Matthäus 19 | En Levende Bok

Jesus taler om ekteskap og skilsmisse

1 Da Jesus hadde avsluttet denne talen, dro fra han Galilea og begynte gå sørover på østsiden av elven Jordan mot Judea. 2 Store folkemasser fulgte ham, og han helbredet de syke. 3 Noen fariseere* kom for å diskutere med Jesus og forsøkte å få ham til å si noe som de kunne bruke mot han, og spurte: ”Anser du at en mann* har rett til å skille seg fra kona si av hvilken som helst årsak?” 4 ”Leser dere ikke Skriften*?” svarte Jesus. ”I den står det jo at Gud fra begynnelsen av skapte menneskene til mann og kvinne,* og 5 at mannen skal forlate foreldrene sine og holde seg til kona si, slik at de to blir ett.* 6 De er altså ikke lenger to, men skal være ett. Og det som Gud har forent, skal ikke menneskene skille.” 7 Da spurte de: ”Hvorfor bestemte da Moses at en mann kan skille seg ved å skrive ut en attest som bevis på skilsmissen, og at han etterpå kan sende kvinnen fra seg?”* 8 Jesus svarte: ”Moses kjente til menneskets harde og onde hjerte. Det var derfor han tillot å skille seg. Gud hadde ikke tenkt seg det slik fra begynnelsen av. 9 Jeg sier dere at den mannen som skiller seg fra kona si uten at hun har vært utro, og han seinere gifter seg med en annen, han er utro.*” 10 Da sa disiplene: ”Om det er på denne måten, da er det bedre å ikke gifte seg i det hele tatt.” 11 Men Jesus svarte: ”Alle kan ikke ta til seg undervisningen min om ekteskapet, men bare de som får hjelp av Gud. 12 Når det gjelder det å ikke gifte seg, er det slik at noen blir født uten mulighet til seksuell aktivitet, andre har blitt kastrert av mennesker, og det finnes også noen som frivillig lever i avholdenhet og avstår fra å gifte seg for bedre å kunne tjene Gud.* Den som kan ta til seg undervisningen min, skal gjøre det.”

Jesus ber for barna

13 De kom med små barn til Jesus for at han skulle legge hendene på dem og be. Men disiplene jaget dem bort. 14 Da sa Jesus: ”Send dem ikke bort! La barna komme til meg, for alle som vil tilhøre Guds eget folk må bli som de.*” 15 Så la han hendene på barna og ba for dem. Etterpå gikk han derfra.

Jesus snakker med en rik ung mann

16 En ung mann kom og spurte Jesus: ”Mester, hva godt skal jeg gjøre for å få evig liv?” 17 ”Hvorfor spør du meg om det som er godt?” svarte Jesus. ”Det finnes bare en som virkelig er god, og det er Gud. Evig liv kan du få dersom du holder budene hans.” 18 ”Hvilke av budene?” spurte mannen. Jesus svarte: ” ’Du skal ikke drepe. Du skal ikke være utro i ekteskapet. Du skal ikke stjele. Du skal ikke lyve eller vitne falskt. 19 Vis respekt for foreldrene dine. Du skal elske dine medmennesker som deg selv!’ ”* 20 ”Alle disse budene holder jeg allerede”, svarte den unge mannen. ”Hva mer må jeg gjøre?” 21 Jesus sa til ham: ”Om du virkelig vil bli fullkommen, da må du gå og selge alt du eier og gi pengene til de fattige, da skal du få en skatt i himmelen. Kom etterpå og følg meg.” 22 Men da den unge mannen hørte dette, gikk han skuffet bort, for han var svært rik. 23 Da sa Jesus til disiplene: ”En ting er sikkert: Det er nesten umulig for en rik person å få tilhøre Guds eget folk.* 24 Ja, jeg sier dere at det er lettere for en kamel å komme gjennom et nåløye, enn for en rik å underordne seg Gud, slik at han får tilhøre Guds eget folk.” 25 Denne påstanden gjorde disiplene helt forskrekket, og de sa: ”Hvem i all verden kan da bli frelst?” 26 Jesus så på dem og sa: ”Ingen, menneskelig sett, men for Gud er alle ting mulig.” 27 Da sa Peter til ham: ”Vi har forlatt alt for å følge deg. Kommer vi til å få noe igjen for det?” 28 ”Ja”, svarte Jesus. ”Jeg forsikrer dere at når jeg, Menneskesønnen*, setter meg på min kongelige trone for å regjere i Guds nye verden, da skal også dere som har fulgt meg, få sitte på tolv troner og styre over Israels tolv stammer. 29 Hver og en som forlater hus eller søsken eller foreldre eller barn eller hjemstedet for å følge meg, han skal få mangedobbelt igjen og få evig liv som arv. 30 Mange som i dag har lav status, skal bli blant de fremste i Guds nye verden, mens andre, som i dag er betydningsfulle, må holde seg i bakgrunnen.”

