De første seks segl på bogrullen brydes til dom over jorden
1Da Lammet brød det første af de syv segl, hørte jeg et af de fire levende væsener råbe med tordenrøst: „Kom!”2Derefter så jeg en hvid hest med en rytter, som holdt en bue i hånden. Rytteren fik udleveret en sejrskrans, og han red af sted fra sejr til sejr, for han var bestemt til at sejre.3Da Lammet brød det andet segl, hørte jeg det andet levende væsen råbe: „Kom!”4Og der kom en rød hest med en rytter, som fik udleveret et vældigt sværd. Han tog freden bort fra jorden, så folk begyndte at nedslagte hinanden.5Da Lammet brød det tredje segl, hørte jeg det tredje levende væsen råbe: „Kom!” Og der kom en sort hest med en rytter, som holdt en skålvægt i hånden.6Da hørte jeg en stemme inde fra de fire væsener, som råbte: „Et kilo hvede vil koste en dagløn, og tre kilo byg vil koste en dagløn. Men olivenolien og vinen må du ikke skade!”7Da Lammet brød det fjerde segl, hørte jeg det fjerde levende væsen råbe: „Kom!”8Og der kom en gustengul hest med en rytter, som hed „Døden”, og Dødsriget fulgte med ham. De fik lov til at dræbe en fjerdedel af jordens befolkning gennem krig og sult, sygdom og vilde dyr.9Da Lammet brød det femte segl, så jeg neden for alteret i det himmelske tempel sjælene af dem, som var blevet slået ihjel, fordi de holdt fast ved Guds ord og ikke ville fornægte deres tro på ham.10„Herre, du er den sande og hellige Gud,” råbte de. „Hvor længe vil det vare endnu, før du holder dom over dem, der bor på jorden, og hævner vores død?”11Da fik de hver en lang, hvid klædning, og der blev sagt til dem, at de skulle vente et stykke tid endnu, indtil det fulde antal af deres medtjenere og medkristne, som skulle slås ihjel ligesom dem selv, var nået.12Da Lammet brød det sjette segl, kom der et voldsomt jordskælv. Solen blev mørk som en sørgedragt, og månen blev rød som blod.13Himlens stjerner faldt ned mod jorden, som frugterne falder fra et figentræ, der gennemrystes af en vældig storm.14Himlen blev rullet sammen som en bogrulle, og alle bjerge og øer blev flyttet fra deres plads.15Alle mennesker på jorden søgte at gemme sig i huler og bag klipper i bjergene, både konger og stormænd, hærførere og rigmænd, magthavere, slaver og almindelige borgere.16De råbte til bjergene og klippestykkerne: „Styrt sammen over os![1] Skjul os for Den Store Konge og Lammet! (Hos 10,8; Luk 23,30)17For hvem kan undgå straf på den store dommens dag, som nu er kommet?”
1Now I watched when the Lamb opened one of the seven seals, and I heard one of the four living creatures say with a voice like thunder, “Come!” (Åb 4,7; Åb 5,1; Åb 5,5; Åb 14,2; Åb 19,6; Åb 22,20)2And I looked, and behold, a white horse! And its rider had a bow, and a crown was given to him, and he came out conquering, and to conquer. (Salm 45,4; Hab 3,8; Zak 6,3; Zak 6,11; Zak 9,13; Åb 3,21; Åb 14,14; Åb 19,11; Åb 19,19; Åb 19,21)3When he opened the second seal, I heard the second living creature say, “Come!” (Åb 4,7)4And out came another horse, bright red. Its rider was permitted to take peace from the earth, so that people should slay one another, and he was given a great sword. (Zak 1,8; Zak 6,2; Matt 10,34; Matt 24,6)5When he opened the third seal, I heard the third living creature say, “Come!” And I looked, and behold, a black horse! And its rider had a pair of scales in his hand. (Zak 6,2; Åb 6,3)6And I heard what seemed to be a voice in the midst of the four living creatures, saying, “A quart[1] of wheat for a denarius,[2] and three quarts of barley for a denarius, and do not harm the oil and wine!” (Ez 4,10; Ez 5,10; Ez 5,16; Åb 7,3; Åb 9,4)7When he opened the fourth seal, I heard the voice of the fourth living creature say, “Come!” (Åb 6,3)8And I looked, and behold, a pale horse! And its rider’s name was Death, and Hades followed him. And they were given authority over a fourth of the earth, to kill with sword and with famine and with pestilence and by wild beasts of the earth. (3.Mos 26,22; 5.Mos 32,24; Ez 14,21; Zak 6,3)9When he opened the fifth seal, I saw under the altar the souls of those who had been slain for the word of God and for the witness they had borne. (Åb 1,2; Åb 1,9; Åb 14,18; Åb 16,7; Åb 20,4)10They cried out with a loud voice, “O Sovereign Lord, holy and true, how long before you will judge and avenge our blood on those who dwell on the earth?” (Salm 79,10; Salm 94,3; Salm 119,84; Zak 1,12; Luk 18,7; Åb 3,7; Åb 3,10; Åb 11,18; Åb 19,2)11Then they were each given a white robe and told to rest a little longer, until the number of their fellow servants and their brothers[3] should be complete, who were to be killed as they themselves had been. (1.Mos 15,16; Heb 11,40; Åb 3,4; Åb 7,9; Åb 14,13)12When he opened the sixth seal, I looked, and behold, there was a great earthquake, and the sun became black as sackcloth, the full moon became like blood, (Es 50,3; Matt 24,29; Heb 12,26; Åb 11,13; Åb 16,18)13and the stars of the sky fell to the earth as the fig tree sheds its winter fruit when shaken by a gale. (Es 34,4; Åb 8,10; Åb 9,1)14The sky vanished like a scroll that is being rolled up, and every mountain and island was removed from its place. (Es 54,10; Jer 4,24; Ez 38,20; Nah 1,5; Åb 6,13; Åb 16,20; Åb 20,11; Åb 21,1)15Then the kings of the earth and the great ones and the generals and the rich and the powerful, and everyone, slave[4] and free, hid themselves in the caves and among the rocks of the mountains, (Es 2,19; Es 2,21)16calling to the mountains and rocks, “Fall on us and hide us from the face of him who is seated on the throne, and from the wrath of the Lamb, (Hos 10,8; Luk 23,30; Åb 4,2)17for the great day of their wrath has come, and who can stand?” (Ez 9,15; Salm 76,7; Jer 30,7; Joel 2,11; Joel 2,31; Mal 3,2; Luk 21,36)