Salme 104 | Bibelen på hverdagsdansk

Bibelen på hverdagsdansk

Skabningens Herre

1 Min sjæl, pris Herren. Min Gud, du er vidunderlig stor. Du udstråler kongelig værdighed, 2 du er omgivet af et strålende lys. Du udspændte himlen som en teltdug 3 og byggede din bolig på hvælvingens bue. Du bruger en tordensky som stridsvogn og farer af sted på vindens vinger. 4 Du bruger stormvinde som dine sendebud og gør lynene til dine tjenere. 5 Du grundfæstede jorden, den står urokkeligt fast. 6 Havets vandmasser dækkede den som en klædning og gik hen over bjergenes tinder. 7 Ved din befaling kom vandene i bevægelse, de styrtede væk ved din tordenrøst, 8 de strømmede over bjerge og gennem dale, for at komme til det sted, du havde beredt for dem. 9 Havene fik en grænse at holde sig bagved, så de aldrig skulle dække hele jorden igen. 10 Du lod kilder risle frem i dalene og bække bane sig vej mellem bjergene, 11 så dyrene kan få vand at drikke, vildæslerne slukke deres tørst. 12 Ved bredden bygger fuglene rede, fra trækronerne høres deres sang. 13 Fra himlen sender du regn over bjergene, du velsigner jorden med væde. 14 Du får græs til at spire frem som føde for kvæget, du gør det muligt for mennesker at dyrke deres afgrøder. 15 Vin, som giver os glæde, olivenolie, som får vore ansigter til at stråle, brød, som giver os styrke og helse. 16 Herren passer de træer, han har plantet, Libanons cedre får rigeligt med regn. 17 Fuglene bygger rede i træernes grene, storkene bor i fyrretræernes toppe. 18 Højt på bjerget holder stenbukken til, mellem klipper er grævlingens skjul. 19 Du skabte månen til at markere årets gang, solen står op og går ned på den fastsatte tid. 20 Du skabte nattens mørke, hvor de vilde dyr kommer frem. 21 De unge løver brøler efter bytte, fanger de dyr, Gud har givet dem til føde. 22 De trækker sig tilbage, når solen står op, går hjem til deres huler og lægger sig. 23 Da begynder mennesket sin daglige dont, bliver ved med at arbejde, til dagen er forbi. 24 Oh, Gud, hvor er din visdom stor! Jorden er fuld af dine skabninger. Hvilken mangfoldighed du har skabt. 25 Foran mig ligger det mægtige hav, det vrimler af liv i alle former og farver. 26 Skibene pløjer sig gennem de store have, Livjatan, som du skabte, boltrer sig i bølgerne. 27 Hele skabningen er afhængig af dig, du giver dem føde i rette tid. 28 Du giver, og de tager imod, når du åbner din hånd, bliver de mætte. 29 Men vender du ryggen til dem, bliver de skrækslagne. Tager du deres livsånde bort, dør de og bliver til støv. 30 Din livgivende Ånd har skabende kraft, du fornyer alt liv på jorden. 31 Gid Herrens herlighed må vare for evigt! Gid han altid må glæde sig over sit skaberværk! 32 Når han ser på jorden, skælver den. Når han rører ved bjergene, bryder de i brand. 33 Jeg vil synge for Herren, så længe jeg lever, prise Gud til mit sidste åndedrag. 34 Må han finde behag i min lovsang, for han er kilden til al min glæde. 35 Gid der ingen syndere var tilbage, ingen gudløse på hele jorden. Min sjæl, pris Herren! Halleluja!

English Standard Version

fra Crossway

O Lord My God, You Are Very Great

1 Bless the Lord, O my soul! O Lord my God, you are very great! You are clothed with splendor and majesty, (2.Sam 7,22; Job 37,22; Job 40,10; Salm 93,1; Salm 103,1; Salm 103,22)

2.Sam 7,22Job 37,22Job 40,10Salm 93,1Salm 103,1Salm 103,22

2 covering yourself with light as with a garment, stretching out the heavens like a tent. (Job 9,8; Es 40,22) 3 He lays the beams of his chambers on the waters; he makes the clouds his chariot; he rides on the wings of the wind; (2.Sam 22,11; Salm 18,10; Salm 104,13; Es 19,1; Amos 9,6)

2.Sam 22,11Salm 18,10Salm 104,13Es 19,1Amos 9,6

4 he makes his messengers winds, his ministers a flaming fire. (2.Kong 1,10; 2.Kong 2,11; Salm 103,21; Salm 148,8; Heb 1,7)

