1På denne tiden hadde den romerske keiseren ved navn Augustus gitt befaling om at alle innbyggerne i Romerriket skulle registreres i manntallet for å betale skatt.2Det var den første skatteregistreringen, og den ble gjort da Kvirinius var landshøvding i Syria.3Hver og en måtte reise til hjembyen sin for å registrere seg der.4Etter som Josef tilhørte slekten til kong David, måtte han reise fra byen Nasaret i Galilea til Betlehem i Judea, som var kong Davids by.5Han tok med seg Maria, som han var trolovet[1] med, og som nå ventet barn. (Matt 1,1; Matt 1,18)6Mens de var i Betlehem, kom tiden da hun skulle føde,7og hun fødte sitt første barn, en gutt. Hun svøpte han i myke remser av tøy[2] og la ham i krybben som var beregnet på dyrene, for det var det ikke plass for dem inne i vertshuset.
Noen gjetere besøker Jesus
8Samme natten var noen gjetere ute og voktet sauene sine på beitemarkene utenfor byen.9Da sto det plutselig en engel fra Herren Gud foran dem, og Herrens herlighet lyste omkring dem. De ble fryktelig redde,10men engelen beroliget alle og sa: ”Vær ikke redde! Jeg kommer til dere med en stor glede som gjelder hele folket, og som skal gjøre alle glade!11I natt er han som skal frelse dere, blitt født i Betlehem. Han er Messias, den lovede kongen, Herren.12Dere skal kjenne ham igjen på det at han er svøpt i remser av tøy og ligger i en krybbe.”13Plutselig var engelen omgitt av et mektig kor av engler fra himmelen som hyllet Herren Gud og sang:14”Ære til Gud i himmelen, og fred på jorden til dem som gjør Gud glad.”15Da englene hadde dratt tilbake til himmelen, sa gjeterne til hverandre: ”Kom! Vi må gå til Betlehem og se det fantastiske som har skjedd, og som Herren har latt oss få vite om!”16Så sprang de inn til byen, og fant Maria og Josef og det nyfødte barnet som lå i krybben.17Da de hadde sett barnet, fortalte de til alle det engelen hadde sagt om den nyfødte.18Alle som hørte dette, undret seg over fortellingen til gjeterne.19Maria la hvert ord på sitt minne og tenkte ofte på det.20Gjeterne dro tilbake til beitemarkene og hyllet og æret Gud for alt det de hadde fått se og høre. Fra begynnelse til slutt var det nøyaktig som engelen hadde fortalt.21Åtte dager seinere, da gutten skulle bli omskåret, fikk han navnet Jesus. Det var dette navnet engelen hadde gitt ham før moren var blitt gravid.
Maria og Josef tar Jesus med til templet
22Da tiden kom for at foreldrene i tråd med Moseloven[3], skulle foreta det vanlige renselsesoffer[4], tok de Jesus med til templet i Jerusalem for å bære ham fram for Herren Gud.23Herren har jo sagt i sin lov at dersom kvinnens første barn er en gutt, da skal han tilhøre Herren.[5]24Samtidig bar foreldrene fram offeret, som i tråd med loven skulle være et par turtelduer eller to unge duer.25På denne tiden bodde det en mann som het Simeon, i Jerusalem, en god mann som levde etter Guds vilje og var fylt av Guds Hellige Ånd. Med iver ventet han på at Israels redningsmann skulle komme.26Guds Hellige Ånd hadde gjort det klart for ham at han ikke skulle dø før han hadde sett Messias, den kongen som Herren Gud hadde lovet å sende.27Akkurat denne dagen hadde Guds Ånd minnet Simeon om å gå til templet. Da Maria og Josef kom for å bære fram Jesus for Herren Gud på den måten som loven forlangte,28var Simeon allerede på plass. Han tok barnet i armene sine, takket Gud og sa:29”Herre, nå kan jeg dø i fred, slik som du har lovet!30-31For nå har jeg med egne øyne sett ham som du har bestemt til frelse for verden.32Han er det lys som skal gjøre deg synlig for alle folk og gi ære til folket ditt Israel.”33Josef og Maria var grepet av det han sa om Jesus.34Simeon ba Gud om å gi familien alt godt og sa til Maria: ”Mange i Israel kommer til å støte bort dette barnet, og det vil bli deres ulykke. Men for mange skal han bli til stor glede. Han skal være et tegn som folket strides om.35Ja, også du skal få lide, du skal kjenne det som om noen har stukket deg i hjertet. Men alt dette vil avsløre det som virkelig skjuler seg i det indre hos menneskene.”36-37En gammel kvinne, som het Hanna og som Gud hadde gitt evner til å holde fram budskap fra ham, var også i templet. Hun var datter til Fanuel fra Asjers stamme. Hun hadde vært gift i sju år da hun var ung, men hennes mann døde, og nå var hun 84 år. Hun dro aldri fra templet, men var der dag og natt og tjente Gud ved bønn og faste.38Nettopp da Simeon snakket med Maria og Josef, kom Hanna dit og begynte å takke og hylle Gud. Hun fortalte om Jesus for alle som ventet på at Jerusalem skulle bli satt fri.39Da foreldrene hadde gjort alt det som Herren Gud krever i loven, vendte de tilbake til hjembyen sin Nasaret i Galilea.40Der vokste den lille gutten opp og ble sterk. Han var uvanlig klok for sin alder, og Gud var med ham.
