1Min sjæl, pris Herren. Min Gud, du er vidunderlig stor. Du udstråler kongelig værdighed,2du er omgivet af et strålende lys. Du udspændte himlen som en teltdug3og byggede din bolig på hvælvingens bue. Du bruger en tordensky som stridsvogn og farer af sted på vindens vinger.4Du bruger stormvinde som dine sendebud og gør lynene til dine tjenere.5Du grundfæstede jorden, den står urokkeligt fast.6Havets vandmasser dækkede den som en klædning og gik hen over bjergenes tinder.7Ved din befaling kom vandene i bevægelse, de styrtede væk ved din tordenrøst,8de strømmede over bjerge og gennem dale, for at komme til det sted, du havde beredt for dem.9Havene fik en grænse at holde sig bagved, så de aldrig skulle dække hele jorden igen.10Du lod kilder risle frem i dalene og bække bane sig vej mellem bjergene,11så dyrene kan få vand at drikke, vildæslerne slukke deres tørst.12Ved bredden bygger fuglene rede, fra trækronerne høres deres sang.13Fra himlen sender du regn over bjergene, du velsigner jorden med væde.14Du får græs til at spire frem som føde for kvæget, du gør det muligt for mennesker at dyrke deres afgrøder.15Vin, som giver os glæde, olivenolie, som får vore ansigter til at stråle, brød, som giver os styrke og helse.16Herren passer de træer, han har plantet, Libanons cedre får rigeligt med regn.17Fuglene bygger rede i træernes grene, storkene bor i fyrretræernes toppe.18Højt på bjerget holder stenbukken til, mellem klipper er grævlingens skjul.19Du skabte månen til at markere årets gang, solen står op og går ned på den fastsatte tid.20Du skabte nattens mørke, hvor de vilde dyr kommer frem.21De unge løver brøler efter bytte, fanger de dyr, Gud har givet dem til føde.22De trækker sig tilbage, når solen står op, går hjem til deres huler og lægger sig.23Da begynder mennesket sin daglige dont, bliver ved med at arbejde, til dagen er forbi.24Oh, Gud, hvor er din visdom stor! Jorden er fuld af dine skabninger. Hvilken mangfoldighed du har skabt.25Foran mig ligger det mægtige hav, det vrimler af liv i alle former og farver.26Skibene pløjer sig gennem de store have, Livjatan, som du skabte, boltrer sig i bølgerne.27Hele skabningen er afhængig af dig, du giver dem føde i rette tid.28Du giver, og de tager imod, når du åbner din hånd, bliver de mætte.29Men vender du ryggen til dem, bliver de skrækslagne. Tager du deres livsånde bort, dør de og bliver til støv.30Din livgivende Ånd har skabende kraft, du fornyer alt liv på jorden.31Gid Herrens herlighed må vare for evigt! Gid han altid må glæde sig over sit skaberværk!32Når han ser på jorden, skælver den. Når han rører ved bjergene, bryder de i brand.33Jeg vil synge for Herren, så længe jeg lever, prise Gud til mit sidste åndedrag.34Må han finde behag i min lovsang, for han er kilden til al min glæde.35Gid der ingen syndere var tilbage, ingen gudløse på hele jorden. Min sjæl, pris Herren! Halleluja!
English Standard Version
O Lord My God, You Are Very Great
1Bless the Lord, O my soul! O Lord my God, you are very great! You are clothed with splendor and majesty,2covering yourself with light as with a garment, stretching out the heavens like a tent.3He lays the beams of his chambers on the waters; he makes the clouds his chariot; he rides on the wings of the wind;4he makes his messengers winds, his ministers a flaming fire.5He set the earth on its foundations, so that it should never be moved.6You covered it with the deep as with a garment; the waters stood above the mountains.7At your rebuke they fled; at the sound of your thunder they took to flight.8The mountains rose, the valleys sank down to the place that you appointed for them.9You set a boundary that they may not pass, so that they might not again cover the earth.10You make springs gush forth in the valleys; they flow between the hills;11they give drink to every beast of the field; the wild donkeys quench their thirst.12Beside them the birds of the heavens dwell; they sing among the branches.13From your lofty abode you water the mountains; the earth is satisfied with the fruit of your work.14You cause the grass to grow for the livestock and plants for man to cultivate, that he may bring forth food from the earth15and wine to gladden the heart of man, oil to make his face shine and bread to strengthen man’s heart.16The trees of the Lord are watered abundantly, the cedars of Lebanon that he planted.17In them the birds build their nests; the stork has her home in the fir trees.18The high mountains are for the wild goats; the rocks are a refuge for the rock badgers.19He made the moon to mark the seasons;* the sun knows its time for setting.20You make darkness, and it is night, when all the beasts of the forest creep about.21The young lions roar for their prey, seeking their food from God.22When the sun rises, they steal away and lie down in their dens.23Man goes out to his work and to his labor until the evening.24O Lord, how manifold are your works! In wisdom have you made them all; the earth is full of your creatures.25Here is the sea, great and wide, which teems with creatures innumerable, living things both small and great.26There go the ships, and Leviathan, which you formed to play in it.*27These all look to you, to give them their food in due season.28When you give it to them, they gather it up; when you open your hand, they are filled with good things.29When you hide your face, they are dismayed; when you take away their breath, they die and return to their dust.30When you send forth your Spirit,* they are created, and you renew the face of the ground.31May the glory of the Lord endure forever; may the Lord rejoice in his works,32who looks on the earth and it trembles, who touches the mountains and they smoke!33I will sing to the Lord as long as I live; I will sing praise to my God while I have being.34May my meditation be pleasing to him, for I rejoice in the Lord.35Let sinners be consumed from the earth, and let the wicked be no more! Bless the Lord, O my soul! Praise the Lord!
Diese Website verwendet Cookies, um Ihnen die bestmögliche Nutzererfahrung bieten zu können.