1Stræb efter at vise kærlighed og søg de åndelige gaver, især den profetiske gave.2De, der taler i tunger, henvender sig til Gud og ikke til mennesker, for ingen forstår, hvad de siger. Ved Åndens inspiration taler de om ting, der er skjult for den menneskelige forstand.3Men de, der taler profetisk, giver styrke, hjælp og trøst til dem, der hører det.4De, der taler i tunger, styrker sig selv, men de, der profeterer, styrker menigheden.5Jeg ville ønske, at I alle kunne tale i tunger, men endnu hellere, at I alle kunne profetere. Det er nemlig bedre at profetere end at tale i tunger—medmindre man også udlægger tungetalen, så hele menigheden kan få gavn af det.6Hvis jeg kom på besøg hos jer, venner, og stod og talte i tunger til jer, hvad ville I få ud af det? Ville I ikke få mere ud af det, hvis jeg kom med en åbenbaring, et kundskabsord, et profetisk budskab eller en undervisning?7Tænk på et musikinstrument, for eksempel en fløjte eller en harpe. Hvis den ene tone ikke kan skelnes fra den anden, hvordan kan der så komme en melodi ud af det?8Hvis en hornblæser giver et uklart signal, vil soldaterne så gøre sig klar til kamp?9På samme måde med jer: Hvis I taler i tunger uden at komme med et klart budskab, hvordan kan man så forstå, hvad I siger? Det er som at tale ud i luften.10Der findes en mangfoldighed af sprog i verden, og de giver alle god mening for dem, der kender sproget.11Men hvis en person taler til mig på et sprog, jeg ikke kender, vil vi stå der uden at kunne kommunikere med hinanden.12Forstår I, hvor jeg vil hen? Siden I er så ivrige efter de åndelige gaver, så skal I være særligt opsatte på at få dem, der kan styrke menigheden. Jo flere, jo bedre.13Derfor bør den, der taler i tunger, bede om også at kunne udlægge tungetale.14Hvis jeg beder i tunger, så er det min ånd, der beder, mens min forstand er koblet fra.15Hvad skal jeg så gøre? Jeg vil fortsat bede i ånden, men jeg vil også bede med forstanden. Jeg vil fortsat synge i ånden, men jeg vil også synge med forstanden.16Hvis du lovpriser Gud i ånden, kan de udenforstående jo ikke være med i din lovprisning, for de kan ikke forstå, hvad du siger.17Din lovprisning er god nok, men de andre får ikke gavn af den.18Jeg takker Gud for, at jeg taler mere i tunger end jer alle sammen,19men i en menighedsforsamling vil jeg hellere tale fem ord med min forstand, så jeg kan undervise andre, end tusindvis af ord i tunger.20Venner, brug jeres forstand. I må gerne være uerfarne i ondskab, men ellers skal I tænke som modne, erfarne mennesker.21Der står skrevet: „Jeg taler til mit folk på andre sprog og i andre tungemål, men de hører ikke efter, siger Herren.”[1] (Es 28,11)22En tungetale er altså et tegn for de vantro, ikke for dem, der tror. Men et profetisk budskab er et tegn for dem, der tror, ikke for de vantro.23Hvis nu hele menigheden er samlet, og I alle sammen taler i tunger, og der så kommer nogle udenforstående eller ikke-troende ind, vil de så ikke tro, at I er fra forstanden?24Men hvis I alle taler profetisk, og der så kommer nogle ikke-troende eller udenforstående ind, så vil de blive afsløret af alle og bedømt af alle.25Deres inderste tanker bliver bragt for dagen, og så vil de falde på knæ, tilbede Gud og udbryde: „Gud er virkelig midt iblandt jer!”
Vejledning om mødeledelse
26Hvad følger nu heraf, venner? Når I kommer sammen, så bør I hver især komme med noget, der kan styrke fællesskabet. Én kan synge en salme, én kan undervise, og én kan komme med en åbenbaring. Én kan bringe et budskab i tunger, og én kan udlægge det.27Taler nogen i tunger, så lad det være to, højst tre, hver gang—og én ad gangen. Og der skal være en til stede, som kan udlægge det.28Hvis der ikke er det, så skal de, der taler i tunger, tie stille i menighedens forsamling. Men de må gerne tale for sig selv ind for Gud.29Er der nogle med profetisk gave til stede, så lad to eller tre af dem komme med deres budskaber, og de andre skal bedømme, hvad der bliver sagt.30Hvis en anden får en åbenbaring, som han sidder dér midt i forsamlingen, så skal den første tie stille.31I kan alle sammen komme til at profetere, den ene efter den anden, så alle kan lære noget og blive opmuntret og hjulpet.32De, der får et profetisk budskab fra Gud, bestemmer jo selv, hvornår og hvordan de vil bringe det.33Gud ønsker ikke forvirring, men fred. Som det er skik i alle de andre kristne menigheder,34skal kvinderne tie stille ved jeres samlinger, for det er dem ikke tilladt at tage ordet. De skal derimod underordne sig, som også Skriften siger.35Hvis der er noget, de gerne vil lære mere om, kan de spørge deres mænd derhjemme. Det er ikke passende for en kvinde at tage ordet, når hele menigheden er samlet.36Tror I måske, at Guds ord er udsprunget fra jer, eller at det kun er nået frem til jer?
Konklusion
37Hvis nogen anser sig selv for at være en profet eller have åndelig indsigt, så må de også kunne forstå, at det, jeg skriver til jer, er en befaling fra Herren.38Hvis nogen ikke anerkender det, så lad være med at anerkende dem.39Altså, venner, stræb efter at kunne profetere og forbyd ikke tungetale.40Men sørg for, at alt sker på en god og ordentlig måde.