Jesus som tolvårig i templet
41Foreldrene til Jesus brukte hvert år å reise til Jerusalem for å delta i påskehøytiden[6].42Da Jesus var tolv år, dro de dit som vanlig.43Etter at festen var over og de skulle reise hjem, stoppet Jesus alene i Jerusalem, uten at foreldrene visste om det.44Foreldrerne gikk en hel dag uten å savne ham, for de trodde at han var sammen med sine venner i reisefølget. Fram mot kvelden begynte de å spørre etter ham blant slektninger og venner.45Da de ikke kunne finne ham noe sted, vendte de tilbake til Jerusalem for å lete etter ham der.46-47Etter å ha lett i tre dager, fant de ham til slutt i templet der han satt mitt blant de religiøse lærerne og diskuterte vanskelige spørsmål. Alle som hørte måten han ordla seg på, undret seg over hans intelligens og kloke svar.48Foreldrene hans visste ikke hva de skulle tro, og Maria sa: ”Men Jesus, hvordan kunne du gjøre dette mot oss? Din far og jeg har vært så redde, og vi har lett etter deg over alt!”49”Hvorfor har dere lett etter meg?” svarte han. ”Visste dere ikke at jeg måtte være i min Fars hus, i templet?”50Men de forsto ikke hva han mente.51Senere fulgte han med hjem til Nasaret og var lydig mot foreldrene. Moren hans tenkte ofte på det som hadde skjedd.52Jesus ble eldre og klokere for hver dag og var elsket av både Gud og mennesker.
1 Stalo se v oněch dnech, že vyšlo nařízení od císaře Augusta, aby byl po celém světě proveden soupis lidu.2 Tento první majetkový soupis se konal, když Sýrii spravoval Quirinius.3 Všichni se šli dát zapsat, každý do svého města.4 Také Josef se vydal z Galileje, z města Nazareta, do Judska, do města Davidova, které se nazývá Betlém, poněvadž byl z domu a rodu Davidova,5 aby se dal zapsat s Marií, která mu byla zasnoubena a čekala dítě.6 Když tam byli, naplnily se dny a přišla její hodina.7 I porodila svého prvorozeného syna, zavinula jej do plenek a položila do jeslí, protože se pro ně nenašlo místo pod střechou.8 A v té krajině byli pastýři pod širým nebem a v noci se střídali v hlídkách u svého stáda.9 Náhle při nich stál anděl Páně a sláva Páně se rozzářila kolem nich. Zmocnila se jich veliká bázeň.10 Anděl jim řekl: „Nebojte se, hle, zvěstuji vám velikou radost, která bude pro všechen lid.11 Dnes se vám narodil Spasitel, Kristus Pán, v městě Davidově.12 Toto vám bude znamením: Naleznete děťátko v plenkách, položené do jeslí.“13 A hned tu bylo s andělem množství nebeských zástupů a takto chválili Boha:14 “Sláva na výsostech Bohu a na zemi pokoj mezi lidmi; Bůh v nich má zalíbení.“ 15 Jakmile andělé od nich odešli do nebe, řekli si pastýři: „Pojďme až do Betléma a podívejme se na to, co se tam stalo, jak nám Pán oznámil.“16 Spěchali tam a nalezli Marii a Josefa i to děťátko položené do jeslí.17 Když je spatřili, pověděli, co jim bylo řečeno o tom dítěti.18 Všichni, kdo to uslyšeli, užasli nad tím, co jim pastýři vyprávěli.19 Ale Maria to všechno v mysli zachovávala a rozvažovala o tom.20 Pastýři se pak navrátili oslavujíce a chválíce Boha za všechno, co slyšeli a viděli, jak jim to bylo řečeno.
