Matthäus 20 | En Levende Bok

Fortellingen om arbeiderne i vingården

1 Jesus fortsatte: ”Der Gud regjerer, blir det som i denne fortellingen:* En jordeier gikk tidlig på morgenen ut for å leie arbeidere til vingården sin. 2 Som betaling ble han enig med dem om en normal daglønn*, og arbeiderne gikk til vingården. 3 Klokken ni gikk jordeieren igjen ut og fikk se noen andre menn stå på torget uten å ha noe å gjøre. 4 Også dem sendte han av sted til vingården og lovet at han ved dagens slutt skulle betale det som var rimelig. 5 Midt på dagen, og ved tretiden på ettermiddagen, gjorde han det samme. 6 Klokken fem, en time før arbeidsdagen var slutt, var han der igjen. Også da sto noen menn ledige på torget. Han spurte dem: ’Hvorfor har dere ikke arbeidet i hele dag?’ 7 ’Fordi ingen har leid oss’, svarte de. ’Da kan dere gå av sted og arbeide sammen med de andre i vingården min’, sa han til dem. 8 Da kvelden kom, ba jordeieren formannen sin om å kalle på arbeiderne for å gi dem lønnen. Han fikk befaling om å begynne med de som hadde kommet sist. 9 De mennene som begynte å arbeide klokka fem, kom da fram, og hver og en fikk en hel daglønn. 10 Da de som var leid først kom for å få sin lønn, trodde de naturlig nok at de skulle få mye mer. Men de fikk det samme beløpet. 11 Da begynte de å protestere: ’Disse dagdrivere har bare holdt på en time og likevel betaler du dem like mye som oss, til tross for at vi har arbeidet hele dagen i den intense varmen.’ 13 ’Min venn’, svarte han, ’jeg har ikke handlet galt mot deg. Kom vi ikke overens om en normal daglønn? 14 Ta den og gå. Jeg tenker å gi alle lik lønn. 15 Har jeg ikke rett til å gjøre det jeg vil med mine egne penger? Eller blir du misunnelig for at jeg er sjenerøs?’ 16 Slik skal de som i dag har lav status være blant de fremste i Guds nye verden, mens andre, de som i dag er betydningsfulle, må holde seg i bakgrunnen.”

Jesus forutsier for tredje gang at han skal dø

17 Da Jesus var på vei til Jerusalem, samlet han sine tolv disipler rundt seg og sa til dem mens de gikk: 18 ”Vi er nå på vei til Jerusalem. Der kommer jeg, Menneskesønnen*, til å bli forrådt og utlevert til øversteprestene og de skriftlærde*. De skal dømme meg til døden 19 og overgi meg til de romerske myndighetene*. Romerne kommer i sin tur til å håne og piske meg og henrette meg ved å spikre meg fast til et kors, men på den tredje* dagen skal jeg stå opp fra de døde igjen.”

Jakob og Johannes vil ha hedersplassene

20 Litt seinere kom moren til Jakob og Johannes, sønnene til Sebedeus, bort til Jesus sammen med sine to sønner og falt på kne for å be om noe. 21 ”Hva vil du?” undret han. Hun svarte: ”Jeg vil at du skal la mine sønner få sitte på hedersplassene nærmest deg når du skal regjere som konge, en på høyre side og en på venstre.”* 22 Men Jesus sa: ”Dere vet ikke hva dere ber om!” Og så vendte han seg mot Jakob og Johannes og spurte: ”Kan dere holde ut de fryktelige lidelsene som jeg må holde ut?” ”Ja”, svarte de. ”Det kan vi!” 23 Da sa Jesus til dem: ”Dere kommer nok til å få lide akkurat som jeg, men jeg har ingen rett til å bestemme hvem som skal sitte på min høyre og på min venstre side. De plassene er reservert for dem som min Far i himmelen velger ut.” 24 Da de ti andre disiplene hørte det Jakob og Johannes ba om, ble de opprørt. 25 Men Jesus samlet dem og sa: ”I denne verden opptrer kongene som tyranner, og herskerne har all makt over dem som står under dem. 26 Slik skal det ikke være blant dere. Den av dere som vil være leder, må være de andre sin tjener. 27 Den som vil være den første blant dere, må være de andre sin slave. 28 Følg mitt eksempel. Jeg, Menneskesønnen*, har ikke kommet for å bli betjent, men for selv å tjene andre. Jeg har kommet for å gi livet mitt og kjøpe menneskene fri fra slaveriet deres under synden.”

