortælle om, hvor vidunderlig han er, som kaldte jer ud af mørket og ind i sit underfulde lys.10I, der ikke før hørte sammen som et folk, er nu blevet Guds folk. I, som ikke kendte til Guds barmhjertighed, har nu erfaret hans barmhjertighed.
Vis et godt eksempel i jeres måde at leve på
11Elskede venner, i denne verden er vi kun på gennemrejse. Vi bor her en kort tid som udlændinge og fremmede. Derfor opfordrer jeg jer til ikke at bukke under for selvisk begær, for det ødelægger sjælen.12Selv når de gudløse taler ondt om jer, skal I opføre jer godt og prisværdigt over for dem, så de må blive tiltrukket ved at iagttage jeres gode liv og gerninger. Så vil de på dommens dag kunne takke Gud for jer.13Da I repræsenterer Herren, skal I underordne jer de menneskelige myndigheder, hvad enten det er en konge, som er sat til at regere,14eller det er ordensmagten, som straffer forbryderne og påskønner dem, der handler ret.15Det er nemlig Guds vilje, at jeres eksemplariske levevis skal lukke munden på dem, som kommer med uovervejede beskyldninger imod jer.16Kristus har sat jer i frihed, men brug ikke friheden som en undskyldning for onde handlinger. Nok er I frie, men I er også Guds tjenere.17Vis respekt for alle mennesker, og vis jeres kærlighed til alle de kristne. Frygt Gud og respekter kongen.[7]
Lev med Kristus som forbillede
18I, der er slaver, skal underordne jer under jeres herrer og vise dem respekt. Det gælder ikke kun, hvis jeres herrer er gode og venlige, men også hvis de er hårde og urimelige.19For det er prisværdigt, hvis I kan udholde selv en urimelig behandling i bevidstheden om at tjene Gud.20Der er ingen ære ved at udholde en straf, I har fortjent. Men finder I jer i at blive straffet, selvom I ikke har gjort noget forkert, så er det al ære værd.21Lidelse hører med til det kald, I har fået fra Gud. Kristus viste jer et godt eksempel ved at lide for jer, selvom han intet forkert havde gjort. Følg hans eksempel.22Han begik aldrig nogen synd og var helt igennem ærlig.23Han svarede ikke igen, når han blev uretfærdigt anklaget. Han truede ikke dem, der mishandlede ham, men han overlod sin sag til Gud, der dømmer retfærdigt.24Han tog vores synder på sig, da han døde på korset. På den måde blev vi frigjort fra syndens herredømme, så vi nu kan gøre Guds vilje. Ved hans sår fik vi helbredelse.25I var som vildfarne får, men nu har I fået en hyrde, der virkelig har omsorg for jer.
1So put away all malice and all deceit and hypocrisy and envy and all slander. (Ef 4,22; Ef 4,25; Ef 4,31; Kol 3,8)2Like newborn infants, long for the pure spiritual milk, that by it you may grow up into salvation— (Matt 18,3; 1.Kor 3,2; Heb 5,12)3if indeed you have tasted that the Lord is good. (Salm 34,8; Heb 6,5)4As you come to him, a living stone rejected by men but in the sight of God chosen and precious, (1.Pet 2,6)5you yourselves like living stones are being built up as a spiritual house, to be a holy priesthood, to offer spiritual sacrifices acceptable to God through Jesus Christ. (Es 56,7; Mal 1,11; Rom 12,1; Rom 15,16; 1.Kor 3,9; Ef 2,20; Filip 4,18; Heb 3,4; Heb 3,6; Heb 13,15; 1.Pet 2,9)6For it stands in Scripture: “Behold, I am laying in Zion a stone, a cornerstone chosen and precious, and whoever believes in him will not be put to shame.” (Es 28,16; Rom 9,33; Rom 10,11)7So the honor is for you who believe, but for those who do not believe, “The stone that the builders rejected has become the cornerstone,”[1] (Salm 118,22; 2.Kor 2,16)8and “A stone of stumbling, and a rock of offense.” They stumble because they disobey the word, as they were destined to do. (Es 8,14; Rom 9,22; Rom 9,33; Judas 1,4)9But you are a chosen race, a royal priesthood, a holy nation, a people for his own possession, that you may proclaim the excellencies of him who called you out of darkness into his marvelous light. (2.Mos 19,5; 2.Mos 19,6; 5.Mos 7,6; 5.Mos 10,15; Salm 36,9; Es 42,16; Es 43,20; Es 43,21; Es 61,6; Es 66,21; Mal 3,17; Ap G 26,18; Åb 1,6; Åb 5,10)10Once you were not a people, but now you are God’s people; once you had not received mercy, but now you have received mercy. (Hos 1,6; Hos 1,9; Hos 2,23; Rom 9,25; Rom 10,19)11Beloved, I urge you as sojourners and exiles to abstain from the passions of the flesh, which wage war against your soul. (3.Mos 25,23; Rom 13,14; Gal 5,24; Jak 4,1)12Keep your conduct among the Gentiles honorable, so that when they speak against you as evildoers, they may see your good deeds and glorify God on the day of visitation. (Es 10,3; Matt 5,16; Luk 19,44; 2.Kor 8,21; 2.Kor 9,13; Gal 1,24; Filip 2,15; Titus 2,8; 1.Pet 3,16)
Submission to Authority
13Be subject for the Lord’s sake to every human institution,[2] whether it be to the emperor[3] as supreme, (Rom 13,1; Titus 3,1)14or to governors as sent by him to punish those who do evil and to praise those who do good. (Rom 13,3; Rom 13,4)15For this is the will of God, that by doing good you should put to silence the ignorance of foolish people. (1.Pet 2,12)16Live as people who are free, not using your freedom as a cover-up for evil, but living as servants[4] of God. (Rom 6,22; 1.Kor 7,22; Jak 1,25)17Honor everyone. Love the brotherhood. Fear God. Honor the emperor. (Ord 24,21; Rom 12,10; Rom 13,7; Heb 13,1)18Servants, be subject to your masters with all respect, not only to the good and gentle but also to the unjust. (Ef 6,5; Kol 3,22; 1.Tim 6,1; Titus 2,9)19For this is a gracious thing, when, mindful of God, one endures sorrows while suffering unjustly. (1.Pet 3,14; 1.Pet 3,17; 1.Pet 4,16)20For what credit is it if, when you sin and are beaten for it, you endure? But if when you do good and suffer for it you endure, this is a gracious thing in the sight of God. (1.Pet 3,17; 1.Pet 4,13; 1.Pet 4,16)21For to this you have been called, because Christ also suffered for you, leaving you an example, so that you might follow in his steps. (Matt 11,29; Ap G 14,22; 1.Pet 2,20; 1.Pet 3,9)22He committed no sin, neither was deceit found in his mouth. (Es 53,9; 2.Kor 5,21; Heb 4,15; 1.Joh 3,5)23When he was reviled, he did not revile in return; when he suffered, he did not threaten, but continued entrusting himself to him who judges justly. (Es 53,7; Luk 23,46; Heb 12,3; 1.Pet 3,9)24He himself bore our sins in his body on the tree, that we might die to sin and live to righteousness. By his wounds you have been healed. (Es 53,4; Es 53,5; Es 53,11; Matt 8,17; Rom 6,2; Rom 6,11; Rom 6,13; Rom 7,4; Rom 7,6; Kol 2,20; Kol 3,3; Heb 9,28)25For you were straying like sheep, but have now returned to the Shepherd and Overseer of your souls. (Salm 119,176; Es 53,6; Ez 34,6; Luk 15,4; Joh 10,11)