1Om jeg så var i stand til at tale alle de jordiske og himmelske sprog, men ikke havde kærlighed, da var jeg som en rungende gonggong eller et støjende bækken.2Om jeg havde profetiens gave, havde åbenbaring om alle mysterier og havde al kundskab, om jeg havde den tro, der flytter bjerge, men ikke havde kærlighed, da var jeg intet.3Om jeg gav alle mine ejendele væk, om jeg ofrede mit liv for at få ære,[1] men ikke havde kærlighed, da ville det intet gavne mig.4Kærligheden er barmhjertig og venlig. Kærligheden er ikke misundelig, ikke pralende eller indbildsk.5Den gør intet skamfuldt og er ikke selvisk. Den lader sig ikke ophidse og bærer ikke nag.6Den sørger, hvis nogen lider uret, men glæder sig, når sandheden sejrer.7Kærligheden holder altid fast. Den er fuld af tillid, forventning og udholdenhed.8Kærligheden varer evigt. Profetier vil forsvinde, tungetale vil forstumme, og kundskabsord vil høre op.9Kundskab er jo ufuldkommen, og profetier er mangelfulde,10men når det fuldkomne først er der, vil det ufuldkomne forsvinde.11Da jeg var barn, talte, tænkte og argumenterede jeg som et barn, men da jeg blev voksen, aflagde jeg det barnagtige.12Vi ser endnu som gennem en tåge eller som i et vandspejl, men en dag skal vi se ansigt til ansigt. Min erkendelse er stadig ufuldkommen, men en dag skal jeg forstå alt til fuldkommenhed, ligesom Gud nu kender mig til fuldkommenhed.13Der er tre blivende fundamenter: tro, håb[2] og kærlighed, men størst af dem er kærligheden.
1If I speak in the tongues of men and of angels, but have not love, I am a noisy gong or a clanging cymbal.2And if I have prophetic powers, and understand all mysteries and all knowledge, and if I have all faith, so as to remove mountains, but have not love, I am nothing. (Matt 7,22; Matt 17,20; Mark 11,23; Luk 17,6; Ap G 2,18; 1.Kor 14,1; 1.Kor 14,39)3If I give away all I have, and if I deliver up my body to be burned,[1] but have not love, I gain nothing. (Dan 3,28; Matt 6,2)4Love is patient and kind; love does not envy or boast; it is not arrogant (Ord 10,12; Ord 17,9; Ap G 7,9; 1.Kor 4,6; 2.Kor 6,6; Gal 5,22; Ef 4,32; Kol 3,12; 1.Thess 5,14; 2.Tim 2,10; 1.Pet 4,8)5or rude. It does not insist on its own way; it is not irritable or resentful;[2] (Rom 4,6; 1.Kor 10,24; 2.Kor 5,19)6it does not rejoice at wrongdoing, but rejoices with the truth. (Rom 1,32; 2.Thess 2,12; 2.Joh 1,4; 3.Joh 1,3)7Love bears all things, believes all things, hopes all things, endures all things. (1.Kor 9,12; 1.Kor 13,4)8Love never ends. As for prophecies, they will pass away; as for tongues, they will cease; as for knowledge, it will pass away.9For we know in part and we prophesy in part, (1.Kor 8,2)10but when the perfect comes, the partial will pass away. (Joh 15,15)11When I was a child, I spoke like a child, I thought like a child, I reasoned like a child. When I became a man, I gave up childish ways.12For now we see in a mirror dimly, but then face to face. Now I know in part; then I shall know fully, even as I have been fully known. (4.Mos 12,8; Job 36,26; Matt 5,8; 1.Kor 8,3; 2.Kor 3,18; 2.Kor 5,7; Jak 1,23; 1.Joh 3,2)13So now faith, hope, and love abide, these three; but the greatest of these is love.