Matthäus 21 | En Levende Bok

Jesus rir inn i Jerusalem på et esel

1 Jesus og disiplene nærmet seg Jerusalem og var kommet utenfor byen Betfage ved Oljeberget. Han sendte to av disiplene i forveien 2 og sa: ”Gå inn i byen dere kommer til. Der skal dere få øye på et esel som står bundet med et føll ved siden av seg. Løs dem og ta dem med hit. 3 Dersom noen spør hva dere holder på med, skal dere bare si: ’Herren har bruk for dem’. Da vil straks den som spør, gi dere lov til å ta dyrene med.” 4 Gjennom dette ble det som Gud har forutsagt i profeten Sakarja, til virkelighet: 5 ”Si til innbyggerne i Jerusalem*: ’Se, kongen deres kommer til dere, ydmyk og ridende på et esel, ja, på en eselfole!’ ”* 6 De to disiplene gjorde som Jesus hadde anvist dem. 7 De tok eselet og føllet med til ham, la kappene sine på eslene, og Jesus satte seg på det ene og red av sted mot byen. 8 Mange i folkemassen bredde kappene sine ut som en matte foran ham. Andre skar kvister fra trærne og strødde på veien.* 9 Alt folket, både de som gikk foran Jesus, og de som fulgte etter, ropte: ”Vi hyller deg* du som skal arve kong Davids trone!* Vi ærer deg du som er sendt av Herren!* Alle i himmelen hyller deg!” 10 I hele Jerusalem ble det stort oppstyr da han red inn, og folket spurte: ”Hvem er han?” 11 Folkemassen svarte: ”Det er profeten Jesus fra Nasaret i Galilea.”

Jesus renser templet

12 Senere gikk Jesus inn på tempelplassen og drev ut kjøpmennene og kundene deres. Han veltet bordene til dem som vekslet penger og rev ned hyllene til dem som solgte duer.* 13 Han sa til dem: ”Gud har sagt i Skriften*: ’Mitt hus skal være et sted der menneskene kan be.’ Men dere har latt det bli ’et oppholdssted for tyver og kjeltringer’.”* 14 Nå kom det mange blinde og lamme bort til ham på tempelplassen, og han helbredet dem. 15 Da øversteprestene og de skriftlærde* så alle de merkelige miraklene, og til og med hørte at små barn ropte til Jesus: ”Vi hyller deg, du som skal arve kong Davids trone”*, ble de opprørt og spurte ham: ”Hører du ikke hva barna roper?” 16 ”Jo”, svarte Jesus. ”Men leser dere ikke Skriften? Der står det: ’Til og med de små barna synger lovsanger til deg!*’ ” 17 Da dro han fra dem og gikk ut av byen mot Betania, der han stanset over for natten.

Jesus forklarer at disiplene kan be om hva som helst

18 Neste morgen var Jesus på vei tilbake til Jerusalem, og han ble sulten. 19 Han fikk øye på et fikentre ved veien og gikk bort for å se om det var det fiken på det. Men det var bare løv uten frukt.* Da sa han til treet: ”Du skal aldri mer bære frukt!” Straks visnet fikentreet. 20 Disiplene ble sjokkert og spurte: ”Hvordan kan det ha seg at fikentreet visnet så brått?” 21 Da sa Jesus til dem: ”Jeg forsikrer, om dere virkelig tror og ikke tviler, da kan dere også gjøre som jeg med dette fikentreet, ja, mer enn som så. Dere kan til og med si til dette fjellet: ’Opp med deg og kast deg selv i havet’, og det kommer til å gjøre det. 22 Dere kan få hva som helst dere ber om i bønnene deres dersom dere bare tror.”

De religiøse lederne stiller spørsmål ved Jesu oppdrag

23 Da Jesus hadde kommet til tempelplassen og holdt på å undervise der, kom øversteprestene og lederne i folket fram til ham. De forlangte å få vite med hvilken rett han foretok seg alt det han gjorde, og hvem som hadde gitt ham oppdraget. 24 ”Det skal jeg straks si dere”, sa Jesus, ”dersom dere først svarer på et annet spørsmål. 25 Da døperen Johannes døpte, var det på Guds befaling eller ikke?” De begynte straks å diskutere med hverandre og sa: ”Om vi sier at det var på Guds befaling, da kommer han til å spørre oss hvorfor vi ikke trodde på ham. 26 Men om vi påstår at Gud ikke hadde sendt Johannes, da kommer vi til å få problemer med folket. Alle sier at Johannes var en profet som bar fram Guds budskap.” 27 Til slutt svarte de unnvikende: ”Vi vet ikke.” Da sa Jesus til dem: ”I så tilfelle sier heller ikke jeg hvem som har gitt meg i oppdrag å gjøre det jeg gjør.”

