fra Biblica1Bliver du indbudt til en fest hos en magtfuld person, så læg godt mærke til den mad, du får serveret.2Lad være med at proppe dig, selvom du er nok så sulten.3Se ikke længselsfuldt efter de lækre retter, for der er måske en bagtanke med det hele.4Brug ikke al din energi på at blive rig, men brug din fornuft og behersk dig.5Rigdom har det med at få vinger og forsvinde som en fugl i luften.6Spis ikke ved gnierens bord, smag ikke på hans lækre mad.7„Spis og drik!” siger han, men han mener det ikke.8Til sidst får du kvalme af ham og fortryder dine rosende ord.9Forsøg ikke at tale et fjols til fornuft, han vil ikke værdsætte din visdom.10Udnyt ikke de forældreløses svaghed, flyt ikke markskellet ind på deres grund.11Herren vil selv tage sig af deres sag og forsvare dem overfor uretten.12Tænk over den vejledning, du får, hør godt efter de kloge ord.13Et barn har brug for disciplin, og et slag med riset slår det ikke ihjel.14Det, et barn lærer ved at blive straffet, kan senere redde dets liv.15Min søn, når du tilegner dig visdom, fryder jeg mig af hele mit hjerte.16Jeg bliver glad helt ind i sjælen, når jeg hører dig sige de rette ord.17Lad være med at misunde syndere, men lev hver dag i ærefrygt for Herren,18så undgår du skuffede forhåbninger og får dig en velsignet fremtid.19Hør efter, min søn, og bliv vis, så du kan holde den rette kurs i dit liv.20Lad være med at drikke dig fuld, og hold dig fra alt frådseri.21Den slags gør dig bare fattig og sløv, og du ender med at gå rundt i pjalter.22Lyt til din far, som gav dig livet, respekter din mor, selv når hun bliver gammel.23Søg visdom og sandhed, vejledning og indsigt, for det er værdier, det betaler sig at holde fast ved.24Et fornuftigt barn gør sine forældre glade, det er lykken at have et forstandigt barn.25Giv dine forældre grund til at glæde sig, lad din mor få lov at være stolt af dig.26Min søn, lyt til mit råd og tag ved lære af mit eksempel.27En løsagtig kvinde er som en faldgrube, en luder som en løkke om halsen.28Hun ligger på lur som en røver og forfører sine ofre til utroskab.29Hvem får sorg, og hvem får smerte? Hvem får skældud og masser af ballade? Hvem får blå mærker og blodskudte øjne?30De, der drikker i tide og utide, som altid er på udkig efter vin og øl.31Lad dig ikke lokke af den perlende vin, uanset hvor godt den smager,32for bagefter bider den som en slange, den er giftig som en hugorm.33Dine øjne ser de underligste ting, og din mund taler mystiske ord.34Du slingrer som en sømand på et skib i storm, der klynger sig ør til en svajende mast.35Når du kommer til dig selv igen, siger du: „De må have banket mig, men jeg ænsede det ikke. De må have slået mig, men jeg husker det ikke! Når jeg er ovre den her brandert, må jeg se at få noget at drikke!”
1 Jestliže zasedneš k jídlu s vladařem, dobře rozvaž, co je před tebou. 2 Nasadíš si nůž na hrdlo, budeš-li nenasytný. 3 Nedychti po jeho pochoutkách, je to ošidný pokrm. 4 Neštvi se za bohatstvím, z vlastního rozumu toho zanech. 5 Jen letmo na ně pohlédneš, už není! Vždycky si opatří křídla, jak orel odlétne k nebi. 6 Nejez pokrm nepřejícího, nedychti po jeho pochoutkách! 7 Vždyť je to duše vypočítavá. Říká ti: „Jez a pij,“ ale jeho srdce s tebou není. 8 Snědené sousto zvrátíš a pokazíš svá vlídná slova. 9 Nedomlouvej hlupákovi, neboť pohrdne tvou prozíravou řečí. 10 Neposunuj dávné mezníky a nevstupuj na pole sirotků, 11 neboť jejich zastánce je mocný, on povede jejich spor proti tobě. 12 Ber si k srdci napomenutí a pozorně naslouchej výrokům poznání.
— Přijímej otcovské naučení
13 Nepřipravuj chlapce o trest! Nezemře, když mu nabiješ holí. 14 Nabiješ mu holí a jeho život vysvobodíš od podsvětí. 15 Můj synu, bude-li tvé srdce moudré, zaraduje se i moje vlastní srdce. 16 Zajásá mé ledví, když tvé rty budou mluvit, co je správné. 17 Ať tvé srdce nezávidí hříšníkům, ale ať horlí pro bázeň před Hospodinem po všechny dny. 18 Však to budoucnost ukáže! Tvá naděje nebude zmařena. 19 Ty, můj synu, poslouchej a zmoudříš, veď své srdce touto cestou: 20 Nebývej mezi pijany vína, mezi žrouty masa, 21 vždyť pijan a žrout přijdou na mizinu, dřímota je oblékne v cáry. 22 Poslouchej otce, on tě zplodil, a matkou nepohrdej, když zestárla. 23 Pravdu získej a nekupči moudrostí, kázní a rozumností. 24 Otec spravedlivého velice jásá, zplodil moudrého a raduje se z něho. 25 Ať se raduje tvůj otec i tvá matka, tvoje rodička ať jásá. 26 Můj synu, dej mi své srdce, ať si tvé oči oblíbí mé cesty. 27 Vždyť nevěstka je hluboká jáma, těsná studna je cizinka. 28 Číhá jak zákeřník a zaviní, že přibývá mezi lidmi věrolomných.
— Nevysedávej u vína
29 Komu zbude „Ach“ a komu „Běda“? Komu sváry? Komu plané řeči? Komu zbytečné modřiny? Komu zkalený zrak? 30 Těm, kdo se zdržují u vína, kdo chodí okoušet kořeněný nápoj. 31 Nehleď na víno, jak se rdí, jak jiskří v poháru. Vklouzne hladce 32 a nakonec uštkne jako had a štípne jako zmije. 33 Tvé oči budou hledět na nepřístojnosti, z tvého srdce budou vycházet proradné řeči. 34 Bude ti, jako bys ležel v srdci moře, jako bys ležel s rozbitou hlavou. 35 „Zbili mě a nic mě nebolí, ztloukli mě a nevím o tom. Až procitnu, vyhledám to zas a zase.“