— Simeon a Anna
21 Když uplynulo osm dní a nastal čas k jeho obřízce, dali mu jméno Ježíš, které dostal od anděla dříve, než jej matka počala. 22 Když uplynuly dny jejich očišťování podle zákona Mojžíšova, přinesli Ježíše do Jeruzaléma, aby s ním předstoupili před Hospodina –23 jak je psáno v zákoně Páně: ‚vše, co je mužského rodu a otvírá život matky, bude zasvěceno Hospodinu‘ –24 a aby podle ustanovení Zákona obětovali dvě hrdličky nebo dvě holoubata. 25 V Jeruzalémě žil muž jménem Simeon; byl to člověk spravedlivý a zbožný, očekával potěšení Izraele a Duch svatý byl s ním.26 Jemu bylo Duchem svatým předpověděno, že neuzří smrti, dokud nespatří Hospodinova Mesiáše.27 A tehdy veden Duchem přišel do chrámu. Když pak rodiče přinášeli Ježíše, aby splnili, co o dítěti předpisoval Zákon,28 vzal ho Simeon do náručí a takto chválil Boha: 29 „Nyní propouštíš v pokoji svého služebníka, Pane, podle svého slova, 30 neboť mé oči viděly tvé spasení, 31 které jsi připravil přede všemi národy – 32 světlo, jež bude zjevením pohanům, slávu pro tvůj lid Izrael.“ 33 Ježíšův otec a matka byli plni údivu nad slovy, která o něm slyšeli.34 A Simeon jim požehnal a řekl jeho matce Marii: „Hle, on jest dán k pádu i k povstání mnohých v Izraeli a jako znamení, kterému se budou vzpírat35 – i tvou vlastní duší pronikne meč – aby vyšlo najevo myšlení mnohých srdcí.“ 36 Žila tu i prorokyně Anna, dcera Fanuelova, z pokolení Ašerova. Byla již pokročilého věku; když se jako dívka provdala, žila se svým mužem sedm let37 a pak byla vdovou až do svého osmdesátého čtvrtého roku. Nevycházela z chrámu, ale dnem i nocí sloužila Bohu posty i modlitbami.38 A v tu chvíli k nim přistoupila, chválila Boha a mluvila o tom dítěti všem, kteří očekávali vykoupení Jeruzaléma. 39 Když Josef a Maria vše řádně vykonali podle zákona Páně, vrátili se do Galileje do svého města Nazareta. 40 Dítě rostlo v síle a moudrosti a milost Boží byla s ním.
— Dvanáctiletý v chrámě
41 Každý rok chodívali jeho rodiče o velikonočních svátcích do Jeruzaléma.42 Také když mu bylo dvanáct let, šli tam, jak bylo o svátcích obyčejem.43 A když v těch dnech všechno vykonali a vraceli se domů, zůstal chlapec Ježíš v Jeruzalémě, aniž to jeho rodiče věděli.44 Protože se domnívali, že je někde s ostatními poutníky, ušli den cesty a pak jej hledali mezi svými příbuznými a známými.45 Když ho nenalezli, vrátili se a hledali ho v Jeruzalémě.46 Po třech dnech jej nalezli v chrámě, jak sedí mezi učiteli, naslouchá a dává jim otázky.47 Všichni, kteří ho slyšeli, divili se rozumnosti jeho odpovědí.48 Když ho rodiče spatřili, užasli a jeho matka mu řekla: „Synu, co jsi nám to udělal? Hle, tvůj otec a já jsme tě s úzkostí hledali.“49 On jim řekl: „Jak to, že jste mě hledali? Což jste nevěděli, že musím být tam, kde jde o věc mého Otce?“50 Ale oni jeho slovu neporozuměli.51 Pak se s nimi vrátil do Nazareta a poslouchal je. Jeho matka uchovávala to vše ve svém srdci.52 A Ježíš prospíval na duchu i na těle a byl milý Bohu i lidem.