Jesus helbreder to blinde utenfor Jeriko

29 På vei mot Jerusalem gikk Jesus og disiplene gjennom byen Jeriko. Da de dro fra byen, fulgte mye folk med. 30 Akkurat da satt to blinde menn ved kanten av veien. Da de fikk høre at Jesus kom gående, begynte de å rope: ”Herre, du som skal arve kong Davids trone,* ha medfølelse med oss!” 31 Folket forsøkte å få dem til å holde stille, men de ropte bare enda høyere: ”Herre, du som skal arve kong Davids trone, ha medfølelse med oss!” 32 Da Jesus hørte dette, stanset han, kalte dem til seg og spurte: ”Hva vil dere jeg skal gjøre for dere?” 33 ”Herre”, sa de, ”at vi kan få se!” 34 Da fikk Jesus medfølelse for dem, og rørte ved øynene deres. Straks kunne de se! Etterpå fulgte de med ham.

Český ekumenický překlad

— Podobenství o dělnících na vinici

1 „Neboť s královstvím nebeským je to tak, jako když jeden hospodář hned ráno vyšel najmout dělníky na svou vinici. 2 Smluvil s dělníky denár na den a poslal je na vinici. 3 Když znovu vyšel o deváté hodině, viděl, jak jiní stojí nečinně na trhu, 4 a řekl jim: ‚Jděte i vy na mou vinici, a já vám dám, co bude spravedlivé.‘ 5 Oni šli. Vyšel opět kolem poledne i kolem třetí hodiny odpoledne a učinil právě tak. 6 Když vyšel kolem páté hodiny odpoledne, našel tam další, jak tam stojí, a řekl jim: ‚Co tu stojíte celý den nečinně?‘ 7 Odpovědí mu: ‚Nikdo nás nenajal.‘ On jim řekne: ‚Jděte i vy na mou vinici.‘ 8 Když byl večer, řekl pán vinice svému správci: ‚Zavolej dělníky a vyplať jim mzdu, a to od posledních k prvním!‘ 9 Tak přišli ti, kteří pracovali od pěti odpoledne, a každý dostal denár. 10 Když přišli ti první, měli za to, že dostanou víc; ale i oni dostali po denáru. 11 Vzali ho a reptali proti hospodáři: 12 ‚Tihle poslední dělali jedinou hodinu, a tys jim dal stejně jako nám, kteří jsme nesli tíhu dne a vedro!‘ 13 On však odpověděl jednomu z nich: ‚Příteli, nekřivdím ti! Nesmluvil jsi se mnou denár za den? 14 Vezmi si, co ti patří, a jdi! Já chci tomu poslednímu dát jako tobě; 15 nemohu si se svým majetkem udělat, co chci? Nebo snad tvé oko závidí, že jsem dobrý?‘ 16 Tak budou poslední první a první poslední.“

— Třetí předpověď utrpení

17 Když Ježíš šel do Jeruzaléma, vzal si stranou dvanáct učedníků a cestou jim řekl: 18 „Hle, jdeme do Jeruzaléma a Syn člověka bude vydán velekněžím a zákoníkům; odsoudí ho na smrt 19 a vydají pohanům, aby se mu posmívali, zbičovali ho a ukřižovali; a třetího dne bude vzkříšen.“

— Žádost synů Zebedeových

20 Tehdy k němu přistoupila matka synů Zebedeových se svými syny, klaněla se mu a chtěla ho o něco požádat. 21 On jí řekl: „Co chceš?“ Řekla: „Ustanov, aby tito dva moji synové měli místo jeden po tvé pravici a druhý po tvé levici ve tvém království.“ 22 Ježíš však odpověděl: „Nevíte, oč žádáte. Můžete pít kalich, který já mám pít?“ Řekli mu: „Můžeme.“ 23 Praví jim: „Můj kalich budete pít, ale udělovat místa po mé pravici či levici není má věc; ta místa patří těm, jimž je připravil můj Otec.“ 24 Když to uslyšelo ostatních deset, rozmrzeli se na oba bratry. 25 Ale Ježíš si je zavolal a řekl: „Víte, že vládcové panují nad národy a velicí je utlačují. 26 Ne tak bude mezi vámi: kdo se mezi vámi chce stát velkým, buď vaším služebníkem; 27 a kdo chce být mezi vámi první, buď vaším otrokem. 28 Tak jako Syn člověka nepřišel, aby si dal sloužit, ale aby sloužil a dal svůj život jako výkupné za mnohé.“

— Uzdravení slepých u Jericha

29 Když vycházeli z Jericha, následoval ho velký zástup. 30 A hle, dva slepí seděli u cesty; když uslyšeli, že jde kolem Ježíš, začali křičet: „Smiluj se nad námi, Pane, Synu Davidův!“ 31 Zástup je napomínal, aby mlčeli, ale oni křičeli ještě víc: „Smiluj se nad námi, Pane, Synu Davidův!“ 32 Ježíš se zastavil, zavolal je a řekl jim: „Co chcete, abych pro vás učinil?“ 33 Odpověděli mu: „Pane, ať se otevřou naše oči!“ 34 Ježíš pohnut soucitem, dotkl se jejich očí, a hned prohlédli; a šli za ním.

Matthäus 20 | En Levende Bok Český ekumenický překlad