1Wie der Schnee zum Sommer und der Regen zur Ernte, so wenig passt Ehre für den Narren. (1Sam 12,17; Spr 26,3; Spr 26,8; Pred 10,1; Jes 55,10)2Wie ein Sperling davonflattert und eine Schwalbe wegfliegt, so ist ein unverdienter Fluch: Er trifft nicht ein. (5Mo 23,4; Ps 109,28)3Dem Pferd eine Geißel, dem Esel einen Zaum und den Narren eine Rute auf den Rücken! (Ps 32,9; Spr 10,13; Spr 19,29; Spr 26,1)4Antworte dem Narren nicht nach seiner Narrheit, damit nicht auch du ihm gleich wirst; (2Kön 14,8; 2Kön 18,36; Spr 23,9; Spr 26,5; Spr 29,9)5antworte aber dem Narren nach seiner Narrheit, damit er sich nicht für weise hält. (1Kön 22,24; Spr 26,4; Mt 16,1; Mt 21,23; Joh 8,7)6Es haut sich die Füße ab und muss Ärger schlucken, wer seine Angelegenheiten durch einen Narren besorgen lässt. (Spr 10,26; Spr 25,13; Spr 26,10)7Die Beine des Lahmen hängen schlaff herunter: so ist ein weiser Spruch im Mund der Toren. (Spr 17,7; Spr 26,9)8Wie wenn man einen Stein in der Schleuder festbindet, so ist’s, wenn man einem Toren Ehre erweist. (Spr 26,1)9Ein Dorn geriet in die Hand eines Trunkenen und ein Spruch in den Mund der Toren! (Spr 26,7)10Ein Schütze, der alle verwundet, so ist, wer einen Toren und Dahergelaufene in Lohn nimmt. (Ps 101,4; Spr 26,6)11Wie ein Hund, der zu seinem Gespei zurückkehrt, so ist ein Narr, der seine Dummheit wiederholt. (Mt 7,6; 2Petr 2,22)12Siehst du einen Mann, der sich selbst für weise hält, so kannst du für einen Toren mehr Hoffnung haben als für ihn! (Spr 3,7; Spr 28,26; Spr 29,20; Röm 12,16; Offb 3,17)13Der Faule spricht: »Ein Junglöwe ist auf dem Weg, ein Löwe ist mitten auf der Straße!« (Spr 22,13)14Die Tür dreht sich in der Angel und der Faule in seinem Bett. (Spr 6,9)15Hat der Faule seine Hand in die Schüssel gesteckt, so wird’s ihm zu schwer, sie zum Mund zurückzubringen! (Spr 19,24)16Ein Fauler hält sich für weiser als sieben, die verständige Antworten geben. (Spr 12,15; Spr 26,12)17Es packt einen Hund bei den Ohren, wer sich im Vorbeigehen in einen Streit mischt, der ihn nichts angeht. (Spr 20,3; Spr 24,21; Spr 25,8)18Wie ein Wahnsinniger, der feurige und todbringende Pfeile abschießt, (Ps 7,14; Ps 91,5; Eph 6,16)19so ist ein Mensch, der seinen Nächsten betrügt und dann spricht: »Ich habe nur gescherzt!« (Spr 10,23)20Wo kein Holz mehr ist, erlischt das Feuer, und wenn der Verleumder fort ist, hört der Streit auf. (5Mo 19,16; Röm 1,30)21Zur Glut braucht es Kohlen und zum Feuer Holz, und um Streit anzufangen, einen zänkischen Mann. (Ps 18,44; Ps 31,21; 2Tim 2,24)22Die Worte des Verleumders sind wie Leckerbissen; sie dringen ins Innerste des Leibes. (Spr 18,8)23Silberglasur über ein irdenes Gefäß gezogen, so sind feurige Lippen und ein böses Herz. (Spr 10,18; Spr 27,6)24Mit seinen Lippen verstellt sich der Hasser, und in seinem Herzen nimmt er sich Betrügereien vor. (Ps 12,3; Ps 55,22)25Wenn er schöne Worte macht, so traue ihm nicht, denn es sind sieben Gräuel in seinem Herzen. (Ps 28,3; Spr 26,28; Jer 9,4; Jer 9,8)26Hüllt sich der Hass in Täuschung, so wird seine Bosheit doch offenbar in der Gemeinde. (Lk 12,1)27Wer [anderen] eine Grube gräbt, fällt selbst hinein; und wer einen Stein [auf andere] wälzt, zu dem kehrt er zurück. (Spr 5,22; Spr 28,10; Pred 10,8)28Eine Lügenzunge hasst die von ihr Zermalmten, und ein glatter Mund richtet Verderben an. (Ps 109,2; Spr 12,6; Spr 26,24; Spr 29,5)
Sprüche 26
Bibelen på hverdagsdansk
von Biblica1At en tåbe bliver æret er lige så upassende som regn i tørtiden eller sne om sommeren.2En svale sætter sig ikke på din skulder, og en ufortjent forbandelse rammer dig ikke.3En hest kan styres med bidsel og et æsel med pisk, en tåbe lærer kun ved at få tæsk.4Giver du en tåbe igen med samme mønt, kommer du selv til at ligne en tåbe.5Giver du en fornuftig forklaring til en tåbe, kan han måske indse sin tåbelighed.6Det er skørt at sende en besked med en tåbe, det er værre end ingenting, det giver bagslag.7Hvis en tåbe prøver at bruge et ordsprog, er det som en lam, der prøver at gå.8At hædre en tåbe er lige så tosset som at binde stenen fast til slyngen.9En tåbe, der stiver sig af med ordsprog, er som en drukkenbolt, der støtter sig til en tjørnekæp.10Den arbejdsgiver, der hyrer den første den bedste, er som en skytte, der skyder på må og få.11En tåbe, der fremturer i sin tåbelighed, er som en hund, der slikker sit eget bræk i sig.12En tåbe, der er ærlig, er bedre faren end den, der fejlagtigt tror, han er klog.13Den dovne siger: „Jeg kan ikke gå på arbejde, for jeg risikerer at blive ædt af en løve!”14Den dovne vender og drejer sig i sengen, som døren drejer sig på sine hængsler.15Den dovne stikker fingrene i frugtfadet, men gider ikke føre hånden til munden.16Den dovne er klogere i sine egne øjne end syv vise og fornuftige mennesker.17En forbipasserende, der blander sig i et skænderi, er som en, der rykker en vild hund i øret.18-19Den, der bedrager sin ven og bagefter påstår, at det var for sjov, er som en sindssyg, der leger med et dødbringende våben.20Uden brændsel går ilden ud, uden bagtalelse dør striden ud.21En kværulant får en strid til at blusse op, som når man bærer brænde til bålet.22Sladder sluges med hud og hår og lagrer sig dybt i sindet.23Som skinnende glasur på en grim lerkrukke er smukke ord, der dækker over falske motiver.24En ondskabsfuld person kan tale smigrende ord, men er fyldt med had indvendigt.25Tro ikke på de venlige ord, for hans hjerte er fuldt af onde planer.26Skønt han snedigt skjuler sit had, bliver det før eller senere klart for enhver.27Den, der graver en grav for andre, falder selv i den, den, der ruller en stor sten mod andre, knuses selv under den.28Den, der lyver, viser sit had, ondsindet smiger gør megen fortræd.