2.Kong 1,102.Kong 2,11Salm 103,21Salm 148,8Heb 1,7

5 He set the earth on its foundations, so that it should never be moved. (Job 38,4; Salm 24,2; Salm 89,11; Salm 136,6)

Job 38,4Salm 24,2Salm 89,11Salm 136,6

6 You covered it with the deep as with a garment; the waters stood above the mountains. (1.Mos 7,19) 7 At your rebuke they fled; at the sound of your thunder they took to flight. (1.Mos 1,9; 1.Mos 8,1; 1.Mos 8,5; Salm 18,15; Salm 48,5; Salm 77,18; Salm 106,9; Matt 8,26)

1.Mos 1,91.Mos 8,11.Mos 8,5Salm 18,15Salm 48,5Salm 77,18Salm 106,9Matt 8,26

8 The mountains rose, the valleys sank down to the place that you appointed for them. (Job 38,8; Job 38,10) 9 You set a boundary that they may not pass, so that they might not again cover the earth. (1.Mos 9,11; Job 26,10) 10 You make springs gush forth in the valleys; they flow between the hills; 11 they give drink to every beast of the field; the wild donkeys quench their thirst. (Salm 104,13) 12 Beside them the birds of the heavens dwell; they sing among the branches. 13 From your lofty abode you water the mountains; the earth is satisfied with the fruit of your work. (5.Mos 11,11; Job 5,10; Salm 65,9; Salm 104,3; Salm 147,8; Jer 10,13; Jer 14,22)

5.Mos 11,11Job 5,10Salm 65,9Salm 104,3Salm 147,8Jer 10,13Jer 14,22

14 You cause the grass to grow for the livestock and plants for man to cultivate, that he may bring forth food from the earth (1.Mos 1,11; 1.Mos 1,29; 1.Mos 3,18; 1.Mos 9,3; Job 28,5; Salm 136,25; Salm 147,8; Salm 147,9)

1.Mos 1,111.Mos 1,291.Mos 3,181.Mos 9,3Job 28,5Salm 136,25Salm 147,8Salm 147,9

15 and wine to gladden the heart of man, oil to make his face shine and bread to strengthen man’s heart. (1.Mos 18,5; Dom 9,9; Dom 9,13; Salm 23,5; Ord 31,6; Præd 10,19)

1.Mos 18,5Dom 9,9Dom 9,13Salm 23,5Ord 31,6Præd 10,19

16 The trees of the Lord are watered abundantly, the cedars of Lebanon that he planted. (4.Mos 24,6; Dom 9,15) 17 In them the birds build their nests; the stork has her home in the fir trees. 18 The high mountains are for the wild goats; the rocks are a refuge for the rock badgers. (3.Mos 11,5; Job 39,1; Ord 30,26) 19 He made the moon to mark the seasons;^[1] the sun knows its time for setting. (1.Mos 1,14; 3.Mos 23,4) 20 You make darkness, and it is night, when all the beasts of the forest creep about. (Es 45,7) 21 The young lions roar for their prey, seeking their food from God. (Job 38,39) 22 When the sun rises, they steal away and lie down in their dens. (Job 37,8) 23 Man goes out to his work and to his labor until the evening. (1.Mos 3,19) 24 O Lord, how manifold are your works! In wisdom have you made them all; the earth is full of your creatures. (Ord 3,19) 25 Here is the sea, great and wide, which teems with creatures innumerable, living things both small and great. (Salm 69,34) 26 There go the ships, and Leviathan, which you formed to play in it.^[2] (Job 40,20; Job 41,1) 27 These all look to you, to give them their food in due season. (Job 36,31; Salm 104,14; Salm 145,15) 28 When you give it to them, they gather it up; when you open your hand, they are filled with good things. (Salm 145,16) 29 When you hide your face, they are dismayed; when you take away their breath, they die and return to their dust. (5.Mos 31,17; Job 10,9; Job 23,15; Job 34,14; Salm 30,7)

5.Mos 31,17Job 10,9Job 23,15Job 34,14Salm 30,7

30 When you send forth your Spirit,^[3] they are created, and you renew the face of the ground. (Job 33,4; Åb 21,5) 31 May the glory of the Lord endure forever; may the Lord rejoice in his works, (1.Mos 1,31; Salm 72,17; Ord 8,31) 32 who looks on the earth and it trembles, who touches the mountains and they smoke! (2.Mos 19,18; Salm 144,5; Amos 9,5; Hab 3,10)

2.Mos 19,18Salm 144,5Amos 9,5Hab 3,10

33 I will sing to the Lord as long as I live; I will sing praise to my God while I have being. (Salm 63,4) 34 May my meditation be pleasing to him, for I rejoice in the Lord. (Job 15,4) 35 Let sinners be consumed from the earth, and let the wicked be no more! Bless the Lord, O my soul! Praise the Lord! (Salm 37,38; Salm 104,1; Salm 105,45; Salm 106,48; Salm 113,9; Salm 150,6)

Salm 37,38Salm 104,1Salm 105,45Salm 106,48Salm 113,9Salm 150,6