1Pursue love, and earnestly desire the spiritual gifts, especially that you may prophesy. (1.Kor 11,4; 1.Kor 12,1; 1.Kor 12,31; 1.Kor 13,2; 1.Kor 16,14)2For one who speaks in a tongue speaks not to men but to God; for no one understands him, but he utters mysteries in the Spirit. (1.Kor 14,18; 1.Kor 14,27)3On the other hand, the one who prophesies speaks to people for their upbuilding and encouragement and consolation.4The one who speaks in a tongue builds up himself, but the one who prophesies builds up the church.5Now I want you all to speak in tongues, but even more to prophesy. The one who prophesies is greater than the one who speaks in tongues, unless someone interprets, so that the church may be built up. (4.Mos 11,29)6Now, brothers,[1] if I come to you speaking in tongues, how will I benefit you unless I bring you some revelation or knowledge or prophecy or teaching? (Ap G 2,42; Rom 6,17; 1.Kor 14,26; Ef 1,17)7If even lifeless instruments, such as the flute or the harp, do not give distinct notes, how will anyone know what is played?8And if the bugle gives an indistinct sound, who will get ready for battle? (4.Mos 10,9; Es 58,1; Jer 4,19; Ez 33,3; Joel 2,1)9So with yourselves, if with your tongue you utter speech that is not intelligible, how will anyone know what is said? For you will be speaking into the air. (1.Kor 9,26)10There are doubtless many different languages in the world, and none is without meaning,11but if I do not know the meaning of the language, I will be a foreigner to the speaker and the speaker a foreigner to me. (Ap G 28,2)12So with yourselves, since you are eager for manifestations of the Spirit, strive to excel in building up the church.13Therefore, one who speaks in a tongue should pray that he may interpret.14For if I pray in a tongue, my spirit prays but my mind is unfruitful.15What am I to do? I will pray with my spirit, but I will pray with my mind also; I will sing praise with my spirit, but I will sing with my mind also. (Salm 47,7; Ef 5,19; Kol 3,16; Jak 5,13)16Otherwise, if you give thanks with your spirit, how can anyone in the position of an outsider[2] say “Amen” to your thanksgiving when he does not know what you are saying? (1.Krøn 16,36; Neh 5,13; Neh 8,6; Salm 106,48; Jer 11,5; Jer 28,6; 1.Kor 11,24; 2.Kor 1,20; Åb 5,14; Åb 7,12; Åb 19,4)17For you may be giving thanks well enough, but the other person is not being built up.18I thank God that I speak in tongues more than all of you.19Nevertheless, in church I would rather speak five words with my mind in order to instruct others, than ten thousand words in a tongue.20Brothers, do not be children in your thinking. Be infants in evil, but in your thinking be mature. (Salm 131,2; Es 28,9; Matt 18,3; Rom 16,19; 1.Kor 2,6; Ef 4,14; Heb 5,12)21In the Law it is written, “By people of strange tongues and by the lips of foreigners will I speak to this people, and even then they will not listen to me, says the Lord.” (5.Mos 28,49; Es 28,11; Joh 10,34)22Thus tongues are a sign not for believers but for unbelievers, while prophecy is a sign[3] not for unbelievers but for believers.23If, therefore, the whole church comes together and all speak in tongues, and outsiders or unbelievers enter, will they not say that you are out of your minds? (Ap G 2,13)24But if all prophesy, and an unbeliever or outsider enters, he is convicted by all, he is called to account by all,25the secrets of his heart are disclosed, and so, falling on his face, he will worship God and declare that God is really among you. (Es 45,14; Zak 8,23; Luk 17,16; Heb 4,12)
Orderly Worship
26What then, brothers? When you come together, each one has a hymn, a lesson, a revelation, a tongue, or an interpretation. Let all things be done for building up. (1.Kor 12,7; 1.Kor 12,10; 1.Kor 12,30; 1.Kor 14,5; 1.Kor 14,6; 1.Kor 14,13; 1.Kor 14,18; 1.Kor 14,27; 2.Kor 12,19; 2.Kor 13,10; Ef 5,19)27If any speak in a tongue, let there be only two or at most three, and each in turn, and let someone interpret. (1.Kor 14,26)28But if there is no one to interpret, let each of them keep silent in church and speak to himself and to God.29Let two or three prophets speak, and let the others weigh what is said. (Job 12,11; 1.Kor 12,10; 1.Joh 4,1)30If a revelation is made to another sitting there, let the first be silent. (1.Thess 5,19)31For you can all prophesy one by one, so that all may learn and all be encouraged,32and the spirits of prophets are subject to prophets.33For God is not a God of confusion but of peace. As in all the churches of the saints, (1.Kor 7,17; 1.Kor 14,40)34the women should keep silent in the churches. For they are not permitted to speak, but should be in submission, as the Law also says. (1.Kor 14,21; 1.Tim 2,11; 1.Pet 3,1)35If there is anything they desire to learn, let them ask their husbands at home. For it is shameful for a woman to speak in church.36Or was it from you that the word of God came? Or are you the only ones it has reached?37If anyone thinks that he is a prophet, or spiritual, he should acknowledge that the things I am writing to you are a command of the Lord. (2.Kor 10,7; 1.Joh 4,6)38If anyone does not recognize this, he is not recognized.39So, my brothers, earnestly desire to prophesy, and do not forbid speaking in tongues. (1.Kor 12,31)40But all things should be done decently and in order. (1.Kor 14,31; 1.Kor 14,33; Kol 2,5)