Bildet om de to sønnene

28 ”Hva sier dere om dette?” fortsatte Jesus. ”En mann hadde to sønner. En dag sa han til den ene: ’I dag kan du gå ut og arbeide i vingården.’ 29 ’Det vil jeg ikke’, svarte sønnen. Etter en stund forandret han mening og gikk likevel. 30 Litt etter sa faren til den andre: ’Gå ut, du også’, og han svarte: ’Ja, visst, far, det skal jeg gjøre.’ Men han gikk aldri. 31 Hvilken av disse to var lydige mot faren sin?” De svarte: ”Den første naturligvis.” Da forklarte Jesus hva han mente med det han sa: ”Jeg forsikrer dere at tollere* og prostituerte skal få tilhøre Guds eget folk,* men ikke dere. 32 Døperen Johannes kom og viste dere hvordan dere skal leve etter Guds vilje, men dere trodde ikke på ham. Tollerne og de prostituerte derimot gjorde som han sa. Men til tross for at dere så dette, angret dere ikke og begynte å tro på budskapet hans.”

Fortellingen om mannen som forpaktet bort vingården sin

33 ”Jeg skal fortelle et annet bilde for dere”, sa Jesus. ”En jordeier plantet en vingård. Han bygget en mur rundt den og gravde en fordypning i bakken der de kunne presse saften av druene. Han bygget også et vakttårn. Så forpaktet han bort vingården til noen dyrket druer mens han selv reiste langt bort. 34 Da det ble tid til å høste avlingen, sendte han noen tjenere til de som produserte vinen for å hente den delen av avlingen som var hans. 35 Men de overfalt tjenerne. De mishandlet en, drepte en annen og steinet en tredje. 36 Da sendte jordeieren andre tjenere, men det samme skjedde med dem. 37 Til slutt sendte eieren sin egen sønn. Han tenkte: ’Sønnen min vil de vel i det minste ha respekt for.’ 38 Men da de som leide vingården fikk se sønnen, sa de til hverandre: ’Her kommer han som skal arve hele vingården. Kom så dreper vi ham og legger selv beslag på den!’ 39 De fanget sønnen, slepte han ut av vingården og drepte ham.” 40 ”Hva tror dere eieren gjør med disse svindlerne når han kommer tilbake?” spurte Jesus. 41 Øversteprestene og lederne i folket svarte: ”Han kommer helt sikkert til å drepe dem, og etterpå forpakter han bort vingården til andre som holder avtalen og gir ham sin del av avlingen som betaling når høsttiden kommer.” 42 Da sa Jesus til dem: ”Har dere aldri lest det som står i Skriften*: ’Den steinen som ikke var brukbar for bygningsmennene, har blitt selve hjørnesteinen. Herren har valgt den ut, og den er perfekt i våre øyne!’* 43 Det jeg mener å si med dette er at de privilegier dere har som Guds folk, skal bli tatt fra dere og gitt til alle som følger Guds vilje.* 44 Den som snubler mot denne steinen, blir skadet, men den som steinen faller på, blir fullstendig pulverisert.*” 45 Da øversteprestene og fariseerne* hørte det Jesus fortalte, forsto dem at det var de selv han snakket om. 46 Derfor ville de straks arrestere ham, men de var redde for folket, som mente at Jesus var en profet som bar fram Guds budskap.

Český ekumenický překlad

— Vjezd do Jeruzaléma

1 Když se přiblížili k Jeruzalému a přišli do Betfage na Olivové hoře, poslal Ježíš dva učedníky 2 a řekl jim: „Jděte do vesnice, která je před vámi, a hned naleznete přivázanou oslici a s ní oslátko. Odvažte je a přiveďte ke mně. 3 A kdyby vám někdo něco říkal, odpovězte: ‚Pán je potřebuje.‘ A ten člověk je hned pošle.“ 4 To se stalo, aby se splnilo, co je řečeno ústy proroka: 5 ‚Povězte dceři siónské: Hle, král tvůj přichází k tobě, tichý a sedící na oslici, na oslátku té, která je podrobena jhu.‘ 6 Učedníci šli a učinili, co jim Ježíš přikázal. 7 Přivedli oslici i oslátko, položili na ně pláště a on se na ně posadil. 8 A mohutný zástup prostíral na cestu své pláště, jiní odsekávali ratolesti stromů a stlali je na cestu. 9 Zástupy, které šly před ním i za ním, volaly: „Hosanna Synu Davidovu! Požehnaný, který přichází ve jménu Hospodinově! Hosanna na výsostech!“

— Očištění chrámu

10 Když vjel Ježíš do Jeruzaléma, po celém městě nastal rozruch; ptali se: „Kdo to je?“ 11 Zástupy odpovídaly: „To je ten prorok Ježíš z Nazareta v Galileji.“ 12 Ježíš vešel do chrámu a vyhnal prodavače a kupující v nádvoří, zpřevracel stoly směnárníků i stánky prodavačů holubů; 13 řekl jim: „Je psáno: ‚Můj dům bude zván domem modlitby,‘ ale vy z něho děláte doupě lupičů.“ 14 I přistoupili k němu v chrámě slepí a chromí, a on je uzdravil. 15 Když velekněží a zákoníci viděli jeho udivující činy i děti volající v chrámě „Hosanna Synu Davidovu“, rozhněvali se 16 a řekli mu: „Slyšíš, co to říkají?“ Ježíš jim odpověděl: „Ovšem! Nikdy jste nečetli: ‚Z úst nemluvňátek a kojenců připravil sis chválu?‘“ 17 Opustil je a vyšel ven z města do Betanie; tam přenocoval.