Český ekumenický překlad

— O rozluce

1 Když Ježíš dokončil tato slova, odebral se z Galileje do krajin judských za Jordán. 2 Velké zástupy šly za ním, a on je tam uzdravil. 3 Tu k němu přišli farizeové a pokoušeli ho: „Je dovoleno propustit manželku z jakékoli příčiny?“ 4 Odpověděl jim: „Nečetli jste, že Stvořitel od počátku ‚muže a ženu učinil je‘? 5 A řekl: ‚Proto opustí muž otce i matku a připojí se k své manželce, a budou ti dva jedno tělo;‘ 6 takže již nejsou dva, ale jeden. A proto co Bůh spojil, člověk nerozlučuj!“ 7 Namítnou mu: „Proč tedy Mojžíš ustanovil, že muž smí propustit svou manželku tím, že jí dá rozlukový lístek?“ 8 Odpoví jim: „Pro tvrdost vašeho srdce vám Mojžíš dovolil propustit manželku. Od počátku to však nebylo. 9 Pravím vám, kdo propustí svou manželku z jiného důvodu než pro smilstvo a vezme si jinou, cizoloží.“ 10 Učedníci mu řekli: „Jestliže je to s mužem a ženou takové, pak je lépe se neženit.“ 11 On jim odpověděl: „Ne všichni pochopí to slovo; jen ti, kterým je to dáno. 12 Někteří nežijí v manželství, protože jsou k tomu od narození nezpůsobilí; jiní nežijí v manželství, protože je nezpůsobilými učinili lidé; a někteří nežijí v manželství, protože se ho zřekli pro království nebeské. Kdo to může pochopit, pochop.“

— Ježíš a děti

13 Tehdy k němu přinášeli děti, aby na ně vložil ruce a pomodlil se; ale učedníci jim to zakazovali. 14 Ježíš však řekl: „Nechte děti a nebraňte jim jít ke mně; neboť takovým patří království nebeské.“ 15 Požehnal jim a šel dál.

— Bohatý mladík

16 A hle, kdosi k němu přišel a zeptal se ho: „Mistře, co dobrého mám dělat, abych získal věčný život?“ 17 On mu řekl: „Proč se mě ptáš na dobré? Jediný je dobrý! A chceš-li vejít do života, zachovávej přikázání!“ 18 Otázal se ho: „Která?“ Ježíš odpověděl: „Nebudeš zabíjet, cizoložit, krást, křivě svědčit, 19 cti otce a matku, miluj svého bližního jako sám sebe.“ 20 Mladík mu řekl: „To jsem všechno dodržoval! Co mi ještě schází?“ 21 Ježíš mu odpověděl: „Chceš-li být dokonalý, jdi, prodej, co ti patří, rozdej chudým, a budeš mít poklad v nebi; pak přijď a následuj mne.“ 22 Když mladík uslyšel to slovo, smuten odešel, neboť měl mnoho majetku.

— O majetku

23 Ježíš řekl svým učedníkům: „Amen, pravím vám, že bohatý těžko vejde do království nebeského. 24 Znovu vám říkám, snáze projde velbloud uchem jehly než bohatý do Božího království.“ 25 Když to učedníci slyšeli, velice se zhrozili a řekli: „Kdo potom může být spasen?“ 26 Ježíš na ně pohleděl a řekl: „U lidí je to nemožné, ale u Boha je možné všecko.“ 27 Na to mu řekl Petr: „Hle, my jsme opustili všecko a šli jsme za tebou! Co tedy budeme mít?“ 28 Ježíš jim řekl: „Amen, pravím vám, až se Syn člověka při obnovení všeho posadí na trůn své slávy, tehdy i vy, kteří jste mě následovali, usednete na dvanáct trůnů a budete soudit dvanáct pokolení Izraele. 29 A každý, kdo opustil domy nebo bratry nebo sestry nebo otce nebo matku nebo děti nebo pole pro mé jméno, stokrát víc dostane a bude mít podíl na věčném životě. 30 Mnozí první budou poslední a poslední první.“

Matthäus 19 | En Levende Bok Český ekumenický překlad