fra Biblica1Vær ikke misundelig på onde mennesker, stræb ikke efter at være sammen med dem.2De har ondt i sinde og taler altid om ugerninger.3Det kræver indsigt at etablere et hjem og visdom at bygge det op.4Fyld rummene med kundskab som kostbare og smukke skatte.5En kriger, der også ejer visdom, er stærk, klogskab er en fordel i kampen,6for der skal lægges planer, før man går i krig. Jo flere rådgivere, jo større chance for at vinde.7Visdom ligger uden for tåbernes rækkevidde, de har intet at sige, når en sag skal afgøres.8Den, som altid planlægger ondt, bliver kendt som en lumsk person.9Tåbens ondskabsfulde tanker er synd, den arrogante får et dårligt ry.10Hvis du svigter under pres, viser det, at du mangler styrke.11Red dem, der er på vej til døden, frels dem, inden det er for sent.12Sig ikke, at du intet vidste om det, for Gud kender dine tanker. Han, som vogter din sjæl, ved det hele og han gengælder enhver efter deres gerninger.13Spis honning, min søn, for det er godt, det smager så herligt og sødt.14Visdom er honning for sjælen. Får du visdom, er der håb for din fremtid, et håb, der ikke vil skuffe dig.15Lig ikke på lur for at angribe retskafne mennesker, forbryd dig ikke ved at ødelægge deres hjem.16Den gudfrygtige rejser sig igen, når han er faldet, men den gudløse bliver liggende, hvor han blev fældet.17Glæd dig ikke, når Herren straffer dine fjender, vær ikke skadefro, når de får problemer,18for det bryder Herren sig ikke om, og måske standser han så sin straf.19Lad være at ærgre dig over de ondes fremgang, misund dem ikke, når det går dem godt,20for de har hverken fremtid eller håb, pludselig dør de, og det er forbi med dem.21Min søn, vis ærefrygt for Herren og for kongen, og hold dig væk fra dem, der gør oprør,22for pludselig kommer straffen over dem, og hverken Guds eller kongens straf er til at spøge med.
Flere vise ordsprog
23Følgende ordsprog er forfattet af forskellige vise mænd: Partiskhed hos en dommer er forfærdelig.24Hvis han frikender den skyldige, bliver han forbandet og set ned på.25Men hvis han dømmer retfærdigt, bliver han æret og set op til.26Et ærligt svar er tegn på sandt venskab.27Du må have økonomien i orden, før du tænker på at stifte familie.28Lad være at anklage nogen uden grund, kom ikke med en falsk forklaring i retten.29Tænk ikke: „Nu skal han få betalt! Han har selv været ude om det!”30Jeg kom forbi en doven mands mark, og en vingård, der tilhørte en tåbe,31der var tidsler og ukrudt overalt, og muren var styrtet sammen.32Jeg så det, tænkte over det, og tog ved lære deraf:33„Bare en lille en på øjet, bare lidt mere søvn, en lille lur med foldede hænder.”34Mens du har travlt med at hvile dig, bliver du overlistet af fattigdom.
1 Nezáviď zlým lidem a nedychti být s nimi, 2 neboť jejich srdce rozjímá, jak připravit zhoubu, a jejich rty mluví, aby potrápily. 3 Moudrostí se dům buduje, rozumností se zajišťuje; 4 kde je poznání, tam se komory naplňují vším drahocenným a příjemným majetkem. 5 Moudrý muž je mocný, a kdo má poznání, upevňuje svou sílu. 6 Boj veď s rozvahou, ve množství rádců je vítězství. 7 Příliš vysoko je moudrost pro pošetilého, ten v bráně neotevře ústa. 8 Kdo přemýšlí, jak páchat zlo, toho nazvou pletichářem. 9 Vymýšlet pošetilost je hřích, posměvač se lidem hnusí. 10 Budeš-li v čas soužení liknavý, budeš se svou silou v úzkých. 11 Vysvoboď ty, kdo jsou vlečeni na smrt; což se neujmeš těch, kdo se potácejí na popravu? 12 Řekneš-li: „My jsme to nevěděli,“ což ten, který zpytuje nitro, tomu nerozumí? Ten, který chrání tvůj život, to neví? On odplatí člověku podle jeho činů. 13 Můj synu, jez med, je dobrý, plástev medu je tvému patru sladká. 14 Právě tak poznávej moudrost pro svou duši. Když ji najdeš, máš budoucnost, tvá naděje nebude zmařena. 15 Svévolníku, nestroj úklady obydlí spravedlivého a nepleň místo, kde on odpočívá! 16 Spravedlivý, i když sedmkrát padne, zase povstane, svévolníci zaklopýtnou a zle končí. 17 Neraduj se z pádu svého nepřítele, nejásej nad jeho klopýtnutím ani v srdci, 18 nebo to Hospodin uvidí a bude to zlé v jeho očích a odvrátí od něho svůj hněv. 19 Nerozčiluj se kvůli zlovolníkům, nezáviď svévolníkům. 20 Zlý žádnou budoucnost nemá, svévolníkům zhasne světlo. 21 Můj synu, boj se Hospodina a krále a nezaplétej se s lidmi vrtkavými; 22 kdo ví, kdy se na ně náhle snese zničující pohroma od obou?
DRUHÁ ČÁST
23 I toto jsou výroky moudrých: Stranit osobám při soudu není dobré. 24 Kdo řekne svévolníkovi: „Jsi spravedlivý,“ na toho bude láteřit lid, na toho zanevřou národy. 25 Ti, kdo mu domluví, dojdou blaha, a budou požehnáni vším dobrým. 26 Na rty líbá ten, kdo dává správné odpovědi. 27 Zajisti své dílo venku, starej se o ně na svém poli a potom si postavíš i dům. 28 Nebuď bezdůvodně svědkem proti bližnímu! Chceš svými rty klamat? 29 Neříkej: „Jak jednal se mnou, tak budu jednat s ním, odplatím každému podle jeho činů.“ 30 Šel jsem kolem pole muže lenivého, kolem vinice člověka bez rozumu, 31 a hle, byla celá zarostlá plevelem, celý její povrch pokrývaly kopřivy a její kamenná zeď byla pobořena. 32 Když jsem na to hleděl, vzal jsem si to k srdci, přijal jako napomenutí to, co jsem viděl: 33 Trochu si pospíš, trochu zdřímneš, trochu složíš ruce v klín a poležíš si 34 a tvá chudoba přijde jak pobuda a tvá nouze jako ozbrojenec.