— Prokletí fíkovníku

18 Když se ráno vracel do města, dostal hlad. 19 Spatřil u cesty fíkovník a šel k němu; ale nic na něm nenalezl, jen listí. I řekl mu: „Ať se na tobě na věky neurodí ovoce!“ A ten fíkovník najednou uschl. 20 Když to učedníci viděli, podivili se: „Jak najednou ten fíkovník uschl!“ 21 Ježíš jim odpověděl: „Amen, pravím vám, budete-li mít víru a nebudete pochybovat, učiníte nejen to, co se stalo s fíkovníkem; ale i kdybyste této hoře řekli: ‚Zdvihni se a vrhni se do moře‘ – stane se to. 22 A věříte-li, dostanete všecko, oč budete v modlitbě prosit.“

— Spor o Ježíšovu pravomoc

23 Když přišel do chrámu a učil, přistoupili k němu velekněží a starší lidu a řekli: „Jakou mocí to činíš? A kdo ti tuto moc dal?“ 24 Ježíš jim odpověděl: „Já vám také položím otázku; jestliže ji zodpovíte, i já vám povím, jakou mocí to činím. 25 Odkud měl Jan pověření křtít? Z nebe, či od lidí?“ Oni se mezi sebou dohadovali: „Řekneme-li ‚z nebe‘, namítne nám: ‚Proč jste mu tedy neuvěřili?‘ 26 Řekneme-li však ‚z lidí‘, máme obavy ze zástupu; vždyť všichni mají Jana za proroka.“ 27 Odpověděli tedy Ježíšovi: „Nevíme.“ Tu jim řekl i on: „Ani já vám nepovím, jakou mocí to činím.“

— Podobenství o dvou synech

28 „Co myslíte? Jeden člověk měl dva syny. Přišel a řekl prvnímu: ‚Synu, jdi dnes pracovat na vinici!‘ 29 On odpověděl: ‚Nechce se mi.‘ Ale potom toho litoval a šel. 30 Otec přišel k druhému a řekl mu totéž. Ten odpověděl: ‚Ano, pane.‘ Ale nešel. 31 Kdo z těch dvou splnil vůli svého otce?“ Odpověděli: „Ten první!“ Ježíš jim řekl: „Amen, pravím vám, že celníci a nevěstky předcházejí vás do Božího království. 32 Přišel k vám Jan po cestě spravedlnosti, a vy jste mu neuvěřili. Ale celníci a nevěstky mu uvěřili. Vy jste to viděli, ale ani potom jste toho nelitovali a neuvěřili mu.

— Podobenství o zlých vinařích

33 Poslyšte jiné podobenství: Jeden hospodář vysadil vinici, obehnal ji zdí, vykopal v ní lis a vystavěl strážní věž; potom vinici pronajal vinařům a odcestoval. 34 Když se přiblížil čas vinobraní, poslal své služebníky k vinařům, aby převzali jeho díl úrody. 35 Ale vinaři jeho služebníky chytili, jednoho zbili, druhého zabili, dalšího ukamenovali. 36 Znovu poslal jiné služebníky, a to více než předtím, ale naložili s nimi právě tak. 37 Nakonec k nim poslal svého syna; řekl si: ‚Na mého syna budou mít přece ohled!‘ 38 Když však vinaři shlédli syna, řekli si mezi sebou: ‚To je dědic. Pojďte, zabijme ho, a dědictví připadne nám!‘ 39 Chytili ho, vyvlekli ven z vinice a zabili. 40 Když nyní přijde pán vinice, co udělá těm vinařům?“ 41 Řekli mu: „Zlé bez milosti zahubí a vinici pronajme jiným vinařům, kteří mu budou odvádět výnos v určený čas.“ 42 Ježíš jim řekl: „Což jste nikdy nečetli v Písmech: ‚Kámen, který stavitelé zavrhli, stal se kamenem úhelným; Hospodin to učinil a je to podivuhodné v našich očích‘? 43 Proto vám pravím, že vám Boží království bude odňato a bude dáno národu, který ponese jeho ovoce. 44 Kdo padne na ten kámen, roztříští se, a na koho on padne, toho rozdrtí.“ 45 Když slyšeli velekněží a farizeové tato podobenství, poznali, že mluví o nich. 46 Hleděli se ho zmocnit, ale báli se zástupů, protože ty ho měly za proroka.

Matthäus 21 | En Levende Bok Český ekumenický překlad