1En sang af David. Herre, hvem kan få adgang til din helligdom? Hvem har lov at opholde sig hos dig på det hellige bjerg?2De, som har et godt ry og altid handler ret. De, som taler sandhed af et oprigtigt hjerte3og nægter at bagtale andre. De, som ikke foruretter deres næste eller taler ondt om andre.4De, som tager afstand fra de gudløse, men ærer dem, der adlyder Herren. De, som holder deres løfter, selv om det koster dem dyrt.5De, som ikke kræver urimelige renter, når de låner penge ud. De, som nægter at tage imod bestikkelse for at afgive falsk vidneudsagn. De, som lever ret, har intet at frygte.
1 Žalm Davidův. Hospodine, kdo smí pobývat v tvém stanu, kdo smí bydlet na tvé svaté hoře? 2 Ten, kdo žije bezúhonně, ten, kdo jedná spravedlivě, ten, kdo ze srdce zastává pravdu, 3 nemá pomlouvačný jazyk, druhému nedělá nic zlého, na svého druha nekydá hanu, 4 pohrdá tím, kdo je hoden zavržení, váží si těch, kdo se bojí Hospodina, nemění, co odpřisáhl, byť i ke své škodě, 5 nepůjčuje na lichvářský úrok, nedá se podplatit proti nevinnému. Ten, kdo takto jedná, nikdy se nezhroutí.